Spørgsmål:
Hej
Jeg håber du kan hjælpe med at vurdere hvordan vi kan lave en fornuftig aftale om samvær.
Min ex og jeg har en dejlig datter på et år.
Vi flyttede fra hinanden, da hun var 7 mdr.
Jeg havde en del fri i forbindelse med forældreorlov i starten af året og min ex har borderline og går derfor hjemme på førtidspension, så da vi boede sammen var vi meget fælles om at tage os af vor datter.
Da vores datter blev 6 mdr. startede jeg på arbejde på fuld tid igen og vores datter begyndte i dagpleje. Vores datter har siden hun startede været utrolig glad for dagplejen og det går rigtig godt.
Da vi flyttede fra hinanden blev vor datter boende hos mor, og vi aftalte samvær hvor hun var hos mig hver weekend fra lørdag kl. 8 til søndag kl. 15, samt onsdage i mors lejlighed fra kl. 16 til sengetid, hvor mor kom hjem efter hun var faldet i søvn.
Efter et par måneder fortalte mor at vores datter ofte var begyndt at græde i søvne om natten mellem søndag og mandag og nogen gange søndag eftermiddag en halv time efter jeg afleverede hende. Nogle gange har det kunne tage op til en time før hun faldt til ro igen.
Der skete meget på det tidspunkt. Det var sommertid og jeg syntes der var en del udflugter både i hverdagen sammen med mor og i weekenderne sammen med mig.
Jeg oplevede nogle gange at vores datter var meget træt om lørdagen og kunne forstå på mor at de ind imellem brugte fredag eftermiddag og aften på at besøge bl.a. familie hvor vores datter så kom en time eller to senere i seng, end normalt.
Samtidig var mor og datter flyttet til ny lejlighed et par uger tidligere.
Jeg ønskede derfor at vi skulle overveje om ikke vi kunne skabe lidt mere ro omkring vores datter og være bedre til at aftale hvornår vi tog på udflugter, så det eksempelvis ikke skete 2 dage i træk at der var en masse oplevelser.
Min ex mente derimod at vor datter på 10 måneder godt kunne holde til oplevelserne, men ikke var gammel nok til at overnatte væk fra hendes mor.
På det tidspunkt syntes jeg heller ikke vi var for gode til at snakke om tingene. Jeg har generelt oplevet at vores samarbejde kører okay i perioder, men det kan i perioder svinge hvor godt vi kan snakke om tingene, og jeg oplever at det samtidig også afspejler hvor meget jeg får at vide om hvordan vores datter har det.
I øjeblikket går det okay med at snakke sammen, men jeg føler jeg skal være meget varsom med hvad jeg siger for ikke at komme til at sige noget der kan misforstås eller som min ex kan tolke som et angreb på hende.
Dette er blot min udlægning af vores samarbejde. Hvis du spørger min ex, har hun sikkert et andet syn på sagen.
Dengang, da vores datter var 10 måneder, indgik vi derfor et kompromis om samværet, hvor det blev sat ned til hver anden weekend fra lørdag kl. 15 til søndag kl. 15 og hver anden lørdag fra kl. 9-17. Samt hver onsdag hos mig fra kl. 14-19 (sengetid), hvor hun falder i søvn på vej ud til mor i bilen og bliver lagt direkte i seng.
Vi aftalte at vi ville kører det på den måde et par måneder og se hvordan det gik, hvorefter vi skulle snakke om samvær igen. Og der er vi så nået til nu.
Efter vi ændrede samværet har mor fortalt at gråden søndag eftermiddag og om natten er ophørt.
Hun har også fortalt at vor datter normalt vågner om onsdagen et stykke tid efter jeg går, hvor min ex tager hende op og lægger hende igen efter en halv til en hel time.
Jeg har derimod oplevet at jeg slet ikke kunne forlade vores datter uden hun begynder at græde kraftigt så snart jeg var ude af syne.
Dette har dog heldigvis ændret sig lidt, så jeg godt kan gå ind i et andet rum for at hente noget, men ved et eventuelt toiletbesøg er jeg oftest fortsat for længe væk.
Jeg er meget i tvivl om hvorvidt dette er en reaktion på ændringer i samvær, da det jo nok ligeså vel kan være en almindelig reaktion i en periode pga. den alder hun har.
Jeg har snakket med mor om reaktionerne, men hun har ikke oplevet så kraftige reaktioner hos vores datter når hun forlader hende.
Mit store spørgsmål er så, hvordan vi kan tilrettelægge samværet bedst muligt nu?
Vi er overordnet enige om at vi ønsker at arbejde hen imod en deleordning (7/7). Selvfølgelig såfremt det også viser sig at være en god ordning for vores datter.
Min overbevisning er at vi roligt kan sætte samværet op til det samme, som det var for et par måneder siden. (hver weekend lørdag formiddag - søndag eftermiddag og hver onsdag eftermiddag - sengetid)
Jeg har overvejet om vi også kan sætte samværet yderligere op, men er i tvivl om hvorvidt det er at forvente for meget af så lille en størrelse, også selvom hun har en tæt tilknytning til os begge.
Jeg ved heller ikke hvad min ex har af forventninger til samværet, men hun har for nylig ytret ønske om at kunne have en hel weekend for sig selv. Jeg er dog også i tvivl om to overnatninger i træk fra f.eks. fredag eftermiddag til søndag eftermiddag, vil påvirke vor datter.
Er det for lang tid for vores datter at være væk fra mor to nætter i træk?
Hvordan mener du en fornuftig samværsordning kunne se ud for vores datter?
Hvor hurtigt mener du at vi bør trappe samværet op?
Kan du komme med nogle råd til hvad vi skal overveje i forbindelse med fastsættelsen af samvær, så vi kan finde den bedst mulige løsning for vores datter?
Håber du kan hjælpe med et overblik over hvad vi skal overveje for at finde den bedst mulige løsning for vor datter.
Med venlig hilsen
mig
Hanne's svar:
Kære dig
Det er meget vanskeligt at vurdere om din datters reaktioner har med samværet at gøre eller der er noget skævt i relation til moderen. Du skriver hun er grænsepsykotisk – er det bekræftet og er det derfor hun får pension, hvilket jeg læser.
Man ved at hvis det drejer sig om grænsepsykotiske tilstande, at de for det første er.....
Du er ikke logget på.
For at se hele Hanne's svar skal du være betalende VIP bruger.
Det er gratis at
oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.
I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:
Hvis du allerede har en profil, kan du
logge på her