Spørgsmål:
Hej
Jeg skriver da jeg efterhånden har svært ved, at overskue hvad jeg skal gøre, hvad der er bedst for mine børn. Jeg har to drenge i en 7/7 ordning med byt fredag, som har fungeret for dem i 2 år nu. Men det er ikke uden problemer, for storebror har udviklings problemer og er ca 1 år bagefter, mor bekymrer sig kun om ham, manipulerer med ham, og smadrer stille og roligt mit forhold til ham. Samtidig glemmer hun lillebror, så hans adfærd begynder at vise, at han kan føle det uden, at han kan sætte ord på det. Et godt eksempel er sidst da jeg skulle hente dem. Inden jeg skulle ind efter dem, fik jeg en besked fra Mor om, at hun havde glemt
at sende storebrors flyverdragt og vanter med, men at hun ville aflevere den om mandagen i skolen, for han måtte jo ikke fryse. Hun får af vide, at det ikke er nødvendigt, da jeg har reserve til begge drenge. Jeg får så hentet storebror, kører ud og henter lillebror, hvor jeg finder ud af, at han heller ikke har flyverdragt eller hue med. Og jeg står bare tilbage som spørgsmålstegnet fryser han ikke? Bliver han ikke forkølet uden hue? Siden hun ikke mente det er nødvendigt at han skal have det med. Samtidig er hun lige begyndt at nævne, at hun kan se mønster i, at lillebror har svært ved at sætte ord på sine følelser. Ja, det kan jeg kun støtte op om, det har jeg kun prøvet, at banke ind i hovedet på hendes de sidste to år. Og det derfor at lillebror reagere som han gør med de hystade anfald, da han ikke ”kan” bedre. Anfaldene er næsten væk her hjemme da jeg har arbejdet med det længe, mens hun stadig er ”plaget” langt mere af dem. – hvilket hun nu ikke længere vil indrømme, for alt er jo rosenrødt hjemme hos hende, helt uden problemer. Det eneste problem er lillebror, og hans adfærd, hvilket jo ikke kan være et problem, når det kun er minimalt problem hos mig. Når hun ikke favorisere storebror, ja så er det hende selv der kommer i første række – Ja, det gør hun ofte selv over storebror. Hun kan på ingen måde sætte sig ind i, at børnene også har følelser, tanker og en mening. Og alligevel formår hun ikke at give dem faste rammer, og vise sig som den voksne. Nej, det er helst mig der skal være bussemand hver gang, hvis det kan lykkes hende. Vi har en bopæl hver, så vi modtager begge børnepenge, hun har bedre økonomi end jeg, selvom jeg bor med min nye kone, da vi begge er på SU. Børnene mangler intet her hjemme, de får alt hvad de har brug for, plus det løse forkælelse. Men vi betaler jo ikke børnebidrag til hinanden, ergo skal vi dele alle udgifter af fx overtøj, men hun nægter der skal være penge imellem os. Har aldrig lige tid til at få købt overtøj til dem, presser den så længe, at det altid er mig der skal købe det, og forlanger samtidig, at jeg skal købe det dyreste af det dyreste, hvilket jeg ikke har råd til, og så brokker hun sig og fortæller hvor dårlig en far jeg er, fordi jeg ikke kan ligge 2x600 kroner for vinterstøvler. Laver jeg nogen ”systemer” med drengene, feks så har vi lavet huske regler for storebror skal gå ud og tisse. Hun formår ikke selv, at lave disse ting med drengene, men mine ”systemer” laver hun om, gang på gang. Så der aldrig er noget fast, i stedet for må jeg rette mig efter hendes justeringer. Hvilket jeg jo selvfølgelig gør, men de skal lige nå og blive forvirret. Gennerelt så laver hun bare om på alt eller brokker sig over alt jeg gør. Hun magter sådan set aldrig at gøre noget for drengene, om det er bestille læge tider, skole møde, arrangere noget som helst omkring drengene. Det er mig hver gang, specielt hvis der er den mindste økonomi i det.
Det er bare småting, af hendes mangel på samarbejde, og hendes manglende evne til at kunne overskue to børn. Men jeg frygter så meget at tage fat i statsforvaltningen og muligvis får en ud og overvåge os begge, da jeg før har oplevet dem tage hendes parti, da hun er mester i være falsk og manipulere. Jeg har dog vundet den første sag retten over hende, da hun for engang skyld bare ville have sin vilje bare for at få den, uden enlig at have et grundlag
ud over, at hun ikke kan lide mig. Jeg gør alt for, at drengene ikke bliver mærket, være der for dem, sørge for de får alt den kærlighed og rammer som de har brug for. Men hun gør det så svært og aner ikke længere hvad jeg skal gøre. Bør jeg tage den igennem systemet og gamble med deres liv, risikere hun manipulere med dem, eller skal jeg forsætte hverdagens kamp med hende og håbe på, at det bliver lettere?
Hilsen
En frustreret far
Renée's svar:
Kære frustrerede far
Jeg læste dit brev et par gange, for at finde ud af nøjagtig hvad det var du spurgte om råd til, og for at finde ud af nøjagtig hvad problemet i grunden var mellem dig og din ekskone. Der er ingen tvivl om, at du slet ikke er............
Du er ikke logget på.
For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.
Det er gratis at
oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.
I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:
Hvis du allerede har en profil, kan du
logge på her