Han mangler interesse for hans pigers ve og vel

 

Jeg søger et godt råd. Er skilt på 9.år Har 2 piger på 10 og 12. De bor skiftesvis 1 uge hos hver af os forældre. Pigerne trives og er velfungerende i skolen og iøvrigt. Den store er indesluttet, hvad der har at gøre med os forældre og problemer der har med skilsmisseproblematikken at gøre. Faderen og jeg bor tæt på hinanden. Økonomisk uafhængigt af hinanden. Jeg får børnechecken hver 3.mdr som (bliver brugt på pigerne.) Faderen vil på ingen måde kommunikere med mig. Han har over årene meddelt at han intet vil have at gøre med frisør, speciallæger i forhold til pigerne.(Den store fik konstateret astma for ca 2 år siden). Han har nu meddelt at pigerne ikke må snakke med mig om noget som helt hvad det sker eller bliver sagt i hans uger. Hans kæreste fortæller pigerne at deres mor skal sørge for at neglelakken bliver fjernet fra deres fingre inden de kommer hjem til dem. Og nogle andre ting jeg ikke lige kan huske. Faderen fortæller pigerne at det er dårligt fodtøj deres mor har købt til dem. Det må de ikke gå med derhjemme. Han fortæller at jeg får penge af staten til at betale alt til dem. Derfor vil han ikke købe noget tøj til dem. De har nemlig spurgt ham om hvorfor hans stedsøn får mere tøj og dyrere tøj end dem. Han har nedgjort mig i pigernes påhør hvorefter jeg stille og roligt bad ham om at gå og ikke komme igen medmindre han kunne tale ordentligt til mig. Det blev den store datter vred på mig over. Det er sket 4 gange. Faderen reagerer næsten aldrig på mine henvendelser. Når han gør, er det tit med megen forsinkelse. De vil ikke sidde ved samme bord som mig når vi er til skolearrangementer. Det seneste 1½ år har jeg kun rettet skriftlig henvendelse. Jeg retter kun henvendelse, når jeg/pigerne skal have svar på noget i forbindelse med sport, fødselsdage, arrangementer udenfor min weekend hvor jeg gerne vil "låne" pigerne.(det er sjældent). Jeg har rettet henvendelse, når det bliver mig for meget hvordan han bruger pigerne som budbringer og inddrager dem i voksendialog. Mine henvendelser er saglige, konstruktive og til eftertanke. Jeg sviner ikke til eller nedgør eller bruger jeg-form. Jeg har altid budt hans kærester velkommen og talt med dem ved de situationer der kommer hen ad vejen. Den yngste datter har gennem alle årene haft problemer med at hun ville være hos mig. Den seneste periode er lige slut efter 3/4 år. Gråd, gråd gråd og så er der blevet, som altid, sat ord på alt hvad hun bærer på.

Til sidst fik hun sagt at hun ville bo hos mig, men pludselig vendte hun på en femøre og ordningen er som den plejer. Som Matilde selv sagde for 4 dage siden:" det virker ikke som om far overhovedet kan huske vi har talt sammen. Han er bare lige som han plejer. Han høre aldrig. Gider aldrig noget. Siger altid nå. Får aldrig svar på noget". Farmand mener pigerne er for små til selv at bestemme hvor de vil bo og vil helst ikke lytte til dem. Jeg har gået til terapeut med pigerne og deres far og jeg har også været der sammen et par gange. Terapeuten har nu sagt" Jeg giver op. Det er udenfor mit område. Hvis han ikke vil samarbejde, kan du ikke gøre noget". Det skal lige siges, at farmand udviser umiddelbart samarbejde mens vi sidder hos terapeuten! Jeg har spurgt deres far direkte hvad problemet er. Intet svar. Har spurgt ham om jeg har gjort eller sagt noget der kan forklare hans manglende samarbejde, hans manglende interesse for hans pigers ve og vel. Han var ikke sådan, da jeg var gift med ham. Vi var samme i 16 år. Jeg har altid oplyst farmand om hvad børnechecken er blevet brugt til (det meste på forhånd, men efterfølgende med kr på hvert tøjstykke). Jeg har adskillige gange over årene købt for meget meget mere end hvad checken lyder på. I det omfang min økonomi kunne hænge sammen. Jeg har været i statsforvaltningen. Bad om hjælp til samarbejde, fik ingen hjælp. Bad om økonomisk hjælp, da farmand på daværende tidspunkt INTET ydede. Svar: vi har dem lige meget hver og derfor skal vi dele alle udgifter 50/50.

Det vi jeg godt men det bliver ikke gjort. Idag køber farmand lidt tøj en sjælden gang imellem

Han er dog god til at betale klassekassen hver anden gang og nogle gange til sportstøjet. Fx blev pigerne klipper et hhv 1 år og 3/4 år og Matilde fik ikke lov at ride sidste ridetime, da farmand ikke havde betalt for den mdr. (det havde vi ellers aftalt). Jeg har ringet til kommunen og statsforvaltningen. De siger, at jeg skal søge om at få pigerne hjem på fuld tid. Problem: den store vil ikke ændre ordning og jeg ønsker ikke gøre dem ondt/ulykkelig. Den lille vil gerne, men er bange for skridtet og for at være væk fra sin søster. Jeg har taget et par kurser i konflikthåndtering og læst mange bøger om personlighedstyper, psykologi, skilsmisseforældre og mm og selv gået til psykolog i forbindelsen med skilsmissen og til familieterapeut. Efter 9 år er jeg blevet meget meget træt og gider ikke bruge mere energi på ham OVERHOVDEDET. Men bliver stadig meget ked af det og er nu begyndt at blive vred, når pigerne kommer hjem og fortæller negative/dårlige ting.

Jeg kan ikke forstå, at han ikke kan forstå, at det må påvirke pigerne på længere sigt, at han taler negativt om deres mor til dem og nedgør mine køb af ting til dem, at han nedgøre deres morfar. Hvordan takler jeg deres far. Eller skal jeg til at beskytte mig selv lidt mere? og hvordan gør jeg så lige det? På forhånd tak for et godt råd

 

Med venlig hilsen H

Kære H

 

Du svarer faktisk selv på dit spørgsmål synes jeg. Du skriver nemlig, at efter 9 års kamp gider du ikke bruge mere tid på ham OVERHOVEDET. Og ved du hvad, det synes jeg lyder ganske fornuftigt. Han er åbenbart meget vred på dig, og kan ikke.......

Du er ikke logget på.

For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her