Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Hvad med bopælsadresse hvis min ex flytter til en anden by?

Elisabet

Voya

Danmarks største samling af råd om delebørn


Spørgsmål:

Kære delebørn. 

Jeg står overfor en skilsmisse og ønsker råd. 

Min kone og jeg har 2 børn på 6 og 10 år (11 om en mdr). Vi har boet i en forstad til Århus og nu knap 5 år i eget hus og bor fortsat begge i huset. Begge går på den lokale skole og til div fritidsaktiviteter. Jeg har en datter fra tidl ægteskab, på 17 år som kommer jævnligt. Jeg er 37 år, fast stilling. Min kone 40, fast stilling. Begge har vi skiftende arbejdstider. Vi har begge et godt forhold til begge børn. I skilsmissen ønsker min kone en 9/5 ordning hvor børnene bor ved hende. Jeg tænker at en 7/7 ordning er det bedste, da alle da bliver mest tilfredse. Alternativt ønsker jeg børnene i en 9/5 ordning. Der er ingen af os der har mulighed for at blive boende i huset. Hvad er jeres erfaringer med ovenstående problematik? Jeg er læge og kan forvente fortsat at have skiftende arbejdstider (som jeg vil lægge de dage jeg ikke har børnene så vidt muligt), min kone er pædagog og vil formentlig prøve at finde andet job, men har aktuelt 2 aftenvagter om ugen.

Min kone har endvidere sagt, at hun muligvis vil flytte med børnene til hendes hjemstavn ca 200 km væk, hvor hendes familie bor. (Børnene har et godt forhold til denne) Det er jeg naturligvis meget i mod, da jeg mener at børnene har det bedre ved at have hyppig kontakt til deres far som også vil kunne deltage i deres hverdag, hvis alle fortsat bor i forstaden. Det agter jeg at fortsætte med. Jeg frygter, at hun vil flytte børnene, hvis hun får bopælsadressen, hvorfor mit forslag vil være, at vi har en af børnenes adresse hver, men at børnene selvfølgelig ikke skal skilles, men følges ad. Jeg vil tilmed dele udgifterne til børnene ligeligt + betale underholdningsbidrag til det barn der ikke har bopælsadresse hos mig, da det må forventes at jeg kommer til at tjene mere end min kone. Hun ønsker bopælsadresse for begge børn. Hvordan vil man fordele en bopælsadresserne i vores situation? 

Og hvordan ser ovenstående ud, hvis jeg lejer en lejlighed i lokalområdet nu? Jeg behøver jo ikke flytte min adresse før der er faldet afgørelse i ovenstående. 

Et spørgsmål om ægtefælle bidrag: min kone tjente over 300.000 sidste år, men vil formentlig ved stillingsskift, gå ned i løn til knap 300.000 pa. Jeg tjente 700.000 sidste år, hvilket formentlig vil blive min årsløn de næste år. Har jeg pligt til at betale ægtefællebidrag? 

Håber i kan hjælpe.

MVH

T



Elisabet's svar:

Kære T

Tak for din mail. Jeg forstår din bekymring, og synes det lyder som en udmærket ide med en adresse til hver af forældrene, forudsat at børnene trives i en 7-7 ordning. Såfremt I fremover kommer til at bo forholdsvis tæt på hinanden og i øvrigt kan samarbejde, anser jeg det for realistisk ........





Du er ikke logget på.

For at se hele Elisabet's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her


Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tilbyder rådgivning telefonisk, online og møde i forbindelse med skilsmisse/samlivsophør.

  • Samværs ordninger
  • Bopælsspørgsmål
  • Skilsmisse
  • Hjælp til kontakt til Familieretsshuset.

 Ring til mig på telefon;
+45 42 22 03 30 mellem 9 og 17 på hverdage.



Copyright 2009 - 2023 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook

Rolex Replica Watches swiss replica watches https://www.bestclock.cc