Spørgsmål:
Kære Delebarn.dk
Min mand og jeg blev separeret for nogle måneder siden og det er ikke gået så mindeligt, som jeg havde håbet på..;O/ Det var mig, der valgte at gå og mig, der flyttede fra huset, da det var alt for dyrt at sidde i. Jeg flyttede i lejlighed 500 meter derfra og valgte i første omgang at vente med at flytte børnenes adresse, da jeg vidste, at min mand ville kæmpe imod – alt det han kunne. På det tidspunkt troede jeg, at vi måske kunne finde sammen igen og på den baggrund gik jeg med til, at vi delte vores børn således, at han fik bopælsregistreringen på to og jeg på ét barn.
Imidlertid er det sådan, at jeg har måttet erkende, at vi ikke finder sammen igen og jeg har derfor købt et hus i nærheden. Børnene fortsætter i samme trygge omgivelser og vi deler 50/50. I starten havde jeg til hensigt at kæmpe om bopælsadressen og havde også sendt sagen videre, men efter en samtale med min mand aflyste jeg det, da jeg ikke ville føre en åben krig – især ikke for børnenes skyld, da det var/er hårdt nok i forvejen og jeg ikke ønskede, at de skulle trækkes yderligere ind i det.
Nu forholder det sig dog sådan, at vores børn (10 år,8 år og snart 4 år) trives ok, men jeg kan godt mærke, at det trækker tænder ud på dem. Jeg underviser på et gymnasium og starter i dette år tidsligst kl. 9 og har fri senest kl. 14 – jeg kan altså hente børnene senest 14.30/15.00. Derudover har jeg 19 ugers ferie/undervisningsfri, hvor børnene ikke skal i institution/SFO og kan komme hjem direkte efter skole, hvis de vil. Min mand arbejder til 16.30 hver dag – og kan derfor først hente børnene lige inden lukketid. Ferie har han naturligvis kun 6 uger. Dertil skal siges, at jeg altid kan få indarbejdet en fridag i kommende skema, hvis jeg beder om det.
Mit spørgsmål går på, om det giver mening for mig, at gå i Statsforvaltningen med mit søgsmål: Jeg ønsker en fordeling 9/5 til min fordel eller som minimum at have børnene i længere perioder i maj/juni/juli/august, da jeg her har næsten 3 måneders ”fri”. Jeg kan derfor ikke med bedste vilje se, at de skal passes af tredjepart, når mor er hjemme og kan. Men jeg ved også, at det vil medføre et ramaskrig fra min mands side samt hyring af byens dyreste advokater for at svine mig til i en eventuel retssag. Det orker jeg jo ikke, men jeg vil på den anden side heller ikke lade det gå ud over mine børn, at vi ikke kan tale sammen.
Så HJÆÆÆLP! Jeg har brug for et godt råd eller i det mindste en pejling, om du tror, det kan give mening for børnene og mig.
Mange hilsner
Den usikre
Elisabet's svar:
Kære usikre
Dit spørgsmål om, hvorvidt det giver mening at søge om børnenes bopæl og en 9-5 ordning, kan jeg ikke svare på, men jeg kan give nogle råd:
Efter min – og børnesagkyndiges – opfattelse er det allervigtigste for børn, at forældrene kan samarbejde. En alvorlig og åben konflikt mellem forældre, er en stor belastning for børn.
Når det er sagt, er det også vigtigt, at du ikke er bange for at ......
Du er ikke logget på.
For at se hele Elisabet's svar skal du være betalende VIP bruger.
Det er gratis at
oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.
I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:
Hvis du allerede har en profil, kan du
logge på her