Spørgsmål:
Kære delebarn,
Baggrund
Min ekskæreste (vi boede ikke sammen) forlod mig da jeg var 7 uger henne i graviditeten (faktisk samme dag han blev bekendt med graviditeten - dog skal det lige siges at forholdet ikke kørte så godt til sidst). Han har lige siden gjort alt for at slippe for fadderskabet og har aldrig ønsket at samarbejde i forhold til vores søn, som nu er 7 år. Han skriver konstant til Statsforvaltningen og har kun øje for sine egne behov og ingen forståelse for om det er godt for vores søn og Statsforvaltningen (vi er der 1 gang om året) forveksler gang på gang barnets tarv med at øge farens samvær selvom det ikke er godt for vores søn. Min eks oplyser aldrig noget til mig, men forventer at få informationer af mig og de eneste ord han bruger overfor mig er Statsforvaltningen, Fogedretten, samværschikane etc. når tingene ikke passer ind i hans kram osv. Simple ting som udlevering af et telefonnummer v/ferie bliver blæst op og igen trussel om fogedretten. Jeg har aldrig været enig i Statsforvaltningens afgørelser, men har altid overholdt dem. Faren har aldrig haft meget samvær med vores søn (efter eget valg). For ca. 1½ år siden blev samværet øget fra hver anden søndag i 5 timer til den første weekend i hver måned, 1 uges sommerferie og julen hvert andet år. Han så vores søn første gang da han nærmede sig 1 år.
Nu
I efteråret var vi til endnu et møde i Statsforvaltningen hvor faren ønsker at eskalere samværet til at dele om ferier m.m. Trods hans aggressive adfærd og trusler om Fogedretten overfor både undertegnede og Statsforvaltningen fik han efterårsferien og afgørelsen kom så sent at jeg dårlig nok kunne nå at forberede vores søn (han har og har altid haft et stort tryghedsbehov). Han var ikke begejstret hvilket jeg informerede Statsforvaltningen om (da resten af sagen stadig er under udarbejdelse). Ifølge min eks. har vores søn sagt det modsatte til ham og jeg kan sagtens sætte mig ind i at han giver os forskellige beskeder, men det tror min eks ikke på. Allerede ved afhentning efter ferien kunne jeg se at noget var galt. Han var apatisk og sad og slikkede sine fingre hele vejen hjem (1 time i bil). Om aftenen startede mareridtet som varede ugen ud. Han havde voldsomme tvangshandlinger såsom at vaske hænder hele tiden, spørge om det gør noget hvis han rører ved noget på tøjet, skal skifte undertøj hele tiden, var ulykkelig samtidig, skulle pludselig sove med tøjdyr igen, have lyset tændt og vil ikke sove i sin egen seng (det sidste har han aldrig været god til). Jeg blev rådet til omgående psykologhjælp, hvilket han får og det har hjulpet, men tvangshandlinger dukker op i ny og næ. Da jeg desværre ikke har særlig gode erfaringer med Statsforvaltningen og deres børnesagkyndige, var jeg meget i tvivl om jeg skulle informere dem om dette, men jeg blev rådet til det af Børn & Samvær, Børns Vilkår og Mødrehjælpen. De sidste 2 mente at samværet skulle inddrages. Pga. de ovennævnte tvangshandlinger skal der nu foretages en børnesagkyndig undersøgelse, som starter i denne uge og da jeg som skrevet ikke har gode erfaringer med at Statsforvaltningen er lydhør for andre end faren, er jeg meget utryg ved denne børnesagkyndigundersøgelse. Psykologens konklusion er at vores søn er stresset pga. det høje konfliktniveau, at faren ønsker adskilte verdner og at han ikke må ringe hjem. Dette informerede jeg min eks om og vores søn har ringet hjem 3 gange efterfølgende og han får også lov til at ringe hjemme fra os, hvilket han altid har måtte, men han har aldrig spurgt. Siden jul (hvor faren tog røret fra ham og lagde på inden han nåede at sige farvel, hvilket han var meget ked af men ikke sagde til sin far) har han ikke ringet hjem. En af undskyldningerne har været at min eks ikke kunne finde telefonen…
Spørgsmål
Nu kommer vi til det:
Jeg kan høre på vores søn at min eks involverer ham for meget i konflikten og prøver at gøre mig til bussemanden med udtalelser som ”jeg vil gerne med til skole fodbold cup men det må jeg ikke for din mor” (har ikke spurgt mig + han skulle på arbejde) og ”mor siger at det er min skyld at du vasker hænder hele tiden”. Hvordan forholder jeg mig i situationer som disse o.l. og i det hele taget bedst overfor vores søn, da jeg ikke vil ned på hans fars niveau? Jeg har altid forholdt mig neutralt, når hans far bliver bragt på banen eller har drejet samtalen over på noget andet, men det gør ham også frustreret. Jeg kan jo ikke så godt sige til ham at det ikke er så godt med samvær hos far, når han er stresset over konflikten? Da han kom ind i vores søns liv, prøvede jeg at involvere ham, men det ønskede han ikke og jeg sagde dengang, at han selv måtte vende tilbage, når han ønskede dette. Og hvordan takler jeg min eks. bedst? Jeg har forsøgt at få svar hos psykologen men fik at vide at jeg skulle lægge ham på hylden, hvilket er nemmere sagt end gjort, da det jo går ud over vores søn.
På forhånd tak.
Med venlig hilsen
En meget bekymret mor.
Renée's svar:
Kære bekymrede mor
Jeg må indrømme, at jeg umiddelbart synes det virker som en lidt voldsom reaktion hos din søn, efter den første ferie hos far. Både at han slikker sine fingre og skal vaske dem hele tiden, ikke vil sove selv, skal have lyset tændt etc. Og jeg kan faktisk ikke forstå at statsforvaltningen....
Du er ikke logget på.
For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.
Det er gratis at
oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.
I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:
Hvis du allerede har en profil, kan du
logge på her