Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Hvad er det der sker i min datter - har hun det reelt så dårligt at hun har lyst til at dø?


Renée

Voya

Danmarks største samling af råd om delebørn


Spørgsmål:

Kære Rådgivere,

Jeg er mor til en fantastisk lille kærlig og tænksom 6årig pige, der gør sig store tanke og overvejelser om livet. Hendes far og jeg gik fra hinanden da hun var 1 år. Hun bor hos mig, der er alene i en lille lejlighed og besøger sin far, der har ny skøn kone+ fælles baby+ stort hus hveranden weekend. Min datter har altid givet udtryk for hvor svært det var, at bo 2 steder der var så forskellige, hun kan ikke forstå hvorfor det er hende som jo er den mindste der skal flytte frem og tilbage. Jeg kan godt forstå hun synes det er svært med 2 forskellige hjem da vi hendes forældre jo i sin tid netop valgte at vi ikke kunne leve sammen pga alt for mange forskelligheder – men jeg har også altid tænkt at det desværre er et vilkår i hendes liv!

Hun har også altid raset ud hjemme hos mig - hendes far kender hende slet ikke fra den side! Men jeg har valgt, at tolke det som en tillidserklæring, at hun tør vise alle følelser i mit hjem. Der har også altid været følelsesmæssige udbrud i forbindelse med hendes skift - hvilket vel er meget naturligt. Men jeg skriver til jer nu fordi jeg efterhånden føler mig helt komplet afmægtig og ulykkelig over for min datters tiltagende meget voldsomme vredesudbrud. Det er eskaleret voldsomt inden for de sidste 6 måneder. Når jeg henter min datter efter endt weekendsamvær hos hendes far er hun ofte lidt babyagtig og puttekrammeglad hele vejen hjem. Men det sekund vi er indenfor hjemmets 4 vægge flipper hun fuldstændigt ud - hun skriger, råber, slår sig selv, slår mig, kaster med inventar, smider sig ind i vægge, truer med alverdens ulykker og græder helt ulykkeligt. Det står som regel på 1-2 timer før hun til sidst kryber sammen i fosterstilling oftest under spisebordet og bare hulker.

Når hun ligger dernede må jeg godt samle hende op og så vil hun ofte helst bare sidde på skødet af mig resten af aftenen og undskylder flere gange sit vredesubrud. Det kan være hvad som helst der udløser disse store vrede frustrationer hende. Jeg har flyttet på hendes bamser, jeg har hængt et billede op på væggen, jeg har skiftet sengetøj, jeg har tømt skraldespand, jeg har hængt håndklæderne forkert, jeg har byttet om på sofapuder og jeg er efterhånden kommet frem til at det i virkeligheden nok bare er undskyldninger (konkrete årsager) til at give sig hen i voldsom vrede og sorg. Jeg har forsøgt mig med at være bestemt og bede hende gå på sit værelse når hun råbte og skreg, jeg har forsøgt at holde hende i stort kram men uden held. Hun løber skrigende rundt i hele lejligheden efter mig eller hun slår, sparker og river. Nu forsøger jeg bare ihærdigt at bevare roen og ikke lade mine følelser løbe med hendes mens alt dette står på. Jeg bliver selvfølgelig påvirket af at se hende sådan men - mest forskrækket og trist og efterfølgende helt bekymret, For hvad er det der sker i min datter - har hun det reelt så dårligt at hun har lyst til at dø? Hvordan kan jeg bedst støtte og hjælpe hende? Hvorfor skal hun kæmpe sådan med vrede og had og efterfølgende skam? Når roen har sænket sig og jeg atter kan tale med hende siger hun selv at det er fordi hun synes hendes liv er svært og at hun savner sin far. (hvilket er hendes sædvanlige forklaringer på alt). Flere af mine bekendte har foreslået at hun og jeg starter i terapi, da hun må have så mange følelser hun ikke selv kan sætte ord på - dette er jeg dog ikke påbegyndt da jeg er meget i tvivl om hun overhovedet er gammel nok til sådan noget. Hvad skal jeg gøre? Hvordan kan jeg hjælpe hende?

 

Mvh T

Renée's svar:

Kære T

Den reaktion du beskriver din datter har når hun kommer hjem til dig efter endt weekendsamvær, er helt klart foruroligende. Den er meget voldsom og tydeligvis fyldt med frustration, vrede og sorg – følelser der kommer voldsomt til udtryk fysisk. At du skal handle på det, er helt klart, men hvordan du skal handle, synes jeg er svært at sige. Din datter reagerer på noget i sine omgivelser, noget der gør ondt, sådan tolker jeg det. Hun er så lille, at det er svært for hende at vide hvad det er hun reagerer på, udover at hun synes....





Du er ikke logget på.

For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her


Rådgivning  i forbindelse med skilsmisse.

Uanset om du lige er blevet skilt eller det er længe siden tilbyder jeg hjælp/ rådgivning vedr;
Hvad er bedst for vores barn/børn?
Vedrørende bopæl / forældremyndig /samvær.
Samt hjælp  til møde i Statsforvaltningen.

KONTAKT: 

For yderligere oplysninger;
Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tlf. hverdage 9 -16 
42220330

eller mail mig;
hanne.s.jensen@me.com




Copyright 2009 - 2015 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook