Hvordan håndterer jeg min store frygt for mit barns helbred, når han har hende?

hej

Jeg har skrevet til jer tidligere, ang. faderen til mit barn er manipulerende over for mig og ikke acceptere vores barns sygdom, og vi kæmper om samvær. Nu tænker jeg på, hvornår har man brug for en advokat? vi skal i statsamtet og blive enige om samvær, skal jeg bruge advokat i den forbindelse? Et andet spørgsmål, hvordan håndtere jeg min store frygt for mit barns helbred når han har hende?

Jeg har fået indtrykket af at statsforvaltningen som udgangspunkt tror på at begge forældre kan passe deres barn lige godt. Men det er bare ikke tilfældet her. Der er det mig der er bedst til at passe hende, han kan ikke læse hendes behov og signaler. Han aner ikke hvornår hun skal til læge eller have medicin, men det vil jo være påstand mod påstand.

Jeg føler meget at det er samværsforælderen der har flest rettigheder, fordi han ikke har barnet boende og hvis jeg som mor ikke kan bevise noget, så er det bare synd. Han er rigtig god til at snakke og holde sig rolig og ikke vise følelser, så jeg har en kæmpe frygt for at han får hende så meget som han vil. Jeg kan jo kun sige hvordan jeg oplever tingene, men det er jo ikke "bevis", det er jo en påstand. Jeg har så ondt inden i, at min datter skal lide under hele den her kamp. Vi bor stadig under samme tag, indtil jeg kan flytte om en mdr. Når han har haft hende et par timer alene, savner hun mig meget og viser det ved at hænge meget på mig de efterfølgende dage og være små pjevs og ikke rigtig vil ham, men er meget morsyg, men han nægter at det er pga savn og bliver gal. og det bliver hun påvirket af. Hun reagere aldrig sådan, hvis hun har været passet af bedsteforældre, veninde eller vuggestuen, hvordan kan det være hun reagere sådan når hun har været passet af sin far? Det skal lige siges, at det er højst et par timer af gangen, at han har haft hende alene, og det sker sjældent, men hun ser ham 1-2 timer om dagen (mere i weekenden), grundet hans job, samt er hun også vant til at undvære ham nogle dage af gangen, grundet rejser.

Som sagt bor vi under samme tag. Det er meget ubehageligt, og han er rigtig strid psykisk over for mig. Jeg prøver så vidt mulig at lade som ingen ting. Men han får for meget magt, men er også bange for at gå for meget i mod ham, jeg ved ikke hvad han kan finde på. Han bestemmer dagsorden, og jeg makker ret, fordi han en gang bare har valgt at bestemme at han skulle på tur med vores datter, lige meget om det passede mig og lige meget om hun var syg.

Jeg synes det er hårdt, og jeg kan ikke flytte før om en mdr. jeg ved ikke hvordan jeg skal være eller opføre mig, af frygt for hvad han kan finde på. Derfor er jeg så skide bange for at han får sin "vilje" i statsamtet. Har i nogle gode råd til mig?

Mvh en meget fortvivlet mor

Kære fortvivlede mor.

Hvis du føler du har brug for at få en advokat med i statsamtet er det helt sikkert en mulighed, og ofte tænker jeg faktisk det er en god ide. En advokat.....

Du er ikke logget på.

For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her