Spørgsmål:
Hej Delebarns Rådgivning
Min ekskone og jeg flyttede fra hinanden i 11/2008. Min ekskone bor stadig i vores fælles hus, og hendes nye kæreste flytter ind i næste måned. I det meste af den tid vi har boet sammen, har jeg været en lille del af børnenes liv. Det har primært været moren og mormoren, som har passet børnene og sørget for alt det praktiske. Det kan jeg mærke nu. Mit samvær med vores to drenge på 5 og 8 år har fra starten været lidt svært. Den ældste har fra starten ikke villet være hos mig. Jeg har forsøgt at lave nogle gode ting sammen med dem i de weekender, jeg har dem. Samværet er i dag fra torsdag til mandag morgen og har været det siden 1.8.2010. Det har tidligere været fra fredag til tirsdag og fra fredag til mandag.
Min ekskone og jeg taler sammen om børnene og deltager i arrangementer på skole og børnehave sammen. Den ældste er meget knyttet til sin mor og spørger moderen, ugen inden han skal være hos mig: Hvornår skal jeg ud til far? Min ekskone oplyste i dag, at hun følte, det var TVANG, at de skulle være hos deres far. Samtidig oplever jeg også, at de er glade for at være her, når de er her. Børnene er jo 100% loyale. De vil jo ikke sige noget, som kan gøre mig ked af det og omvendt.
Jeg har givet dem lov til at ringe til deres mor, når de har brug for det. Til gengæld oplever jeg ikke, de ringer til mig, selvom min ekskone spørger, om de vil ringe til deres far. Når børnene bliver afleveret i skole/børnehave, inden de skal være hos mig, er min fornemmelse, at min ekskone viser sine følelser over for dem og er meget ked af det. Samtidig siger hun, at ”I får en god weekend hos jeres far” osv. Dette kan være med til, at de savner deres mor og bekymrer sig om, hvordan hun har det osv. Kan jeg gøre noget ved det?
Jeg har siden maj 2009 og frem til i dag haft to forskellige kærester, som drengene har mødt og været sammen med. Nogle af de udtalelser, som går igen hos den ældste er: ”Jeg vil ikke gøre far ked af det”. Jeg har flere gange prøvet at spørge ham om, hvordan han har det. Om han er glad for at være her osv. Men det siger han ikke rigtig. Det fortæller han først, når han kommer hjem til sin mor. Ofte bliver han ked af det.
I december 2008 kom jeg for at hente drengene hos min ekskone. Men de ville ikke med mig.
Det endte med, at jeg gik derfra uden børnene og var MEGET ked af det. Men min ekskone kom med børnene senere, og de så, jeg var meget ked af det. Dette tror den ældste er hans skyld. I maj 2009 var jeg på en weekendtur med mine drenge og min daværende kæreste og hendes drenge. Den ældste kom med mod sin vilje (græd på vejen) og savnede sin mor meget på hele turen/opholdet. Han savner dog ikke sin mor så meget nu, som han gjorde i starten.
I sommeren 2010 var jeg i Legoland med drengene. På vejen hjem fik den ældste det dårligt. Han fik kvalme, skulle på toilettet og svedte meget. Han kunne mærke min nervøsitet ved at køre bil om aftenen. Det betyder, at han er utryg ved at kører bil sammen med mig om aftenen. Da vi kom hjem to timer senere, var det væk. Han holdt sig vågen af frygt for, at jeg skulle falde i søvn, mens vi kørte selvom det var midnat, inden vi var hjemme.
Hvordan hjælper jeg min søn bedst muligt? Kan jeg gøre noget anderledes? Min ekskone og jeg har talt om at få den ældste til psykolog, evt. alene/sammen med mig? Kan I anbefale en god børnepsykolog? Min ekskone og jeg har talt om, at den ældste selv skal have lov at bestemme, hvornår han skal være sammen med sin far igen. Kan han det som 8-årig? Jeg vil jo gerne hjælpe min søn bedst muligt, men er selvfølgelig også rigtig bange for at miste mine børn ved at overgive dem til moderen og måske ikke få dem igen.
Den yngste på 5 år oplever jeg ikke reagere på samme måde. Da han har fået meget lang snor. Mens min ekskone og jeg boede sammen, oplevede vi begge, at han kan reagere voldsomt. Det kan han også, hvor vi ikke bor sammen mere, hvis han ikke lige får sin vilje, eller vi siger NEJ til noget, han gerne vil. Så bliver han sur og gal og slår. Hvad kan vi gøre ved det? Den ældste går til ekstra læsning i 2. klasse. Jeg føler, han har svært ved at koncentrere sig, og jeg har en fornemmelse af, at han føler sig udenfor i skolesammenhæng, og når han er hos mig.
Kan jeg gøre noget ved det? Han vil ikke lave lektier, når han er hos mig. Hans klasselærer har sagt, at han ikke skal lave lektier, når han er hos mig, da jeg bruger meget energi på det. Det kan han mærke. Det var en lettelse for mig ikke at skulle have denne forpligtelse, men samtidig endnu et slag: ”Du er ikke en god far”! Børnehaven har taget initiativ til at få en psykolog til at observere ham og hans vredesudbrud som beskrevet ovenfor. Er der et sted i den ”virkelige verden”, hvor vi kan få hjælp til alt dette? Det var mange ting. Håber I kan hjælpe på den ene eller anden måde.
Glæder mig til at hører fra jer.
Med venlig hilsen
S
Renée's svar:
Kære S
For det første vil jeg lige sige, at jeg synes det lyder, som om du og din ekskone taler godt sammen, og begge gør jeres bedst for at være ordentlige og gode forældre og ikke mindst for at samarbejde, og det kan ikke roses nok efter min mening. Alligevel oplever I, at der er problemer med jeres børn, som er svære at hitte rede i og svære at løse. De vanskeligheder, I oplever, kan sagtens hænge sammen med, at I er gået fra hinanden, at der er kommet andre partnere ind i billedet, og at jeres børns tryghed, især den ældste der måske opfatter mest, på en måde er blevet revet væk under dem.
Men alle problemerne behøver ikke nødvendigvis være pga. skilsmissen eller de efterfølgende nye partnere. F.eks. sådan noget som at få et barn, særligt en dreng i anden klasse, til at lave lektier, det kan være svært i alle familier. Derfor tænker jeg det er lidt vigtigt, at I måske prøver at finde frem til, hvad der ligesom hører......
Du er ikke logget på.
For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.
Det er gratis at
oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.
I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:
Hvis du allerede har en profil, kan du
logge på her