Spørgsmål:
Ja, jeg ved godt at det ikke harmonerer med "gennemtvinge" og "mindelighed", men sådan er mit dilemma.
Vi er gået fra hinanden for et år siden og har siden da kørt en 9-5 ordning for vores 3 børn, hvilket vi enedes om da vi skiltes i mindelighed. Der eksisterer ikke en underskrevet samværsaftale, idet jeg ikke kunne få en egentlig separationsansøgning igennem, selvom vi aftale at blive separeret. Vi er dog nu skilt.
Min eksmand ønskede efter ca. 5 måneder en ændring i bopæl/samvær - en 7/7-ordning (for 1-3 børn) og bopæl på et af børnene.
Det er jeg slet ikke enig i. Jeg tror på ideen med den faste base og vil fastholde den ordning vi har (evt med mndre justeringer som kompromis).
Vores kommunikation er virkelig dårlig - og meget frustrerende. Han ønsker hele tiden ekstra tid med vores søn (hvilket jeg godt kan forstå og imødekomme) men det er nærmest umuligt for mig at få lavet en klar aftale om tidspunkter, og jeg synes jo ikke grundlæggende at han skal ovrnatte hos sin far på forskellige tidspunkter med kort varsel. Typisk så svarer jeg, hvis vores søn overhovedet kan på det tidspunkt hans far foreslår,at han besøger ham fra om eftermiddagen til kl. 20. Og så er der noget tovtrækkeri, om hvorfor ikke med overnatning, og hvorfor ikke sådan og sådan.
Det er vildt frustrerende og jeg føler mig meget presset, men når der ikke er en samværsaftale, så har jeg jo reelt ikke krav på at få ham hjem igen, når jeg ønsker det. jeg er ikke typen der nægter at udlevere til samvær.
Min eks bliver irriteret over at jeg gør det så bureaukratisk og anklager mig for at betragte børnene som mine. Deter jo slet ikke pointen. Pointen er at der mangler en aftale om, hvem der disponerer over børnenes aftaler hvornår.
Flere gange har jeg forsøgt med kompromis, men enten bliver jeg svinet til, eller også kommer der ikke noget svar. Jeg har derfor sagt at jeg faktisk ikke tør at forsøge at finde en løsning med ham uden hjælp. Vi afventer rådgivendesamtale i statsforvaltnigen.
Skulle alting være i mindelighed, kunne jeg jo bare gå med til hans bopæls-og samværsønsker. Men jeg mener virkelig virkelig ikke at det er det bedste for børnene. Jeg vil gerne beholde bopælen fordi jeg ved at jeg ikke skal flytte væk; mens jeg ikke er halvt så sikker på at han vil blive boende i den umiddelbare nærhed (som han gør nu). Jeg vil gerne beholde samværsaftalen af hensyn til børnenes behov for hinanden og for en fast base. En 7/7-deleordning virker som et mareridt for mig, med den måde vi kommunikerer på. Det skal siges at jeg ikke tror at kommunikationen fra hans side bliver meget bedre af at han får sin vilje - det har altid været på den måde.
Vi skal i statsforvaltningen til børnesagkyndig rådgivning i næste uge. det har vi ventet længe på, men jeg tror efterhånden ikke meget på at vi kan tale os frem til noget (elelr at der i givet fald kommer en bindende samværsaftale ud af det).
Bedste hilsner C
Hanne's svar:
Kære C
Når I nu skal til rådgivning på du jo lægge vægt på at I får en fast aftale om børnenes samvær med deres far.
Du bør henvise ham til at søge fastsat samvær – så børnene ved hvad de skal /ikke skal.
Du skal afvise.....
Du er ikke logget på.
For at se hele Hanne's svar skal du være betalende VIP bruger.
Det er gratis at
oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.
I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:
Hvis du allerede har en profil, kan du
logge på her