Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Hun tilsidesætter det aftalte. Endnu en far/søn dag er ødelagt.

Hanne

Voya

Danmarks største samling af råd om delebørn


Spørgsmål:

Hej,

Jeg har en aftale med min X om at hun afleverer vores 11-årige søn på min bopæl når jeg skal have samvær. Jeg afleverer ham så i skole enten dagen efter eller om mandagen. Jeg har ønsket dette ellers er jeg usynlig som far på min søns skole og jeg vil kun møde de andre forældre til forældremøder. På denne måde har jeg kontakt til dem ved aflevering og ved morgensang. Det officielle afleveringstidspunkt er sat til kl. 14.00 af statsforvaltningen og vi har begge underskrevet dokumenterne. Vi har ikke været samboende i 8 år.

Vi har i en række tilfælde kunnet forhandle os frem til andre tidspunkter og adresser uden de helt store problemer og det har været rart. Det har typisk drejet sig om at vores søn blev afleveret tættere på deres bopæl, dvs. kortere afstand at køre for min X og på tidspunkter som passede os begge bedre. Det har været rart at kunne opleve denne fleksibilitet.

På det seneste har jeg, igen, oplevet at de aftalte tidspunkter IKKE overholdes af min X. For nylig havde vi aftalt at vores søn skulle afleveres på min bopæl kl. 15. Jeg modtag en sms kl. 15.15 om at de kom senere. Ved opkald til min X svarede hun ikke. Vores søn blev afleveret kl. 18.15. Da jeg spurgte min X hvorfor, fik jeg at vide at vores søn ville lege med sine venner og at hun ikke ville trække ham af sted ved håret. At jeg havde et arrangement med familie og venner sammen med vores søn var hun ligeglad med. Når jeg skriver igen, er det fordi hun tidligere har opført sig på denne måde uden anden forklaring end at det ikke lige passede at aflevere på det aftalte tidspunkt.

I morgen er det vores søns fødselsdag og den falder i min samværsweekend. Jeg har arrangeret fødselsdag med hans ½-søskende og familie. Jeg ville gerne have hentet ham fra fritidshjemmet kl. 14 og derefter foretage nogle far-søn ting om eftermiddagen inden familiesammenkomst om aftenen. Jeg har netop modtaget en mail fra min X hvori hun meddelerer mig at hun har arrangeret fødselsdag for vores søn og hans venner om eftermiddagen og at hun vil aflevere vores søn kl. 15.30 – 16.00 på min bopæl.

Altså endnu én gang en tilsidesættelse af det aftalte og en far-søn eftermiddag ødelagt.

Hvorledes skal jeg forholde mig overfor disse tilsidesættelser af aftaler og hvilke sanktionsmuligheder har jeg? Skal jeg skrive til statsforvaltningen om dette?

Jeg har tidligere appelleret til min X at hun skulle overholde aftalerne og det svar jeg fik var, at vi så forskelligt på disse ting!

Jeg kan måske trække min X til truget, men hvordan får jeg hende til at drikke?   

Med venlig hilsen
en far

 



Hanne's svar:

Kære Far til 11 årige søn,

Det er vigtigt at I kan stole på at I overholder aftaler med hinanden – og jeres søn lærer at forstå dette.

Men jeg tænker der må ligge noget bag moderens misligeholdelse af aftaler og tænker om det skyldes at jeres dreng har en alder hvor han snakker sig (sammen med sin mor) til mere fleksibilitet – og er hans mor eftergivende? Og hvorfor.....





Du er ikke logget på.

For at se hele Hanne's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her


Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tilbyder rådgivning telefonisk, online og møde i forbindelse med skilsmisse/samlivsophør.

  • Samværs ordninger
  • Bopælsspørgsmål
  • Skilsmisse
  • Hjælp til kontakt til Familieretsshuset.

 Ring til mig på telefon;
+45 42 22 03 30 mellem 9 og 17 på hverdage.



Copyright 2009 - 2023 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook

Rolex Replica Watches swiss replica watches https://www.bestclock.cc