Hvordan skal vi være forældre og deleforældre fremover...?

Kære rådgivning.

Min mand og jeg er for nylig blevet skilt/sepeareret. Det har været rigtig svært, fordi vi følelsesmæssigt og "etisk" osv. var vidt forskellige steder og ville/ønskede helt forskellige ting for os selv og børnene. 

Min mand havde mødt en anden kvinde, og blev meget hurtigt fast besluttet på, at vi skulle skilles. Meget hurtigt var han mentalt og opmærksomhedsmæssigt helt nyorienteret (væk). Det var et meget rodet og voldsomt forløb for os og for vores 2 børn på hhv 7 og 10 år. Det kom meget bag på dem, og de har oplevet det meget turbulent og drastisk, med alle de følelser og forandringer det indebærer. De har på meget kort tid måtte forholde sig til rigtig mange ting på en gang - kæmpe omvæltninger i dagligdagen, savn, forvirring, frustration, en "knust" mor, en forelsket far, der flyttede og fik ny kæreste, hendes børn, svigerfamilier osv.  

Nu er der ved at falde lidt mere ro på, men der er stadig alle mulige både børne- og voksenfølelser og behov, der er "rodede" og meget let rodes sammen. Og der er masser af praktik og hverdag, der er nyt. Der er ikke nogen af os, der har prøvet at leve som fraskilte (eller delebørn) før, og vi voksne havde jo slet ikke talt om eller aftalt noget om, hvordan vi ville tackle det, hvis det skete. Jeg ville spørge jer, om I har en tjek-liste, spørge-guide eller noget lignende som min x-mand og jeg kan tage udgangspunkt i - i forhold til at behovsafklare og forventningsafstemme med hinanden og skabe det bedst mulige liv for børnene (og os voksne). Hvordan skal vi være forældre og deleforældre fremover...? Jeg tænker på alt fra skolearrangementer, jul, fødselsdage, overdragelsesdage, løbende kommunikation osv.? I det hele taget: hvilket slags "fællesskab"/samarbejde har vi fremover? Jeg kan mærke, at der lige under overfladen ligger en diskussion om børnenes behov, hensynet til dem - der er ret sprængfarlig... for den kommer hurtigt til at handle om de prioriteter og valg, deres far har truffet og måden deres familie (og tillid) er blevet behandlet på, hvad der er "ansvarligt", hvad der er kærlighed osv. Men det emne bringer ikke noget godt med sig har jeg erfaret... Håber I kan give os nogle gode råd og værktøj..

mvh
en mor

Kære Mor

Du lyder i dit brev stadig ret omtumlet og følelsesmæssigt berørt i forhold til, at din mand har fundet en anden kvinde, er flyttet ud og har forlangt skilsmisse. Og ved du hvad, det er virkelig forståeligt. Hvor må det bare være en barsk omgang at gå igennem, især når det kommer på den måde som et bagholdsangreb. Alt det man troede på er pludselig væk, trygheden, samlivet, fremtiden, at blive gamle sammen etc etc.

Du er sikkert i chok lige nu? Det forestiller jeg mig i al fald. Men din mand er langt videre i programmet og som du selv skriver, et helt andet sted. Han er forelsket og handler lige nu primært ud fra de følelser. Og der midt i alt det står der to børn der.....

Du er ikke logget på.

For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her