Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Han manipulerer med mig og respekterer ikke vores datters sygdom.


Renée

Voya

Danmarks største samling af råd om delebørn


Spørgsmål:

Hejsa

Jeg skriver til jer, fordi at jeg og min datters far er gået fra hinanden, og vi har store uenigheder om deleordning.  Vores datter er 19 mdr. Jeg ønsker en ordning der hedder hver anden weekend (lørdag til søndag, indtil hun er lidt større og mere tryg, så kan fredagen komme på), og en hverdag(uden overnatning) i den uge han ikke har hende i weekenden. (evt vil jeg gå med til en fast hverdag hver uge). Men jeg synes ikke det er hensigtsmæssigt med så mange skift. Han ønsker at se hende hver 2-3 dag hver uge. Og siger ”truer” med at det er det statsamtet siger han vil få, hvis vi ender der. Kan bare ikke se hvordan det er hensigtsmæssigt for vores datter?? Det er jo enormt hårdt for børn at omstille sig hele tiden.

Vil lige fortælle historien her: Jeg blev gravid efter vi havde kendt hinanden i 4 mdr. vi flyttede sammen kort tid efter. Vi havde allerede der problemer med kommunikation, og jeg begyndte at se hans meget egocentrerede side, og hans manipulerende måde at være på, og at give mig skylden for alt. Vi gik i parterapi, hvor terapeuten sagde at vores dårlige kommunikation, var hans skyld, fordi han udplukkede ord i min sætning og skabte sine egne hypoteser, og devaluerede det jeg sagde. Men det ville han jo ikke erkende. Jeg havde en hård graviditet, uden specielt meget støtte. Havde flere samtaler hos læge og jordmoder, fordi han stressede mig så meget, at jeg fik mange plukveer. Og der var tale om at han slet ikke skulle være med til fødslen. Det endte dog med at han var med, og gik nogen lunde, følte ikke den store støtte. Efter en voldsom fødsel, blev mit barn revet fra mig, fordi jeg akut skulle opereres. Det var enormt hårdt for mig psykisk og selvfølgelig fysisk. 

Så snart jeg var kommet tilbage på barselsgangen, hvor jeg lå i en seng og ikke kunne bevæge mig pga. bedøvelse, valgte han at ligge sig til at sove, for det havde været hårdt for ham, og jeg havde jo sovet 1 time på opvågningen efter operationen. Så jeg lå med vores lille nyfødte datter, havde ingen hjælp fået til amning, og hun skreg og hun havde det skidt. Jeg kunne overhoved ikke vække ham. Så jeg måtte ringe efter en sygeplejerske, som så skiftede den første ble, og vores datter skreg og han vågnede ikke. Først et par timer senere. Og han kunne ikke se problemet. Derefter startede helvedet, med at han tog tid på hvor meget han holdt sin datter om dagen, og beskyldte mig for at han ikke måtte knytte sig til hende.

Han havde ingen forståelse for hvor vigtig min tilknytning til hende var af hensyn til amning, og pga. hun var revet væk fra mig efter fødslen. Jeg blev kaldt psykotisk og lign. Og sådan har det været lige siden.

Jeg smed ham ud da min datter var 3 mdr.- 7 mdr. hvor han kom ca. 3 gange om ugen. Som han bestemte, og jeg havde intet at skulle have sagt. Hver gang han havde været der, var min datter mere urolig, og sov dårligt. Vi fandt sammen igen, fordi jeg tænkte jeg måtte give det en chance til pga. vi havde et barn sammen. Vi flyttede sammen i et hus han købte, da vi ikke kunne blive boende i min lejlighed pga. skimmelsvamp. Men problemerne startede jo hurtig igen, og jeg stod for alt. Han arbejder meget, og i starten arbejdede han i Jylland, og var væk 3 dage om ugen, indtil min datter var 3 mdr. ellers kom han hjem kl. 17-18 tiden.  Så jeg har stået for alt med vores datter!!! (han mener han ikke får lov) det er også mig der har lagt hende om aften og mig der står op om natten, meget har været fordi hun tit er syg, og vil have mig. Vores datter har haft refluks siden hun blev født, derfor skal hun være i nogenlunde ro efter hun har spist, så der ikke løber mavesyre op i spiserøret. Hver aften skal jeg sige hun har lige spist, lad være med at lege vildt med hende. Fordi han straks begynder at hoppe rundt eller løbe rundt med hende. Og selvom jeg holder min mund og hun så brækker sig eller noget, har han intet lært af det. Hun lider også af astmatisk bronkitis, og når hun har det rigtig skidt, kan hun næsten ikke trække vejret, hvis hun er det mindste for aktiv. Men der vælger han også at løbe rundt eller lign. Med hende, hvor jeg må sige, det går ikke. Og han bliver ved, og kort tid efter står hun og hiver efter vejret og bliver blålig, og han siger nå ikke så godt. Men han gør det igen på et andet tidspunkt.

Jeg er tit så bange når han endelig har hende alene engang i mellem, for jeg er nervøs for hendes liv. Hun kan have 40 i feber og være møg syg, og han siger ”ej hvor er du dejlig frisk min skat”. Han lever så meget i en positiv verden, at han ikke kan se realitet. Men jeg er så bekymret. Og hans undskyldning er hver gang, at det er fordi han ikke må dit og dat og jeg gør alt. Han siger tit ”må far få et kram eller kys”, hun siger tydelig nej og vender sig væk, han tager hende og kysser og krammer, mens hun råber nej og skubber. Han respekterer simpelthen ikke hendes grænser. Hun har fået konstateret en immundefekt, som gør at vi skal være ekstra opmærksomme på hygiejne og ikke være sammen med syge mennesker. Og hun er alt for lille vægtmæssigt, og vi går til diætist og læge osv. og det kræver stor tålmodighed og ro at få hende til at spise, hvilket han heller ikke formår. Men igen giver han mig skylden. Alle undersøgelser og lægebesøg som hun er til, op til flere gange om mdr. er det kun mig der er der. Han har sine talegaver i orden, og kan overbevise folk om hvad som helst og at det hele er så synd for ham og han er offer. Han er meget distræt og glemmer ting, hvilket også skaber store problemer, men han vil ikke indrømme det. Han kan virke som en der er god til at lytte, men hvis du spørger ham bagefter at gengive det, kan han ikke. Han er noget så sød over for alle, og viser kun sin ubehagelige manipulerende side over for mig. Jeg vil være så nervøs når han skal have hende hver anden weekend, for jeg frygter virkelig for hendes liv og helbred. Hun har aldrig været væk fra mig, andet end måske 7 timer når hun er i institution. Det er mig der altid passer hende når hun er syg. Når hun har været hjemme med sin far alene, kan jeg tydelig mærke det på hende, hun bliver mere omklamrende og pjevset. Selvom hun er glad nok sammen med ham. Men når hun har været passet af andre eller i institution, kan jeg intet mærke på hende. Han er sød og kærlig over for hende og god til at lege med hende. Og tror han bliver lidt bedre far, når hun kan sætte ord på tanker og følelser og behov. For han kan overhoved ikke læse hendes behov nu. Han siger ”jeg vil ikke undvære min datter en uge” og ”jeg forventer at se hende 3 gange om ugen mindst) og ”det er synd at hun skal undvære sin far i en uge”.  Jeg skal passe så meget på, hvordan jeg vælger mine ord over for ham, jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal tale med ham. Og jeg bliver hurtig ked af det eller irriteret, hvor han bare kan sidde iskold. Og der er jeg bange for at hans talegaver, kan gøre ham stærkere i statsamtet. Men når min datter nu er så syg (syg hver anden uge, nogle gange hver uge, pga immundefekten, og indlæggelser og lægebesøg og prøver), vil der så ikke være nogle andre behov for samvær, at hun ikke skal være så meget hos ham, og at han ikke skal komme på besøg (for jeg skal have ham mindst muligt i mit liv)? Det er mange spørgsmål og et langt brev, men håber i forstår mig og kan give lidt svar på nogle spørgsmål og nogle gode råd. For jeg er rigtig bange.

Med venlig hilsen en meget fortvivlet mor



Renée's svar:

Kære Fortvivlede mor.

Essensen af dit brev, sådan som jeg forstår det, er at du er bekymret for din lille datters ve og vel når hun er hos sin far, da han ikke er særlig god til at læse hendes signaler.

I har et barn der kræver ekstra opmærksomhed, da hun har været meget syg i sit indtil nu korte liv. Samtidig har du en eksmand der efter din mening ikke respekterer det du siger og tænker, og som derfor opfører sig grænseoverskridende overfor dig, med begrundelser om at ville se sit barn og ikke at kunne undvære hende.

Du skriver samtidig at du ikke orker statsamtet.......





Du er ikke logget på.

For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her


Rådgivning  i forbindelse med skilsmisse.

Uanset om du lige er blevet skilt eller det er længe siden tilbyder jeg hjælp/ rådgivning vedr;
Hvad er bedst for vores barn/børn?
Vedrørende bopæl / forældremyndig /samvær.
Samt hjælp  til møde i Statsforvaltningen.

KONTAKT: 

For yderligere oplysninger;
Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tlf. hverdage 9 -16 
42220330

eller mail mig;
hanne.s.jensen@me.com




Copyright 2009 - 2015 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook