Spørgsmål:
Kære delebarn.dk
Jeg står i et dilemma, jeg ikke kan få styr på.
Min eksmand og jeg blev skilt for 2 år siden og har en god relation og ordning vedr. børnene på hhv. 6 og 9 år (2 drenge). Det skal siges at vi bor 30 km fra hinanden og de er hos deres far 5 ud af 14 dage, med den transporttid der er forbundet hermed. Det er af naturlige årsager derfor mig, der mest har den daglige relation til børnenes kammerater etc. De har altid stået deres far meget meget nær og skilsmissen var en fælles beslutning, men har været svær trods en positiv omgangstone mellem min eksmand og jeg. Vores ældste søn er et særligt sensitivt barn. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Han har fra han var helt lille ikke kunnet lide forandringer, kan ikke lide at sove ude, haft det bedst m faste rammer, leger helst alene med sin lillebror, har behov for at vide hvad der skal ske, er bange for høje lyde mm., men er ellers en dejlig velfungerende dreng, som er vellidt og meget empatisk.
Min ex-mand mødte for ca. 2 mdr siden en ny kvinde med 2 børn på hhv, 4 og 7 år. De blev allerede efter 14 dage introduceret for mine sønner ude hos deres far og har hver gang, han har haft dem i weekenden, tilbragt tid med kæresten og dennes børn, i mere eller mindre tid af weekenden. Hver gang min søn har været hos sin far, er han gået op på sit værelse og har ringet grædende til mig, for at få luft for sine følelser og frustrationer over besøget. Over at de skulle overnattet eller han har skullet lege med de nye børn mm.
Jeg ved, at hans far taler rigtig meget med ham om, hvad der sker. Jeg er selv meget uenig i deres tempo, og det har givet anledning til nogle uoverensstemmelse (ikke i børnenes påhør), men jeg giver overfor mine sønner udtryk for at være loyal mod deres far. Det har nu stået på i 2 mdr, og det er tydeligt for mig, at især min ældre søn savner sin far og det at have alene-tid med ham. De sidste gange er der gået hhv. 10 dage og 2 uger mellem at de har set ham. Deres far er helt sikkert meget forelsket, og er måske allerede i gang med at forberede sig på den nye familie. Men min ældste søn har efterhånden mistet lysten til at komme på besøg derude. Jeg har talt mange gange med min ex-mand om det (tempoet i det), fordi det også ødelægger min egen weekend og gør mig utrolig ked af det, at jeg får denne grædende og hulkende dreng i røret hver gang. Det gør mig urolig at han vælger at ringe mig op i stedet for at gå ned til sin far og vise følelserne der. Jeg ved at weekenderne ellers forløber fint og at de herudover hygger sig. Sidst, i går aftes, havde jeg igen min søn i telefonen. De har været 2 uger hos mig og havde klart glædet sig til at se deres far alene. Igen havde han besøg (som han har hver weekend han har dem), dog havde han valgt, at få besøg af hende alene, måske så de kan lære at kende hinanden bedre,
Jeg har måske selv haft nogle følelser i klemme, men synes virkelig jeg har formået at være så loyal som jeg kan overfor deres far, som jeg selvfølgelig ønsker det bedste. Jeg er selv skilsmissebarn og ved om nogen, hvor svært det er som voksen ikke at have haft en god "far-relation" som barn, og det er det sidste jeg ønsker for mine sønner. Jeg ønsker at støtte deres samvær, fastholde at vi kan spise sammen en gang i mellem, da børnene nyder det stort og vi hermed kan få vendt de mange ting, der er i hverdagen, især da vi ikke ses ellers pga. den store afstand. Drengene hentes og bringes i skolen.
Det skal tilføjes at jeg selv har haft 2 kærester i kortere tid som de har mødt også. Den ene for længe siden, han havde ikke børn, og ham kom de til at holde af, men han var her sjældent, når de var der. Nr. 2 havde selv børn, men ham så de kun hinanden få gange og han overnattede eller spiste her aldrig sammen med sine børn. Min søn sagde selv fra og det valgte jeg at respektere.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op hverken overfor min eksmand eller drengene. Jeg føler mig meget magtesløs og det bekymrer mig, at min ældste søn i den grad er sin far illoyal. Min eksmand er af den overbevisning, at de bare skal vænne sig til det, mens jeg føler det er gået alt for stærkt for mine sønner, siden de vender sig i mod ham. Jeg har udtrykt ønske om at møde min eksmands nye kæreste, så børnene kan se, at jeg er ok med hende, måske de vil få det bedre af det? Deres far mener klart jeg blander mig i noget der ikke vedkommer mig, men jeg bliver jo opmærksom på problemet, hver weekend, da min søn nu har ringet til mig og grædt 2 mdr. i træk.
Jeg kunne rigtig godt bruge et svar jeg kan diskutere med min eksmand, så vi forstår vores børn bedre.
Vh N
Renée's svar:
Kære N
Jeg kan godt forstå, at du føler dig magtesløs, for det er du faktisk også. Der er ikke noget du kan gøre ved sådan som situationen er lige nu, udover det du har gjort. Nemlig gøre din eks mand opmærksom på hvad det er du hører, ser og oplever omkring jeres søn. Jeg ved ikke om du kun har sagt det til ham indtil nu, og tænker det måske ville gøre indtryk på ham, at få .....
Du er ikke logget på.
For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.
Det er gratis at
oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.
I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:
Hvis du allerede har en profil, kan du
logge på her