Hans X-kone kan/vil ikke acceptere mig som bonusmor, hvad gør vi?

Jeg er bonusmor for 2 drenge på 9 og 12 år. Ham på 12 bor på skift en uge hos os og en uge hos sin mor, den lille kommer hver anden onsdag fra skole, og vi sender ham i skole om mandagen, hvor han så kommer hjem til sin mor bagefter. De har begge adresse hos moren.

Min kæreste og jeg har været sammen i lidt over 3 år, og boet sammen lidt over 2 år, og hans eks vil åbenbart ikke acceptere, at jeg er en del af drengenes liv. Hendes problem er muligvis, at inden min kæreste og jeg mødte hinanden, bestemte hun alt, også vedr. drengene når de var her. Min kæreste er selvstændig og havde nok at se til, så det var nemt for ham bare at sige ja til hende.

Da jeg så kom ind i billedet, blev tingene selvfølgelig lavet om. Jeg har selv en datter fra tidligere forhold, og når drengene er her hos os, så er vi en familie på 5, som skal have tingene til at fungere på vores måde. Alt mellem drengene og mig fungerer fint, de er meget glade for mig og min datter, og omvendt… ingen problemer der.

Min kæreste og hans eks har været i amtet, fordi vi bad hende om at holde op med at ringe på min kærestes arbejdstelefon hele tiden og brokke sig over alt muligt og give beskeder, som han så glemte, fordi han var på job. I stedet bad vi hende ringe på vores hjemmenummer eller sende en e-mail til os. Dette kunne hun ikke acceptere, så de var i amtet. Her blev det besluttet, at de skal e-maile til hinanden hver mandag og fortælle, hvis der er noget vedrørende drengene. Dette fungerer godt for os, men ikke for hende har hun skrevet, sikkert fordi hun mundtligt er meget stærkere end min kæreste, så der kan hun rigtigt kanøfle ham, det er ikke så nemt i en e-mail.

Nu er der sket det, at den store dreng har fået bøjle på, og jeg var med ham til kontrol en dag, han var hos os. Det har hun skrevet, at hun ikke vil have, jeg gør. Kan hun bestemme det?

Han slog f.eks. hul i hovedet i fredags i skolen, hvor jeg var med ham på hospitalet. Når hun finder ud af det, vil hun måske også sige, at vi skulle have ringet efter hende! Jeg vil lige sige, at jeg arbejder hjemme, så jeg kan jo altid køre, når det sker noget osv. Jeg er her jo også om morgenen og om eftermiddagen for børnene, hvilket hun burde glæde sig over, synes jeg.

Når hun sender e-mails, så er alt, som om min kæreste er alene, f.eks. kan hun skrive: ”Han kommer til dig på onsdag” i stedet for: ”Han kommer til jer på onsdag”. Når der er arrangementer på skolen, deltager vi altid. Men hun ignorer mig totalt! Den store dreng skal snart konfirmeres, hvordan er reglerne for det? Han er hos moren den weekend, og vi hælder nok til selv at holde en fest for ham, men kan hun så forlange en masse penge af os?

Vi betaler børnepenge til begge drenge hver måned, selvom vi selv holder dem med de ting og tøj de bruger her? Jeg vil også lige høre jeres mening om,  at den lille på 9 år sover sammen med sin mor stadigvæk? Han har ikke problemer med at sove her alene, han bliver puttet, og beder selv om at få lyset slukket og døren lukket. Når vi spørger, hvorfor han sover hos moren, kan han ikke svare på det, siger bare: ”Det ved jeg ikke.” Det bekymrer os lidt, for hun pylrer meget om ham, og han er begyndt at blive meget uselvstændig på det sidste.

Nå, det blev et lidt langt brev, muligvis fordi det fylder så meget i ens hverdag, og det kan ikke undgås,  at jeg altid er lidt trist over, at tingene kører, som de gør, og jeg synes, at det er meget trist for drengene.

Med venlig hilsen

Du er ikke logget på.

For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her