Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Har jeg måske oven i købet skadet mit eget barn ved at være FOR samarbejdsvillig med far på vores søns bekostning?


Renée

Voya

Danmarks største samling af råd om delebørn


Spørgsmål:

Hej

Vores søn på 8 år trives ikke.

Hans far og jeg har været skilt siden han var 2 år. Jeg bor sammen med min mand og vores fælles søn. Vi har boet sammen i 6 år.  Og min eksmand bor sammen med sin kæreste gennem 1 år og hendes to børn. Desuden har min eksmand sin datter fra et forhold efter vores skilsmisse på 2 år 5 dage af gangen. Vores søn har indtil for 3 måneder siden boet 5 dage hos far og 7 dage hos os. Min eksmand arbejder døgnvagter, hvilket indebærer, at han har 2 dage fri imellem sine 24 timers vagter. Min søn er derfor alene med sin stedmor og hendes to børn og hans lillesøster 1 døgn i den periode, han er hos far. I de sidste 3 måneder har vores søn i en prøveperiode boet hos os 11 dage og 3 dage hos far. Det beskriver han selv, har givet ham mere ro på. På nogle punkter trives han lidt bedre, men på andre gør han ikke.

Vores søn har i virkeligheden aldrig rigtig trivedes med at være delebarn. Han er en meget følsom og begavet dreng og har kun i kortere perioder fundet sig til rette som skilsmissebarn. Især i min eksmands tidligere forhold til sin datters mor, syntes vores fælles søn endelig at falde lidt til ro. Vi havde en deleordning 7 dage hos os og 5 dage hos far. Samarbejdet fungerede udmærket i den periode.

Vores søn har store vredesudbrud/raserianfald. Han lider af angst. Har tics og har store adfærdsmæssige problemer. Der er utroligt mange konflikter med ham. Og hos hans far er konflikterne efterhånden eskaleret til, at han simpelthen bliver aggressiv og angriber dem fysisk. De har holdt ham fast - for at undgå, at han skadede dem, siger de. Han beskriver selv, at de har revet ham i håret og rusket ham. Især i forbindelse med sovesituationen er der problemer. Han siger, at han er angst for at sove alene. Han får også raserianfald her hjemme skal siges. Her hjemme sidder jeg ved siden af hans seng, når han skal sove. Hans far nægter at gøre det samme, da han bare mener, at det hele handler om manglende opdragelse og overpylren fra min side. Vores søn vågner mange gange i løbet af natten også. Vores søn er tydeligvis en meget ulykkelig lille dreng. I skolen er han urolig, har tics, er fjern, små ting og episoder fylder utroligt meget for ham. Og måske har han også en psykisk lidelse.

Han begyndte for et halvt års tid siden at have samtaler hos skolens trivselsmedarbejder. Min eksmand, jeg og vores partnere har desuden haft en enkelt samtale med skolepsykologen, da vores søn blandt andet i skolen ikke ville ud i frikvarterne, da han var angst for nogle af specialklassebørnene. Hun mente, at vore søns angst bunder i det høje konfliktniveau mellem hans to hjem. At vi er så uenige om mange ting. Det er rigtigt, at vi er uenige om tilgangen til vores søn. Jeg mener, at vores søn er en ulykkelig lille dreng, som har behov for ekstra omsorg og også professionel hjælp til at tackle sine vanskeligheder. Min eksmand og hans nye kæreste mener, at det "bare" drejer sig om, at opdrage vores søn mere. Sætte flere grænser og være konsekvente.

Men selvom vi er uenige om tilgangen til vores søn, så har vi aldrig talt grimt til eller om hinanden, når vores søn var i nærheden. Vi dukker også begge op til sportstræning og -kampe. Vi har holdt 8 års fødselsdag for hans klassekammerater sammen. Og generelt set, synes jeg, at vi har opført os civiliseret i forhold til hinanden, når vores søn var til stede. Men det er rigtigt, at vores samarbejde ikke fungerer optimalt. Det går i bølger. Min eksmand mener eksempelvis, at vores søn skal have en 7/7 deleordning alternativt en 8/6 deleordning, fordi det er "retfærdigt". Den deleordning ville så indebære, at han skulle være ikke kun 1 døgn alene med sin stedmor og hendes børn, men 2 i hver periode. Det har jeg modsat mig. Vores søn giver udtryk for, at han har et anspændt forhold til sin stedmor, og han ønsker ikke at være der overhovedet, når hans far er på døgnvagt. Men hans far vil ikke lytte. Jeg mener, at vores søn måske ville fungere bedst med eksempelvis 9/5 deleordning. Men som det ser ud for ham lige nu, så trives han ikke engang med en 11/3 deleordning. Så jeg ved det ikke.

Klasselærer, trivselsmedarbejder og vores læge mener, ligesom jeg, at vores søn har brug for mere hjælp, end vi kan give ham. Klasselærer har derfor indgivet en anmodning om PPR bistand, hvor far nægter at underskrive og samarbejde. Jeg har skrevet under og bidraget. Vores læge har desuden henvist vores søn til børne- og ungepsykiatrisk afdeling for at udelukke, at han har en psykisk lidelse, fordi han er så forpint. Måske er det "bare" hans skilsmisse-barn liv, han lider under. Vi ved det ikke, men jeg har brug for at få vished for, at han ikke har en psykisk lidelse. Vores søn er - efter megen dialog og overtalelse overfor far - nu startet i et legeterapi forløb for at se, om det kan give ham nogle værktøjer og give ham noget selvværd. Måske oven i købet fjerne hans angst og få ham til at trives. Min eksmand deltager dog ikke umiddelbart i det forløb.

Min eksmand og jeg "slås" på 6. år med deleordningen. Deleordningen har igennem de 6 år ændret sig i relation til min eksmands livssituation. Han er i 3. forhold siden vores skilsmisse. I de perioder, han har været udenfor forhold, har han kun haft vores søn et par dage af gangen, som det kunne passe i forhold til hans døgnvagter. I de perioder, hvor han har haft en kæreste, har han forlangt, at deleordningen blev 7/7. Indtil nu er vi landet på 7/5 hver gang. Så vores søn har aldrig prøvet andet end 7/5 maksimalt. Min eksmand har hele tiden haft vores søns bopæl. Fordi han har insisteret på det og ellers blev rasende og nægtede at samarbejde. Bopælen har aldrig betydet noget for mig, kun vores søns trivsel, og da han altid har boet mest hos os, har det ikke betydet noget for mig.

Da vores søn gik i dagpleje, børnehave og SFO, betalte min eksmand det ud af børnepengene. Og efter det, har vi haft en aftale om at dele børnepengene... Jeg oplever desværre så bare hver gang, at jeg skal rykke og rykke og rykke for dem. Sidst måtte jeg vente i langt over 1 måned, før de kom. Min eksmand havde "ikke råd", da han og hans kæreste skulle til Gran Canaria! Han har desuden ikke tilbudt mig det fulde beløb i den periode, hvor vores søn har boet her stort set hele tiden. Det er mig, der ud over betaler mælk i skolen, overtøj, sko, regntøj. Og selvom vi har haft en fast aftale om, at jeg betaler for sommersportsgrenen og min eksmand for vintersportsgrenen, inklusiv sportstøj, så oplever jeg nu også, at det er mig, der betaler sportstøj til vintersportsgrenen. Økonomien har jeg imidlertid også indtil videre undladt at diskutere ret intensivt med min eksmand, da jeg ikke ønskede "slagsmål" over det. Og jeg er også ligeglad med, at jeg skal betale mest. Det er det mindste af problemerne i hvert fald.

Min eksmand dukker aldrig op til forældremøder i skolen, han deltager som regel ikke i sociale arrangementer i skolen. Det selvom jeg altid minder ham om det. Skole-hjem samtaler kommer han dog til.

Jeg er nået til det punkt, hvor jeg ikke længere ved, hvad jeg skal stille op. Min eksmand vil have, at vores søn skal hen til ham og bo i mindst 6 uger, så han kan "opdrage" ham og lære ham at sove. Han mener det er hysteri, der gør, at vores søn ikke kan sove om aftenen. Det har jeg sagt nej til. Vores aftale om prøveperiode med 11/3 deleordning udløber her efter nytår. Jeg har endnu ikke fortalt vores søn, at han derefter sandsynligvis skal bo mere hos far igen. Jeg frygter hans reaktion. Bare nu hvor han kun er der en weekend, er han så ulykkelig, når han skal der hen.

Vi har vores søn på skift hvert andet år til jul. I år er han hos far. Sidste år og tidligere år har den forælder, han ikke skulle holde jul hos afleveret gaver til ham om middagen juleaftensdag hos den forælder, han skulle holde jul hos. I år har min eksmand meddelt, at han synes, at der er så mange gaver hos dem til alle deres børn, så han mener, at vi kan give vores gaver fra os og min side af familien til ham den 26. december, når han kommer her. Jeg tror, at han forsøger at "straffe mig", fordi jeg har nægtet, at vores søn skulle bo hos dem i 6 uger på "opdragelses-anstalt". Men jeg kan ikke vide det, og er ikke gået i diskussion omkring det.

Jeg synes faktisk, at jeg har været overordentligt samarbejdsvillig, for min søns skyld gennem alle 6 år. Jeg har samarbejdet over evne, føler jeg, og de fleste mennesker omkring mig siger, at de havde trukket en grænse for længe siden. Selv klasselæreren har mellem linierne sagt til mig, at hun synes jeg burde gå i Statsforvaltningen. Jeg er blevet råbt af, svinet til både mundtligt og skriftligt. Jeg har fået skudt i skoene, at jeg ikke ønsker, at vores søn skal have et godt forhold til (alle) sine stedmødre gennem tiden, og at jeg "ødelægger" vores søn ved ikke at "opdrage ham konsekvent nok". Jeg har jo bare hele tiden holdt fast i, at det var for min søns bedste, at vi ikke skulle til at slås om bopæl og igennem en retssag. For det ved jeg, at vi sandsynligvis kommer til, hvis jeg ansøger om bopælen og ønsker, at samværet hos far bliver maksimalt 5 dage, måske kun 2. Afhængig af, hvad vores søn trives med. Jeg har desuden sagt til min eksmand, at selvom vi laver en 11/3 deleordning eller en 9/5 deleordning, så er det jo ikke ensbetydende med, at han ikke kan hente vores søn og tage ham med til fodboldkampe eller på besøg hos bedsteforældre eller lave andet med ham ind i mellem. Det har vi også praktiseret i de perioder, hvor min eksmand var imellem forhold. Og det har jeg været åben overfor i denne prøveperiode også.  Jeg er IKKE interesseret i at hindre, at vores søn har et nært forhold til sin far. Jeg oplever desværre bare, at far selv udgør en hindring for det nære forhold. Vores søn giver udtryk for, at han ikke føler sig elsket af sin far altid, og at han aldrig lytter til ham.

Jeg har for nylig sagt til min eksmand, at jeg virkelig ikke ønsker at gå Statsforvaltningsgangen, men at jeg er ved at nå det punkt, hvor jeg ikke kan se en anden vej. Vi har aldrig tidligere været i Statsforvaltningen. Heller ikke for at få fastlagt deleordning. Det har vi selv kunnet aftale os frem til, selvom det bestemt ikke har været nemt og det har medført konstante kampe. Det kører konstant op og ned i bølger, om min eksmand er vred på mig og hvad han mener og tænker omkring vores søn, mig og deleordning. Sidst har han "truet" med, at fra nytår bliver det 7/7 og "det må jeg bare leve med". Han har også truet med en enkelt gang, at han jo er bopælsforælder på papiret, så det er mig, der er samværsforælder og derfor kan han gøre hvad han vil... Men det vil jeg ikke "leve med". Jeg trænger også til ro nu, kan jeg mærke. Det er 6 år på denne her måde.  

Jeg har brug for hjælp. Brug for rådgivning. Til at fortælle mig, hvordan jeg nu skal gribe det an. Skal jeg gå i Statsforvaltningsvejen og burde jeg have gjort det for længe siden? Min mand mener heller aldrig, at det bliver anderledes end de konstante kampe, og har villet have mig til at gå til Statsforvaltningen i flere år. Det belaster vores familie i meget høj grad, at min søn ikke trives og de konstante kampe med far. Jeg er enormt tvivlrådig. Især fordi vores søn jo har det så svært, og jeg ved ikke, hvad der er det rigtige at gøre for at hjælpe ham. Har jeg været for tøvende for længe? Har jeg måske oven i købet skadet mit eget barn ved at være FOR samarbejdsvillig med far på vores søns bekostning?

Med venlig hilsen

En meget tvivlrådig moder



Renée's svar:

Kære tvivlrådige moder.

Efter at have læst dit lange brev, tænker jeg faktisk også, at det nok er tid til at du skruer bissen på. Det vil sige, ja, jeg synes du skal tænke over at gå i statsamtet, og jeg synes faktisk også du måske skulle søge forældremyndighed over jeres søn, idet både din søn og dig i fremtiden vil slippe for, at skulle igennem de lange og meningsløse kampe ang. samvær og trusler fra din eksmand. Jeg kan høre du har et godt og tæt samarbejde med skolen og det er rigtig godt, for det får du brug for, hvis du beslutter dig for at gå i statsamtet.

Der er faktisk to ting i den her sag, den ene er den økonomiske side af sagen, som jeg virkelig har lyst til at kommentere på, selvom du skriver at......





Du er ikke logget på.

For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her


Rådgivning  i forbindelse med skilsmisse.

Uanset om du lige er blevet skilt eller det er længe siden tilbyder jeg hjælp/ rådgivning vedr;
Hvad er bedst for vores barn/børn?
Vedrørende bopæl / forældremyndig /samvær.
Samt hjælp  til møde i Statsforvaltningen.

KONTAKT: 

For yderligere oplysninger;
Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tlf. hverdage 9 -16 
42220330

eller mail mig;
hanne.s.jensen@me.com




Copyright 2009 - 2015 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook