Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 HJÆLP, min X har ADHD og er misbruger, nu vil han have udvidet samvær....

Elisabet

Voya

Danmarks største samling af råd om delebørn


Spørgsmål:

Hej,
 
Min mand og jeg er gået fra hinanden i februar og har haft en aftale om at han skulle have børnene hver anden weekend fra fredag - søndag, men det er kun ca. halvdelen af gangene det er blevet til noget og han rent faktisk har haft vores børn på hhv. 5 og 9 år.
 
Nu har han bedt om møde hos statsamtet da han vil have udvidet samværet til hver anden onsdag - mandag.
 
Som baggrund for vores historie kan jeg nævne at vi har været sammen on / off i 12½ år og at han har haft et alkoholmisbrug i stortset hele forholdet der er blevet værre med årene, og på det sidste intet har gjort for at skjule det for børnene, hvilket har skabt en del utryghed hos dem. Vi har en gang tidligere været separeret i 1½ år, men flyttede sammen igen da vi troede at han havde fået bugt med sit misbrug. Efter at have boet sammen i ca. 1 år viste det sig at vi røg tilbage i samme mønster med misbrug, og derfor flyttede han igen i februar i år. Efterfølgende har han også fået konstateret ADHD og er i medicinsk behandling og også terapeutisk behandling, men flirter fortsat med flasken. Jeg selv taler med en psykolog, hvilket er rigtig godt. For børnene har jeg meldt situationen ud til skole og SFO, og især den store har haft glæde af at kunne dele sine tanker og følelser med skolen. Herudover er det lykkedes mig at få den store i en gruppe for "udsatte" børn, hvor der er mulighed for at dele tanker og følelser med ligestillede - dvs. samme aldersgruppe.
 
Det jeg vil høre jer om er om I kan anbefale hvad jeg skal bede om mht. samvær. Umiddelbart er min holdning at børn har lige så meget brug for far som mor, og en optimal situation, hvis man kan tale om en sådan i en skilsmisse, må vel være at de er 7/7 hos hver. Men omvendt oplever jeg at min "ex" har rigtig svært ved at kunne leve op til den nuværende aftale, og ser den skuffelse og afvisning børnene står med, når far igen har meldt fra i sidste øjeblik. De elsker deres far, og når han er ædru og fokuserer på dem er han en rigtig god far, men desværre er det ikke så ofte at det sker...
 
Jeg er rigtig meget i tvivl om hvad jeg skal bede om i forhold til samværsmødet. Umiddelbart havde jeg tænkt at høre om vi ikke foreløbig kan fortsætte med den nuværende ordning til han udviser en stabilitet. Omvendt er der rigtig mange der opfordrer mig til at søge om eneforældre myndighed og sikrer at han ikke for børnene mere at se end han gør pt. Men her tænker jeg om det er det vil komme til at gå ud over børnene, for det ønsker jeg bestemt ikke!
 
Jeg er rigtig meget i tvivl, ønsker virkelig at gøre det der er bedst for børnene, men hvad er det? Jeg ser skuffelsen og de kampe der foregår i dem når den aftale vi har om samkvem ikke bliver overholdt, men samtidig ved jeg at de savner og elsker ham, så hvad er bedst for dem?
 
De gange han har meldt fra har det været i sidste øjeblik - dvs. f.eks 1 time før div. institutioner lukkede, eller samme dag om morgenen, hvor han skulle hente dem om morgenen, dvs. jeg har sendt dem afsted og sagt god weekend og vi ses for så at skulle hente dem samme dag og forklare hvorfor han igen ikke kunne have dem. Jeg er meget bevidst om ikke at tale negativt om ham, men det er virkelig svært at skulle forklare hvorfor han igen ikke kunne have dem... Omvendt har han så flere gange meldt tilbage i løbet af søndagen og meddelt at nu kunne han have dem. I disse tilfælde har vi været i gang med noget andet - f.eks. været på besøg, tur eller de har været hos en legekammerat, og jeg er derfor ikke gået med til at de skulle ud til ham et par timer. Også her er jeg i tvivl om jeg overhovedet må gøre dette? Omvendt tænker jeg også på signalværdien overfor børnene. Skal jeg opdrage dem til at de skal danse efter hans pibe og være klar hver gang han synes han har tid til dem? Eller er det ok at gøre som jeg hidtil har gjort?
 
Når børnene skal hen til ham er de altid nervøse op til, glæder sig, men også altid i tvivl om det nu bliver til noget, og især den lille giver ofte udtryk for at hun ikke har lyst til at skulle hen til ham. Den store er absolut "offer" for vores manglende samarbejde, og har tydeligt svært ved at finde ud af hvad hun vil fordi hun har travlt med at tage hensyn til skiftevis hans og mine følelser, det er så utroligt sørgeligt at se på! Jeg prøver at opmuntre dem og sige hvor dejligt det bliver for dem at de skal have tid sammen med deres far og at det nok skal blive godt, men det er svært! Omvendt føler jeg heller ikke at jeg kan slappe af når de er hos ham, da især den store ofte har konflikter med ham, fordi hun ofte spørger ind til hans situation og hvorfor han f.eks. ikke kunne tage dem sidste gang. Ofte ringer hun grædende og siger at de skændes og at det ikke går godt og giver udtryk for at hun vil hjem... Der er ikke så mange "problemer" med den lille når først de er der, undtagen hvis det er blevet for sent i forhold til putning eller hvis hun har slået sig.
 
Mht. mødet har han meddelt at hans ADHD sagsbehandler deltager, og jeg er lidt bange for at blive tromlet ned ved mødt. Som mange andre misbrugere er han utrolig charmerende og indvindende, når han vil være det, og jeg er derfor nervøs for hvordan jeg vil komme til at fremstå, kan I evt. komme med nogle anbefalinger? Hvilke overvejelser skal jeg have gjort mig inden mødet, hvilke rettigheder skal jeg kende til? Hvor kan jeg blive taget med bukserne nede?
 
Min "ex" er utrolig god til at fremføre mig som en hysterisk og magtgerrig kvinde, der bruger børnene i et spil mod ham. Jeg kan ikke selv genkende det billede, og det er heller ikke det jeg hører omgangskredsen sige, men hvordan undgår jeg at han overbeviser statsamtet om dette?
 
Jeg ser rigtig meget frem til at høre fra jer!
 
Mvh
 
Smølf

Elisabet's svar:

Kære  Smølf

 

Allerførst vil jeg lige klargøre for dig, at fælles forældremyndighed og samvær i princippet er to adskilte begreber. Det er ikke således at du ved at søge om eneforældremyndigheden automatisk får ......





Du er ikke logget på.

For at se hele Elisabet's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her


Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tilbyder rådgivning telefonisk, online og møde i forbindelse med skilsmisse/samlivsophør.

  • Samværs ordninger
  • Bopælsspørgsmål
  • Skilsmisse
  • Hjælp til kontakt til Familieretsshuset.

 Ring til mig på telefon;
+45 42 22 03 30 mellem 9 og 17 på hverdage.



Copyright 2009 - 2023 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook

Rolex Replica Watches swiss replica watches https://www.bestclock.cc