Spørgsmål:
Hej.
Jeg har en dreng på lidt over 3 år, som er i 7/7-deleordning, og har været det i snart et år.
Jeg var fra starten imod det, men havde ikke kræfter til den kamp det ville give hvis jeg modsatte mig faderens ønske. Jeg var udbrændt grundet parforholdet samt pres fra arbejdsgiver. Derfor valgte jeg at gå med til 7/7 for at der kom ro på - særligt for den lilles skyld.
Nu hvor der er gået noget tid, overskuddet er tilbage osv., så er jeg klar til at tage kampen op. Jeg mener nemlig ikke det er bedst for ham at flytte hver uge. Hos mig viser han diverse tegn, som jeg tolker som mistrivsel/stress over at flytte. Men hans far oplever ikke det samme (siger han).
Jeg oplever f.eks.:
- at han hyperventilerer ind i mellem, når han bliver ophidset
- at han prøver mig enormt meget af/laver scener bare for at lave dem
- at han får nogle raserianfald, hvor han er lang tid om at falde ned
- at han klæber til mig samtidig med at han skubber mig væk indimellem
- at han har over nogle måneder nu opdigtet et fiktivt hus, hvor han siger han bor (dette har han kun fortalt mig, og ikke hans far)
- at pottetræningen er begyndt at gå tilbage igen (dette oplever faderen også)
- at han er "baby-agtig" overfor mig indimellem (særligt de første dage jeg har ham), det kommer til udtryk ved at han kravler op og putter sig ind til mig som en lille baby, og søger generelt meget kropskontakt
- at han ikke kan få min opmærksomhed nok (jeg kan have givet ham fuld opmærksomhed, men så ringer telefonen/der skal laves mad eller andet og så laver han "ulykker" for at få min opmærksomhed på negativ vis)
Det skal siges, at i børnehaven er de slet ikke bekymrede, der fungerer han helt alderssvarende og tilpas. Han har temperament, hvilket de også mærker der, men ikke på nogen alarmerende måde.
Og det jeg har set af ham sammen med hans far, er også mindre "konfliktfyldt" end det jeg selv oplever - så jeg tror til en hvis grænse på at han ikke oplever det samme som jeg gør.
Det skal også nævnes at min søn sagtens kan være ganske veltilpas hos mig, nogle gange i flere dage i træk hvor jeg tænker at det måske "bare er mig der har overtolket noget". Men så kommer der dage igen hvor jeg oplever noget af ovenstående og bliver bekymret....
Og når det så er sagt så tror jeg ikke at nogen - uanset alder kan klare at flytte hver uge!
Men skal jeg kunne ændre denne ordning til en 9/5 som jeg forestiller mig ville være bedre, og give mere ro, ja så skal jeg have argumenterne iorden overfor hans far, som jo ikke mener der er noget galt.
Og når jeg fortæller om ovenstående får han det drejet til at vores søn nok "mistrives" hos mig, og at hvis ordningen skal ændres skal det være med flest dage hos faderen.
Til sidst skal det nævnes at jeg er bopælsforælder, og vi har brugt statsforvaltningens samværskontrakt dvs. vi er "bundet" mere end hvis det blot var en mundtlig aftale..
Hvad tænker i om ovenstående? Er mine observationer noget som kan tolkes som mistrivsel, og er min tanke om hvordan det løses på rette vej?
Håber på svar.
Mvh. "Karen"
Renée's svar:
Kære Karen
Jeg tænker som dig, at det måske er for svært for et lille barn på 3 år at flytte hver anden uge, og at overskue at have to hjem. Det kan også sagtens være, at du har ret i dine observationer ang. din søn, at han reagerer og mistrives fordi han er i en 7/7 deleordning. Det behøver ikke være det din søn reagerer på, men som sagt, det er for mig at se, helt klart en mulighed. SFI (social forsknings instituttet) har lavet en undersøgelse omkring det at dele børn i 7/7 ordninger. De beskriver i deres undersøgelse hvordan en deleordning kan......
Du er ikke logget på.
For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.
Det er gratis at
oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.
I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:
Hvis du allerede har en profil, kan du
logge på her