Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Hun siger, at hendes søn ikke skal fortabes, fordi vi er hedninge ?

Renée

Voya

Danmarks største samling af råd om delebørn


Spørgsmål:

Kære rådgivere

Jeg skriver til jer, fordi vi står i en rigtig trist situation. Det bliver en lang mail, men der er så mange ting, som hænger sammen med den situation, vi står i nu. Jeg har været sammen med min kæreste i snart 7 år. Vi fandt sammen blot et par måneder, efter han og hans daværende kone havde fået en lille søn.

Han ønskede skilsmisse og fortalte dette til sin kone. Hun ville ikke acceptere dette, men flyttede et års tid efter alligevel.  I starten af barnets liv, til han var omkring halvandet år, boede han fast hos sin mor og var hos os hver anden weekend. Men i og med min kæreste følte sig som et halvt menneske ved kun at se sin søn så sjældent, gik hans ekskone med til, at de lavede en 50/50-ordning. Altså fra fredag til fredag en uge hvert sted. Og det har fungeret fint uden de store problemer.

Sønnen blev taget ud af sin børnehave på baggrund af nogle komplikationer, og de fandt i fællesskab ud af, at hans ekskones veninde skulle passe barnet. Det var en fin løsning, men nu viser det sig, at de her for et lille år siden har lavet en masse regler om religion. Sønnen må derfor ikke, når han er hos sin mor og hos barnepasseren, sige Gud, Jesus, trold, han må ikke sige eller se trylleri, spise svinekød, vingummier. I det hele taget mad med svin i. Han må ikke vaske hænder i sæbe, fordi der er svinekreatin i. Han siger ”ad” til jul, fordi hans mor siger, man kommer i helvede, hvis man holder jul. Vi skulle i kirke en søndag, og han var dybt ulykkelig, fordi hans mor sagde, at man kom til at bo med djævlen, hvis man gik i almindelig kirke. Hun har selv, indtil drengen var 4 år, været helt almindelig og holdt jul, spist svinekød osv.

Men nu har hun konverteret til den her religion. Han siger til os, at vi skal tro på XXXXX, fordi det gør hans mor, og at det er den eneste rigtige. Vi forholder os så objektivt som muligt til hans udsagn og siger blot, at det tror mor på, men at vi hjemme hos os ikke tror på det. Og at selv om der er nogle ting, han ikke må hos sin mor, så må han gerne de ting hos os. Men det forvirrer jo den stakkels dreng med to vidt forskellige regelsæt.

Hvad kan vi gøre? Vi har snakket med moren om det, men hun siger, at hendes søn ikke skal fortabes, fordi vi er hedninge. Så hun har ret til at indføre ham i sin  religion. Vi ville jo blot ønske, at man undlod, at en dreng på kun 7 år skal tage stilling til et så voksent emne som religion så tidligt i sin barndom.

For ca. 4 måneder siden satte min kæreste så hårdt ind over for sin eks, fordi han syntes, det med religion havde taget overhånd. I samme stund sagde han stop for hendes tilnærmelser og ønske om, at de skulle finde sammen igen. Det resulterede i, at hun blev rasende og slet ikke vil samarbejde mere. Hun fik sin venindes mand til at ringe til mig for at fortælle, at min kæreste havde været mig utro, og at han var løgnagtig osv. På den baggrund har vi valgt at holde barnet hjemme i vores uger, da vi ikke mener, det er sundt for ham at være et sted med alle de regler om religion, og hvor de faktisk har et ønske om at skabe splid imellem min kæreste og mig.

Vi har mulighed for at holde ham hjemme, da jeg er arbejdsløs. Han skal starte i skole til sommer og skal i vippeordning til februar. Så det drejer sig om ca. 4 måneder  mere, inden han skal et nyt sted hen. Sagen er så den, at hun har søgt samværsændring, så hun får 10 dage, og vi blot får 4. Vi er enormt bange for at miste samvær med sønnen, da vi har et rigtig godt forhold, og han føler sig glad og tryg både hos sin mor og hos sin far. Det er hans eget udsagn. Hun begrunder det med, at han skal have kontinuitet og en ensartet hverdag, og derfor vil det være bedst for deres søn at være hos hende, skriver hun til statsamtet.

Vi kan sagtens følge hende i, at kontinuitet og ensartethed er vigtige for ham, men han ønsker ikke selv at komme derned, og vi har heller ikke meget lyst til det efter alt det, der er sket. Mit spørgsmål går på, om vi står til at miste ham eller, om der er en chance for, at ordningen stadig kan være 50/50? Vi ønsker at bibeholde 50/50, fordi han jo har vænnet sig til den ordning, og vi mener, det er vigtigt for ham både at være sammen med mor og far på lige fod. Derfor ville det være dejligt at fortsætte som hidtil, fordi barnet jo er vant til dette, og der har ikke før været problemer.

Kan I hjælpe med os med et lille praj om,  hvad der venter os? Hvad nu, hvis statsamtet ser på hende som mere egnet end os, så ender det måske med, at vores historie bliver ligeså trist som den 17-årige pige, som har skrevet sin historie herinde. At vi mister den vigtige kontakt og det forhold, vi har nu. For 4 dage kan man jo ikke være tilfreds med, når det  handler om ens allervigtigste guldkorn, nemlig ens barn. Jeg er så bange for, at han ender med at miste forholdet til sin far og mig. Ville ønske, det kunne være, som det hele tiden har været.

Kærlige hilsner fra

B.



Renée's svar:

Kære B

 

Dit spørgsmål kan jeg bare slet ikke besvare. Du er urolig for fremtiden og urolig for, hvordan statsamtet vil håndtere jeres sag, og det kan jeg virkelig godt forstå. Men jeg har ingen forudsætninger for at gisne om, hvad de vil mene om den ansøgning, drengens mor har sendt ind.

Jeg vil dog sige til dig, at der virkelig skal vægtige grunde til, før statsamtet går ind og laver om på en samværsordning, der tilsyneladende fungerer, som den skal for barnet. Du skriver, at din bonussøn har det godt både hos mor og hos jer, at han trives sådan, som det er nu. Hvis han ikke ....





Du er ikke logget på.

For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her


Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tilbyder rådgivning telefonisk, online og møde i forbindelse med skilsmisse/samlivsophør.

  • Samværs ordninger
  • Bopælsspørgsmål
  • Skilsmisse
  • Hjælp til kontakt til Familieretsshuset.

 Ring til mig på telefon;
+45 42 22 03 30 mellem 9 og 17 på hverdage.



Copyright 2009 - 2023 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook

Rolex Replica Watches swiss replica watches https://www.bestclock.cc