Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Hele min X´s omgangskreds er misbrugere

Hanne

Voya

Danmarks største samling af råd om delebørn


Spørgsmål:

Hej

Jeg blev separeret fra min X for ca. 3 mrd. siden og vi har sammen 2 børn, en pige på 1½ og en dreng på 3½ år. Min X har siden han var 14 år været daglig misbruger af hash og hen ad vejen er han også blevet alkoholiker. Da vi mødte hinanden for 5 år siden var jeg godt klar over dette, men troede naivt og forelsket at jeg kunne rette op på det. X har et meget iltert temperament og har altid råbt meget op (han har altid noget at klage/brokke sig over eks. kommunen, fagforening, naboer, købmanden osv osv) og når han har fået rigeligt af de våde varer blæser han på om børnene sover, både med at råbe op eller spille meget højt musik.

I den tid vi har været sammen har han sammenlagt haft arbejde i 3/4 år og har resten af tiden gået hjemme på dagpenge. På trods af det, er det altid mig som har afleveret og hentet børn, passet hus og haft fuldtidsarbejde + et ekstraarbejde for at få råd til alle hans laster. Han er aldrig stået op om morgenen for at hjælpe mig og når jeg kom hjem med børnene om eftermiddagen, tog han afsted for at passe "aftaler". 98% af tiden smuttede han igen når jeg skulle putte børnene om aftenen + at værtshusbesøg ikke var ualmindeligt om natten på hverdage. Når jeg skulle noget enten om aftenen eller når jeg skulle på arbejde i weekenden ( hver 3. weekend) blev børnene passet hos mine forældre fordi han helst var fri.

Da jeg skulle starte på arbejde efter ½ års barsel (der var ikke råd til mere) med vores søn, blev den dagplejemor vi først var blevet lovet, sygemeldt i 1 mrd. i første omgang. Da hun boede relativt tæt på vores hjem og havde et godt omdømme valgte vi at vente på hendes raskmelding og da X ikke gad passe vores søn og vi ikke syntes sønnike skulle ud til flere fremmede end allerhøjest nødvendigt, spurgte vi min mor om hun ville passe ham, hvilket hun gjorde med største glæde. For at gøre en lang historie kort endte den 1 måneds sygemelding med at blive til 9 mrd. inden dagplejepladsen blev en realitet. Og i al den tid blev drengen passet hos mine gamle forældre, fordi X ikke orkede at stå op om morgenen eller gad at passe barn !! Den dag i dag er drengen og hans bedsteforældre meget tæt knyttede og altså ikke uden grund !!

Det er selvfølgelig heller ikke uvæsentligt at jeg har 2 piger på hhv. 13 og 16 år fra mit 1. ægteskab og min X har en dreng "J" på 8½ fra et tidligere forhold. Samvær med pigernes far har altid kørt perfekt. X har fuld forældremyndighed over "J" da drengens mor afgav den over alle hendes børn pga. misrøgt af disse. Ofte har én af mine piger ringet til mig på arbejde for at spørge hvornår jeg kom hjem eller om jeg kunne gøre noget, fordi X har råbt og skreget af J eller vores fælles søn. Når jeg har konfronteret X med dette har han afvist at han har gjort det eller undskyldt sig med at vores fælles søn fanme skulle lære at høre efter og gøre hvad der bliver sagt!!! Dette kunne altså også finde sted da vores fællessøn var spæd !!

Hele X´s omgangskreds er misbrugere af den ene eller anden art. Flinke mennesker, men altså aldrig helt ved deres fulde fem og vel i grunden også utilregnelige. X er efter vores seperation pludselig blevet meget interesseret i vores børn og det i sig selv er selvfølgelig positivt. Problemet er hvor meget samvær X skal have med vores børn, når X er påvirket dagligt. Han bor i en lille lejlighed og ryger hash indendørs og det kan ikke undgåes at de små får en dosis også. Han holder sig heller ikke tilbage med at køre bil i spirituspåvirket tilstand og fik da også taget kørekortet for 3 år siden. Samtidig fik han også en stor bøde for at have en stor portion hash på sig. Er også blevet oplyst om at han har haft børnene med på værtshus og slæber dem i det hele taget meget med rundt  Vi kan ikke blive enige om samvær, da han ønsker 7/7 og jeg ønsker 9/5 eller 10/4 da jeg ikke mener han kan tilbyde dem en rolig hverdag med trygge og faste rammer. Jeg bor stadig i vores fælles børn´s barndomshjem hvor der er rigeligt med plads til alle mine børn og en dejlig stor have. Altså er børnene her vant til at komme ud at lege og er omgivet af alt det de har kendt fra de blev født.

Mine forældre savner naturligvis også deres børnebørn ( de har tit haft dem med i deres sommerhus), men jeg kan da næsten ikke undvære de små hvis jeg kun skal have dem 7 dage ad gangen. Hvad er oddsene for at statsamtet kan finde på at fastsætte en 7/7 ordning i mit tilfælde. Kan mine forældre også søge om samvær ? Kan jeg forlange at X skal testes for alkohol og hash inden samvær. Hvordan kan jeg bedst forberede mig inden et møde i SF ? X og jeg har ellers et tåleligt forhold til hinanden og vi er gode til at informere om børnene når de er hos den anden forælder, men det begynder at slå gnister når talen falder på samvær. Lige nu prøver vi en ordning med at X har dem hver 2. weekend og hver 2. uge fra Onsdag eft.middag til Fredag morgen. X er ikke tilfreds med den ordning og derfor spørger jeg jer og sagen skal i SF. Skal nævnes at børnene har bopæl hos mig 
 
Med venlig hilsen Morx4

Hanne's svar:

Kære Morx4

Det lyder som en vanskelig sag du står med så jeg vil anbefale dig at tage vare på de små ved at tilbyde ham et minimum af samvær. Og jeg kan berolige dig med at man.....





Du er ikke logget på.

For at se hele Hanne's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her


Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tilbyder rådgivning telefonisk, online og møde i forbindelse med skilsmisse/samlivsophør.

  • Samværs ordninger
  • Bopælsspørgsmål
  • Skilsmisse
  • Hjælp til kontakt til Familieretsshuset.

 Ring til mig på telefon;
+45 42 22 03 30 mellem 9 og 17 på hverdage.



Copyright 2009 - 2023 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook

Rolex Replica Watches swiss replica watches https://www.bestclock.cc