Spørgsmål:
Kære delebarn
Jeg sidder i den situation at jeg selv er fraskilt og har 2 børn, de er i en 9/5 ordning og det fungerer perfekt. Samtidig er jeg bonusmor til 2 dejlige børn, en pige på 3 1/2 år og en dreng på 9 år. De har hele tiden været i en 7/7 ordning.
Moderen skrev til statsforvaltningen i april at hun ville have fastsat en ordning, hvor min kæreste så kun skulle se sine børn hver anden weekend. De blev indkaldt til møde 30/8. På mødet påstod børnenes mor at børnehaven havde udtalt at datteren var ked af det inden i når hun var hos os. Statsforvaltningen pressede min kæreste til at gå med til en midlertidig ordning hvor datteren nu siden 30/8 har været i en 4/10 ordning.
Vi henvendte os til en advokat, som 7/9 skrev til statsforvaltningen at vi ikke ville vente på en konfliktmægling, da min kærestes ekskone ikke vil samarbejde på nogen punkter og det kun er at forhale tiden.
Statsforvaltningen blev derfor bedt om uden ugrundet ophold at fastsætte en ordning. Der er indhentet udtalelser fra børnehave og skole, som vurderer at der er fin trivsel hos begge børn og de intet har at bemærke på samværet omkring far.
Vi hører intet fra statsforvaltningen og den 3/10 skriver min kæreste til statsforvaltningen og rykker for svar ligesom de bliver bedt om at haste ferieplanen igennem, da hans ekskone nægter at udlevere børnene i efterårsferien som oprindeligt af talt. Vi hører intet. Den 11/10 rykker advokaten statsforvaltningen, vi hører stadig intet. Den 11/11 skriver advokaten til familiestyrelsen og klager og den manglende sagsbehandling, vi hører intet. Min eksmand bliver indkaldt til konfliktmægling 7/12(idag) og efter 20 min. afbryder de mødet og konstaterer som forventet at parterne ikke kan blive enige og de kan ikke forstå hvorfor de overhovedet er indkaldt, når min kærestes advokat har skrevet og bedt om det modsatte.
Nu sidder vi så tilbage med en meget sørgelig følelse, han kom igen hjem hvor den midlertidige ordning 4/10 stadig er gældende. Børnehaven er meget bekymrede for den lilles trivsel og vil skrive til statsforvaltningen at hun er i meget dårlig trivsel i institutionen efter ordningen er blevet ændret.
Hun nægter os at få børnene til jul og vi kan intet gøre da dagene vi har dem ikke falder hen over julen. Vi havde dem heller ikke i efterårsferien, fordi hun ikke ville når der ikke var en aftale fra statsforvaltningen. Vi skal holde jul med mine børn og vil så gerne have dem alle 4. Sidste år holdt min kæreste og hans ekskone jul sammen med hendes familie. Min mor er syg af uhelbredelig kræft så vi ønsker ikke at rykke rundt på julen i år, da vi ikke ved om vi har hende til næste år. Vi har tilbudt hun i stedet må ha børnene 2 år i træk bagefter, min eksmand og min søster rykker rundt på deres jul så det kan passe. Vi har gjort alt og intet hjælper.
Hvordan får vi forvaltningen i tale om ferieplanen inden jul?
Vi har faxet, skrevet, mailet
Familiestyrelsen reagerer ikke
Ministeren har vi skrevet til 1/12, men de har pr. telefon oplyst de ikke kan nå at tage sig af det før i det nye år
Hilsen
G
Hanne's svar:
Kære G
Det som du beskriver med manglende opfølgning m.m. fra S.F. er da under al kritik og nu er din mand så endt med en 10/4. En 10/4 kan være ok. I en konfliktperiode da børn sædvanligvis reagere på dårlig stemning og hvad de ellers ” fornemmer” er galt. Prøv at se på pjecen om Kort og klart om deleordning.
Prøv følgende fremgangsmåde;
Send en ansøgning til S.F. og anmod om.....
Du er ikke logget på.
For at se hele Hanne's svar skal du være betalende VIP bruger.
Det er gratis at
oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.
I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:
Hvis du allerede har en profil, kan du
logge på her