Spørgsmål:
Hej Hanne
Jeg har læst de svar du har skrevet og vil være rigtig glad hvis du ville svare på mine spørgsmål.
Jeg har en dejlig kæreste, som desværre har et utrolig dårligt forhold til sin eks. Det er nu over 4 år siden at de gik fra hinanden - Sammen har de to piger som i dag er 5 og 8 år. Dengang havde hun fundet en anden og ønskede på ingen måde at forsætte samlivet, og min kæreste var utrolig ulykkelig. Da hendes nye forhold gik i stykker forsøgte hun at få min kæreste igen og det har hun nu forsøgt 3 gange (måske flere) - senest i mandags.. Da det ikke lykkedes heller denne gang, truede hun med at sælge deres hus og flytte lang væk og gøre ham til weekend far.
Siden de gik fra hinanden har det ikke været muligt at få hverken deling af hus mm eller deleordning omkring børnene ned på skrift.
I dag har de en 6/8 deleordning som har kørt nogenlunde. Flere gange når min kæreste skal have pigerne er det sket at enten hun eller den ældste datter skriver/ringer og spørger om det er okay at datteren lige bliver en dag mere, fordi der er et arrangement hun skal til - og da min kæreste gerne vil gøre det så godt som muligt og ikke synes at sin datter skal straffes for at være skilsmissebarn accepterer han.. men når det er den anden vej - at han gerne vil tage pigerne med til noget på moderens dage, bliver det altid et større problem.
Har pigerne en aftale med deres far som moderen gerne vil have aflyst, får hun pigerne til at ringe for at spørge om han bliver meget ked af det hvis de tager til noget med deres mor i stedet for - og hvad skal han lige svare til det... Udfra hvad jeg oplever forsøger han på bedste vis at skåne pigerne for konflikter, men jeg kan se at der er hårdt for ham og han føler sig meget magtesløs.
Jeg fornemmer at eks kæresten er utrolig dominerende og at hun har meget svært ved at ikke at få sin vilje. Da min kæreste tidligere havde en anden kæreste i nogle måneder, og hun fandt ud af dette - truede hun med at tage sit eget liv og hun gik helt i spånet. Derfor ved hun heller ikke i dag at han er blevet kæreste med mig.
Den aktuelle trussel om at hun vil flytte lang væk med pigerne og at min kæreste kan blive weekend far - har selvfølgelig gjort ham dybt ulykkelig.. Hun har allerede har drøftet flytningen med den ældste pige, som har tilkendegivet at hun gerne vil flytte med sin mor. Jeg fornemmer at eks kæresten måske ubevidst gør deres ældste datter ældre end hun er og at hun inddrager børnene i det spil hun kører overfor min kæreste.
Jeg vil gerne høre din holdning til hvordan du synes min kæreste skal forholde sig til sin ældste datter - hvor meget kan han snakke med hende om de ting der foregår og hvilke formuleringer kan han bruge? Og i det hele taget hvordan håndterer man spørgsmål fra sine børn omkring hvorfor mor og far ikke taler så godt sammen. Mit umiddelbare oplæg ville være, at han godt kan fortælle sine piger, at far og mor elsker dem, men at de har svært ved at snakke sammen og blive enige lige nu - og at de derfor har været nødt til at få hjælp fra en tredje part. (Min kæreste har indset at der kun er tilbage at kontakte statsamtet nu - noget han har overvejer længe, men valgt fra for at undgå konflikten) Jeg tænker at det er utrolig vigtigt at børnene får sat ord på det der sker imellem deres forældre - for der er ingen tvivlom at de fornemmer konflikterne. De skal have af vide at det ikke er deres skyld at mor og far snakker dårligt sammen. Og måske bør de endda have at vide at fordi mor og far ikke kan finde ud af det lige nu, er det også svært at være flexibel i forhold til at ændre på dagene hvor de er hos mor og far.
Vil det være okay at "nægte" at ændre på samværs dage i en periode - eller vil det gå for meget ud over pigerne? Jeg tænker at hvis moderen pludselig synes det kunne være spændende at tage sin ældste datter med ud til et arrangement fredag - hvor min kærestes samvær med pigerne ellers skulle være begyndt - er det så okay at sige nej? Og det skal lige siges at det er altid sidste øjebliks arrangementer. Hvis det var noget "større" som en familie fødselsdag eller en koncert som var planlagt i god tid - ville jeg selvfølgelig ikke synes at datteren skulle undværre..
Jeg tænker også at det er vigtigt for min kæreste at få noget afstand til sin eks kæreste - hun skriver ofte smsér der ikke er behagelige og når han henvender sig til hende får han sjællendt svar.
Deres sommerferie er heller ikke på plads - tidligt i foråret spurgte han til ferie ønsker uden han fik svar, da han havde ventet i flere uger og rykket for svar flere gange, måtte han tage et valg om uger af hensyn til arbejde - dem meddelte han og flere uger senere fik han en sms at det kunne ikke lade sige gøre, for de uger ville hun holde ferie med dem. Der er ingen dialog fra hendes side, kun diktering.
Jeg er så frustreret over denne kvindes urimelige adfærd - jeg er selv skilt men heldigvis har min eks og jeg et meget fornuftigt samarbejde omkring vores børn. Det er mig fuldstændig uforståeligt at så mange fraskilte tænker så lidt på deres børn, at deres egne problemer overskygger det der bør være det vigtigste i ens liv - nemlig trivslen af ens børn uanset hvor mange kameler man så ellers må sluge..
Jeg forsøger at støtte min kæreste så godt som jeg nu kan - men da jeg på ingen måde har erfaring omkring så store konflikter, er jeg bange for at give de forkerte råd. Jeg synes jo at han skal snakke med sine piger og være ærlig overfor dem - uden naturligvis på nogen måde at sætte moderen i et dårligt lyst - de skal nok selv kunne gennemskue det når de bliver store nok. Men de skulle jo gerne vokse op og vide at deres far vil dem utrolig gerne.. Og så synes jeg at han skal sætte en meget skarp grænse op for sin eks kæreste, for at beskytte sig selv.
Jeg håber meget på nogle gode råd jeg kan give videre til min dejlige kæreste - han holder så utrolig meget af sine piger og det gør ondt at se ham så magtesløs i forhold til denne situation - der skal to til at samarbejde men kun en til at ødelægge det og fra hvad jeg har set, har han prøvet alt.. til trods for at det var ham der blev forladt.
Mange hilsner fra
"Den nye kæreste"
Hanne's svar:
Kære Nye kæreste,
Jeg har læst dine spørgsmål og vil først sige at din kæreste da skal forsøge at overbevise børnenes mor om at det ikke er godt at børn ” lærer” at aflyse eller ændre samværet. Det påvirker børnene i dårlig retning ( aftaler skal holdes/ikke ændres) at de bliver sat til at ændre eller aflyse samværet. Det er for stort et ansvar moderen ”lister ind” ved at lade barnet tage stilling til ændring eller aflysningeg. Så derfor skal din kæreste gøre hvad han kan for at få en samværsaftale med børnenes mor. Han kan evt. foreslå hende at de bede om en børnesagkyndig rådgivning i statsforvaltningen og her få udfærdiget en samværsaftale der også indeholder ferie samvær. Det er vigtigt at disse aftale er så konkrete som muligt. Under alle omstændigheder kan en aftale med statsforvaltningens hjælp sætte en stopper for moderens evige (ambivalens).
Som du skriver det tænke man der er megen styring og måske chikane i det fra moderens side. Jeg tænker hun kan være meget vred for sin eks. og istedet for at komme videre........bruger hun samværs aftale til........
Du er ikke logget på.
For at se hele Hanne's svar skal du være betalende VIP bruger.
Det er gratis at
oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.
I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:
Hvis du allerede har en profil, kan du
logge på her