Spørgsmål:
Jeg skriver til jer, da jeg er meget i tvivl om mine rettigheder- og har brug for jeres sparring.
Jeg er mor til 2 børn i alderen 8-10 år. Den ene (Y)har ADHD og går i speciel klasse- den anden ikke ud redt pt. Jeg har levet i papirsløst ægteskab med børnenes far (X) i 15 år- han ejer huset, da jeg var under uddannelse. Planen var at vi skulle være gift, men er ikke blevet det. X er selvstændig og arbejder meget min. 70 timer om ugen. - har haft "barn syg" én gang i børnenes liv, afholdt 6 fridage indenfor det sidste år. X tager ikke del i hverdagens gøremål omkring børnene og dagligdagens gøremål- groft sagt meget fraværende. Jeg har flere gange opfordret til at X kom mere på banen, som han siger han gerne vil- men har ikke formået det.
Jeg har flere gange taget initiativ til parterapi, hvor det er min oplevelse at vi har ikke har formået at bruge det i praksis vi har hørt under terapien. Under vores barns udredning blev x spurgt om han kendte til de problematikker fra hans egen barndom/voksenliv- som han afslog! Jeg ser rigtig mange træk og det gør vores private og professionelle netværk også. Hvordan får jeg ham i tale?
For et par måneder siden opsøgte x´s mor (Å)mig på vores bopæl. Jeg måtte stå med en meget gal Å sammen med 3 børn, som var ved at lave frokost. Hun råbte og skreg af, hvor dårligt et menneske jeg var, mens jeg prøvede at forholde mig i ro og inviterer hende til samtale- uden børn, som hun ikke ønskede. Å råber på et tidspunkt "Kom Y, nu kører vi fra dette galehus", hvor jeg får vendt mig om og siger "hvis du tager Y med har du et stort problem". X stod lige udenfor huset, men formåede ikke at stoppe Å .X tog derefter på forretningsrejse i 4 dage- uden at kontakte os. Jeg var der selvfølgelig for børnene, men kunne jo ikke svare dem på spørgsmålet om "hvorfor stoppede far ikke farmor"? Begge børn var naturligvis meget påvirket af situationen- og er det forsat. De fortæller mig gentagende gange, at X forsat bringer dem over til Å, hvor de bliver kede af det- og ingen vil tage dem alvorligt.
Jeg tager derfor kontakt til statsforvaltningen om et rådgivningsmøde. X vælger at tage en advokat med, som slår benene helt væk under mig. Mit udgangspunkt var børnenes tarv og ikke en magtkamp om regler og rettigheder. X sagde ingenting, det var hans advokat der førte ordet. Deres udspil var at børnene fik hver deres bopælsforældre og vi delte børnene 7 7. Jeg er i syv sind, da jeg bare vil mine børn det bedste og har været den gennemgående person hele deres liv. Det er mig der er tovholder i deres hverdag. Det er mig de kommer til, når de har brug for at knække hverdagens nødder. Jeg har været der 100 % for Y, når han havde brug for dette, samt massiv sparring til hans omgangskreds incl. X. Y er nu i god udvikling, som jeg kan frygte stopper, hvis jeg ikke er hans faste stabile holdepunkt.
X har aldrig været vist mig/omgivelserne et personligt overskud til at mestre hverdagen. Og nu mener han, at han kan være far 100%
Hva´ gør jeg bedst?
Renée's svar:
Kære dig
Jeg forstår dit brev sådan, at du og din mand skal skilles og dermed skal i finde en deleordning omkring børnene. Det fremgår ikke tydeligt med ord, om det er det der er på spil, men det går jeg ud fra i mit svar til dig.
I har to børn sammen, hvoraf den ene er ekstra sårbar idet han har en diagnose, og samtidig er det dig der er og altid har været primære omsorgsperson for børnene, da din mand har og har haft et meget tidskrævende arbejde.
Nu er det sådan, at din mand gerne vil....
Du er ikke logget på.
For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.
Det er gratis at
oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.
I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:
Hvis du allerede har en profil, kan du
logge på her