Spørgsmål:
Kære Rådgivning…
Jeg er nået til et punkt hvor jeg har fået nok. Aner ikke hvad jeg nu skal gøre, og har brug for et råd. Historien kort fortalt....
Jeg gik fra børnenes far i juni 2010, da jeg var kommet til den konklusion at jeg efter 11 år, ikke elskede x mere, og at jeg var bedre stillet alene, da jeg alligevel var alene om børnene og hjemmet til daglig. Selv om x var hjemmegående på pension, deltog han på ingen punkter vedr. husholdning, børn eller noget andet... Børnene var dengang 4 og 7 år. Den første uge kom han hver dag og sagde godnat, hvilket var helt nyt for ungerne. Den store bad faren kun komme og sige godnat hver anden dag og det holdt han 2 gange. Så så de ham ikke i 3 uger før vi hentede ham i nord Jylland efter en druktur... Venner var vi jo!
Efter 3 mdr., hvor han næsten ikke havde set børnene, fandt han et sted at bo, i stedet for at bo på en sofa hos nogle venner. Samtidig fandt han en ny kæreste som har et barn på dengang knapt 4 år. Børnene er glade for hende, men hendes søn bliver favoriseret, da de jo har ham til daglig, og samtidig får vores den lille, skylden for mange ting han slet ikke laver. Men han tog dog begge børn hver anden weekend, men ikke uden problemer og nedrakninger af mig som mor. Både over for mig i telefon, ansigt til ansigt og i børnenes nærvær. Han bad om penge hele tiden når han havde dem, til mad, luseshampoo m.m. Jeg var fleksibel da vi kun boede 3 km fra hinanden, så hvis han ville have dem en hverdag, så fik han dem. Den store ville gerne være hos faren et stykke tid. Så hun fik lov til at være der i 3 uger. Dette var dog heller ikke uden problemer, for hun kom kun i skole 4 dage på de 3 uger, da han holdt hende hjemme da han ikke kunne overskue at sende hende af sted. Derudover ville han kun have den store og ikke den lille. Han prøvede at bilde hende ind at hun skulle bo hos ham. Men jeg har altid gået imod at skille børnene ad, men sagt når vi boede tæt på hinanden at vi kunne have en 7/7 ordning. Men det ville han ikke.
Jeg flyttede så 35 km væk, til et bedre sted at bo, og tæt på min familie, da det hus jeg boede i var utæt og ikke til at varme op om vinteren. Børnene nyder deres nye børnehave og sfo. De har fået en masse nye venner. Vi holder stadig ordningen med, at de kommer ud til faren hver anden weekend. De henter om fredagen og jeg henter om søndagen. Og så ”deler” vi alle ferier. Men han har blandt andet svært ved, at overholde de fælles aftaler vi har på børneambulatoriet, hvor vores store barn går til diætist, og når han endelig møder op bliver man svinet til foran læger, diætister og sygeplejersker. Jeg søgte i februar om fuld forældre myndighed og fastsat samvær, men da jeg var i retten i april udeblev faren, og jeg valgte at stoppe sagen, da vores samarbejde kørte nogenlunde ok.
Men har nu bedt amtet om at genoptage sagen. Den lille har ved hver weekend hos far, tudet og ville hjem til mig. Nu efter jeg har fået ny kæreste har faren ondt i en vis ende. Han sviner mig til i børnenes nærvær, kalder mig for en sindssyg møgkælling. I sidste måned lagde vi mærke til noget som har gjort os lidt mistænksomme. Den store er meget påvirket når han kommer hjem fra faren. Farer sammen, hvis han taber noget på gulvet, uanset om det er en klat syltetøj eller en kniv. Han tuder når han tror der vanker skideballe eller skældud. Også selv om det ikke er tilfældet. De er meget meget nærtagende, og de er begge meget trygheds søgende, grænsesøgende, og på nakken af hinanden og har rigtigt svært ved at hører efter og forstå et nej. X skulle have haft dem i 3 uger her i sommerferien. Han nåede at have dem i 7 dage, så måtte jeg hente dem begge, da de ville hjem. Efter tre dage hjemme ville de af sted igen, så det kom de, da det jo var deres fars ferie. Efter 3 dage ringede han og sagde nu kom han med dem, fordi han ikke magtede dem mere, og havde brug for luft. Den lille havde igen tudet efter mig siden han var kommet hjem til deres far. Vi aftalte så han fik dem i hans normale weekender, og at han ellers ikke havde dem i resten af ferien. Det første han sagde til børnene da de kom ned til bilen, da det var hans weekend 3 dage efter, var "nu opfører i jer ordentligt, og første gang jeg skal råbe af jer eller skælde jer ud, ryger i hvem til mor uanset om det er søndag eller ej"... I de 3 dage hjemme sked den store, på 8, i bukserne hver dag! Lørdag ringede den lille og ville hjem. De kom dog først hjem søndag formiddag da de begge ville hjem. Da han så afleverede dem, sagde han at vi måtte lave om i weekenderne, så han kun havde dem enkelt vis, fordi de altid var efter hinanden. Og det er her jeg føler jeg render med hovedet mod væggen. For jeg mener han skal have begge børn samtidig da de begge er hans. Men samtidig er der noget der siger mig ud fra deres væremåder og handlemønstre når de kommer hjem, at de ikke har det godt når de er hos deres far. SÅ jeg er ikke meget for at de kommer der ned, da jeg ved hvilken kamp det er de første 4 dage efter de er kommet hjem igen.
Så jeg er lidt i vildrede og har brug for råd med hvad jeg skal gøre?
På forhånd tak
En frustreret mor.....
Renée's svar:
Kære frustrerede mor
Ud fra dit brev tegner der sig et billede, for mig, af en far der ikke har meget overskud lige nu. Han har ikke noget arbejde og ikke nogen stabil hverdag, hvor han står op, smører madpakker, sender børnene i skole etc. Derfor tænker jeg faktisk det vil være det bedste for børnene, hvis han kan have dem sådan lidt.......
Du er ikke logget på.
For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.
Det er gratis at
oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.
I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:
Hvis du allerede har en profil, kan du
logge på her