Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Hun vil flytte vores datter 45 min. kørsel væk harfra ?

Renée

Voya

Danmarks største samling af råd om delebørn


Spørgsmål:

Hej "delebarn"
 
Først vil jeg sige tak for en rigtig brugbar og informerende hjemmeside. Der er så mange gode informationer og svar som vi kan bruge fra jer!! Jeg har tidligere fået rigtig gode råd med på vejen og nu prøver jeg/ vi igen, da vi er i tvivl om hvad der er vigtigst for barnet.
 
Min kæreste har en datter på 9 år, hun har været delebarn i 6år. Det er foregået meget op og ned. De første 3 år måtte faderen nøjes med hver anden weekend og fast en ugedag. Siden hen ( efter at moderen fik en ny kæreste og min kæreste og jeg fandt sammen) har kommunikationen været god og vi har haft datteren meget pga. moderens arbejdstider, og vi har taget over så meget så muligt, for at give datteren en mere rolig hverdag. Hun har været syg med stress, haft ondt i maven og kastet op. Alt dette faldt der ro over da moderen fik mere tid til sin datter og da de begyndte at have mere tid sammen. Vi har nu haft 3 rolige måneder, hverdagen har en rytme, datteren er mere glad og kan overskue meget mere og vi har fået vores nye liv til at fungere med faste rammer og nyder at datteren er så meget hos os. Forældrene bor kun 10 minutter fra hinanden, så det er rigtig dejligt.
 
Nu har Moderen og den nye kæreste besluttet at flytte sammen, hvilket er helt naturligt og det har vi fuld forståelse for. De har fundet et sted som ligger 45min kørsel fra hvor vi bor (vi har selv kigget efter nyt hus- men blev i min kærestes hus for at være i nærheden af hans datter). Datteren skal så flytte skole..... og dette har vi talt meget om. Min kæreste fik beskeden på SMS, hvilket efter min mening er så lavt når nu kommunikationen er blevet så god. Jeg bad min kæreste om at køre hen til Moderen og få talt om tingene på en voksen måde og det har han gjort. Hun gik med til at datteren kan blive i sin skole (hvis omstændighederne tillader det - altså skolen) Men Moderen mente at det var bedst, at datteren skiftede skole, for at falde rigtigt til i den nye by og få nye venner. Det kan vi godt følge hende i. Men vi mener også, at både nyt hjem med bonus Far og bonus storebror og ny skole kan blive for meget for datteren? Hun er i forvejen skrøbelig overfor nye forandringer og er en meget følsom pige.
 
Vi har prøvet at tale lidt om det med datteren uden at gå for hårdt på, og hun glæder sig til at flytte. Når vi kommer ind på skolen er hun "ligeglad" men vil gerne blive i sin skole. Vi vil derfor gerne høre hvad der er rimeligt overfor datteren? Vi ved godt at det ikke er hende der kan tage beslutningen, men jeg syntes det er vigtig at høre hendes mening også selvom hun kun er 9 år. Vi vil bare gerne gøre det bedste for hende og som min kæreste siger, er det vigtigste at hun er glad og tilfreds.
 
Vi er heldigvis i den positive situation at forældrene kan snakke sammen og at Moderen ikke var afvisende overfor at datteren kan blive i sin skole, omvendt er min kæreste heller ikke afvisende over hvis datteren senere gerne vil flytte skole. Der vil selvfølgelig vil blive noget mere transport nu og det er ikke lige så nemt, at komme og hente hende hvis hun bliver syg. Men hvad er rigtigt for datteren? Vi glæder os til svar fra jer, så vi kan få ro i sindet og vide at vi gør det rigtige for hende.
 
Endnu en gang tak for en rigtig god brevkasse!!!
 
Mange hilsner fra en bekymret Far og bonusmor

 


Renée's svar:

Kære bekymrede far og bonusmor

Først har jeg lyst til at sige til jer, at jeg synes det virker til, i virkelig har været lydhøre og åbne og fleksible i forhold til at gøre det bedste for jeres barn. Det synes jeg bare er så dejligt at læse og høre om, så godt gået herfra. Nu sker der så igen en forandring i alles liv, da mor beslutter sig for at flytte sammen med sin nye kæreste, og sådan er det jo altså for os delefamilier. Men også det kan jeg høre, I faktisk får fint styr på og at I alle sammen opfører jeg voksent og ansvarligt, både overfor hinanden, men sandelig også overfor jeres fælles barn.

I forhold til den situation I ridser op, så tænker jeg, at hvis det var mig, ville jeg lade





Du er ikke logget på.

For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her


Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tilbyder rådgivning telefonisk, online og møde i forbindelse med skilsmisse/samlivsophør.

  • Samværs ordninger
  • Bopælsspørgsmål
  • Skilsmisse
  • Hjælp til kontakt til Familieretsshuset.

 Ring til mig på telefon;
+45 42 22 03 30 mellem 9 og 17 på hverdage.



Copyright 2009 - 2023 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook

Rolex Replica Watches swiss replica watches https://www.bestclock.cc