Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Hvorfor vil dig og far ikke være kærester mor?

Renée

Voya

Danmarks største samling af råd om delebørn


Spørgsmål:

Hej Delebarn

Tak for jeres gode hjemmeside. Rigtig godt initiativ. Jeg har brug for råd til at tackle min søn som lige er fyldt 7. Min eks mand og jeg flyttede fra hinanden for lidt over et år siden. Vores ægteskab var ikke fyldt med skænderier, men en masse usagte frustrationer mellem os gjorde at min eks mand ikke følte tingene kunne løses. Det var som det sikkert altid er, et kæmpe chok for både jeg selv og min søn.

Min søn talte ikke til os flere dage efter og græd meget. Vi har også et lille barn på 4, men han forstod ikke så meget af det hele da vi flyttede, der var han kun 3. Problemet er min ældste dreng. Han har altid været et ekstremt genert og følsomt barn. Meget sensitiv. (uldtrøjer kradser, mange mennesker overvælder ham osv.) Han er derimod meget følelsesmæssigt "fremme" og har altid været meget dygtig til at sætte ord på følelser og formulere sig. Før skilsmissen, var han en glad sprudlende dreng, med et højt selvværd. Dette er nu totalt udslettet. Han føler sig værdiløs, og er ofte meget usikker. Han føler sig meget nemt uretfærdigt behandlet og hvis man irettesætter ham på en sød måde, men blot ser alvorlig ud bliver han meget ked af det og vred. Han kan fare op i det røde felt uden nogen større grund, det kan være han får et nej til noget han gerne vil, så vælter hans verden og han råber han hader mig overalt på jorden. Derimod kan han ikke sove alene, han siger han elsker mig flere gange dagligt, og samtidig er han begyndt at bekymre sig om alverdens sygdomme han tror han fejler. En lang periode sagde han at han havde ondt i hjertet og var bange for at dø. Senest måtte vi gå til lægen for at han kunne forsikre ham om at han ikke havde ondt i hjertet og at han var sund og rask. Kort efter fandt han på noget andet han fejlede.

En aften vi havde talt om "gamle dage", vores gamle hus osv. hjemme hos mormor, trillede tårerne ned ad hans kinder på bagsædet af bilen på vej hjem, og da jeg siger jeg kan se han er ked af det siger han "hvorfor vil dig og far ikke være kærester mor?". I det hele taget er det præcis det spørgsmål der fylder i hans hoved. Han spørger mig rigtig ofte om det, og jeg prøver på voksen-vis at forklare ham om det med at være gode venner og måske ikke så gode venner osv. Men det er svært for mig, naturligt, fordi jeg ikke selv synes det var den rigtige beslutning at blive skilt. Når det så er sagt. vil jeg lige sige at jeg på ingen måde sidder og græder, så det er ikke mine følelser der påvirker ham.- Jeg har et spændende liv, med masser af indhold og meget overskud som mor.

Han er netop startet i skole, og hver morgen siger han at han ikke vil afsted, og på skolen siger de at han er genert og mangler selvværd, men at han er dygtig fagligt og et plus for klassen, fordi han er omsorgsfuld og har mange ressourcer til andre. (men ikke sig selv). Han "laver stort" i bukserne (bare en lille smule) flere gange om ugen. Siger han ikke kan nå derud osv. Det går mig meget på. Han sover i min seng om natten. Han har et kæmpe "putte" behov og hvis jeg ser sur eller stresset ud, læser han det med det samme. Hans far siger der INGEN problemer er hos ham, og at han ikke stiller spørgsmål til ham.

Lillebror som er 4 er meget afhængig af mig og "klistrer" til mig døgnet rundt- men er glad og trives ellers. Han har dog også nogle frustrationer og vredesudbrud men disse tolker jeg som værende helt normale i denne situation. Jeg er dog meget bekymret for min store dreng. Han tager meget skyld på sig hele tiden. Kan finde på at kalde om natten for at sige "undskyld for dengang jeg ødelagde lampen inde i stuen" (det er så 8 mdr. siden). Eller han kan opføre sig dumt og være strid for så to minutter efter at sige "undskyld". I det hele taget bruger han det ord rigtig meget.
Hvad kan jeg gøre for at hjælpe ham? Jeg er meget frustreret over det, da jeg føler det er for komplekst at løse.

Ved godt det blev en lang smøre. Håber meget I kan få tid til at læse det.
 

Kærlig hilsen den bekymrede.



Renée's svar:

Kære Bekymrede

Jeg tænkte da jeg læste dit brev, at det måske ville være en god ide at få ...

 





Du er ikke logget på.

For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her


Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tilbyder rådgivning telefonisk, online og møde i forbindelse med skilsmisse/samlivsophør.

  • Samværs ordninger
  • Bopælsspørgsmål
  • Skilsmisse
  • Hjælp til kontakt til Familieretsshuset.

 Ring til mig på telefon;
+45 42 22 03 30 mellem 9 og 17 på hverdage.



Copyright 2009 - 2023 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook

Rolex Replica Watches swiss replica watches https://www.bestclock.cc