Hjælp til det at håndtere savn og at være skilsmissebarn.

Kære Delebarn.dk

Siden slut juni har min eksmand og jeg flyttet ud og ind af det hus, som har været børnenes barndomshjem og hidtil permanente bo. Pr 1. april flytter jeg i lejlighed i tilforladelig afstand af min eksmand og børnenes skole.

Det lyder jo alt sammen rimelig harmonisk. Desværre kommunikerer min eksmand og jeg ikke optimalt, dvs min eksmand foretrækker ingen kontakt, hvilket selvfølgelig er uladsiggørligt. Så jeg prikker lidt til ham engang imellem - på den glade, neutrale og pisseindebrændte måde! Og det gør selvfølgelig lidt ved stemningen, når vi holder fødselsdage osv. sammen :-(
 
Mit spørgsmål går på, hvordan man kan håndtere savn. Jeg har forklaret mine børn, at savn er en følelse, en del af livet og noget, der er ok.
 
Men sagen er, at det jo ikke føles spor ok!! Jeg har forklaret dem, at det er en god idé lige at anerkende, at man savner, men så at tage fat på en leg, en bog eller andet abstraherende. Ved ikke, om det er en god plan....
 
I hvertfald fortæller min datter mig jævnligt, at hun savner mig og at hun synes, det er rigtig svært at have med den følelse at gøre. Det gør ondt. Har I nogle gode værktøjer, nogle gode ord, som børn forstår - et eller andet?!!
 
Som jeg også kan bruge til min søn, som jeg desværre slet ingen kommunikation har med om alt det her. Han er en meget introvert dreng, der helst ikke vil anerkende følelser. Han har ALTID haft det sådan, at han ikke har lyst til at tale om noget, der er svært, han vil bare have, det går væk. Af og til lykkes jeg med at få sagt lidt til ham ang. skilsmissen, men når vi har været inde på emnet et par minutter, insisterer han på, at vi taler om noget andet! Sådan reagerer han også, når det kommer til vanskeligheder med venner (som han ikke har nogle rigtigt nære af). Han er en lille struds, der roder med alt for meget selv, og jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg skal nå ind til ham.
 
I første omgang om det at håndtere savn og at være skilsmissebarn.
 
Kærlig hilsen
Dicte

Kære Dicte

Som indledning har jeg lyst til at sige til dig, at jeg tænkte, det måske ville være en god ide, om du stoppede med at prikke til din eksmand som du kalder det, da jeg læste dit brev. Og det her er skrevet med den største respekt for lysten til at gøre det og følelsen af nødvendighed i forhold til at komme af med det som er indeni. Grunden til at det ville være en god ide at stoppe med det, er at det sagtens.....

Du er ikke logget på.

For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her