Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Han har fortrudt han slog op

Renée

Voya

Danmarks største samling af råd om delebørn


Spørgsmål:

Hej

Jeg har en datter med en mand jeg ikke længere er sammen med. Han slog op inden jeg fandt ud af jeg var gravid. Da jeg fortalte ham det, ville han først have jeg skulle få det fjernet, siden synes han vi skulle få lavet en faderskabstest. Da han først accepterede at det var hans og jeg havde tænkt mig at gennemføre graviditeten var han glad og glædede sig til at være far. Jeg lod ham være med gennem graviditeten og han var med ved fødslen. Efter hun blev født kom han et par gange om ugen et par timer. Det har været sådan at han har aflyst kort inden han skulle komme eller er kommet for sent gennem hele forløbet. Nu er jeg så flyttet til en anden by og han foreslog selv at han så skulle have hende hver 14 dag i weekenden. Det har han også nogenlunde haft, men når han har hende ringer han hele tiden og spørger om alle mulige ting jeg synes han burde kunne klare selv eller selv regne ud. Hvornår skal hun spise, hvis hun er faldet i søvn og kl. er frokost hvad gør jeg så, skal hun puttes til natten kl. 19 eller 19.30, må jeg lade hende side i højstolen mens jeg går ned med skrald etc. 
Derudover ringer han om natten hvis han ikke kan sove og så må jeg hente hende før samværet egentlig skulle være slut. Jeg føler at jeg skal stå til rådighed for ham 24-7. Han tager ingen selvstændige beslutninger og jeg har ansvaret for vores datter selv når han har hende. Han flytter også til samme by nu for at være tættere på.
Han ringer også og siger at nu vil han se hende om 3 dage ellers når han ikke at se hende for nu skal han 14 dage på ferie og så er det min skyld hvis han ikke ser hende. Og hvad er det for planer jeg har der gør han ikke bare kan komme. 
Han skriver ikke noget ned og ringer så og er vred hvis han har glemt han skulle have hende og ikke kan alligevel. 
Han vil ikke skrive under på nogen samkvemsaftale og han nægter at tale med en rådgiver. Jeg synes jeg har gået langt for at han kunne få et forhold til vores datter, men det er op af bakke og jeg ved ikke hvor meget mere jeg kan holde til.

Hans model.
Han kan ringe når han vil se hende og så må jeg tilpasse mit liv efter det.
Jeg skal stå til rådighed med alle spørgsmål han må have både vedr. hans liv og datteren.
Det er i orden han råber og snerre af mig, også selvom vores datter er der.
Vi laver ikke nogen fast aftale men finder ud af det hen af vejen, så det passer ind i hans liv.

Min Model
Vi udfylder samkvemsskemaet fra statsforvaltningen så han fast har hende en overnatning i weekenden i ulige uger, og onsdag til torsdag i lige uger. Hvis det falder sammen med hans vagtskema, skriver han alternative datoer pr mail til mig og så finder vi ud af det. så han har hende en overnatning pr uge. Vi aftaler minimum for en måned af gangen og i hvert fald så langt frem han har vagtskema. 
Vi deler højtiderne så vi ved hvem der har hende hvornår.
Vi skriver sammen pr mail eller sms da jeg ikke bryder mig om den tone han taler til mig i.
(er det virkelig for meget at forlange?)

Han siger selv at grunden til at han er så frustreret og taler så grimt er at han har fortrudt at han slog op, og at han ville ønske vi kunne finde sammen igen en dag. Jeg har forklaret ham rigtig mange gange at det ikke kommer til at ske nogensinde. Jeg bliver aldrig forelsket i ham igen.
Han siger også at vi burde holde jul sammen for vores datters skyld, men det er jo i virkeligheden for hans skyld, så han kan føle sig som en familie og så er det lige meget at vi skændes og det ikke er særlig hyggeligt og hun kommer til at lide under det. Hun er ikke så gammel endnu, men jeg er ret sikker på hun forstår mere end vi lige tror, og der går ikke længe inden hun forstår endnu mere.Derfor jeg har også sagt vi skal skrive sammen så hun ikke skal være vidne til vores skænderier. 

Kan det være rigtigt jeg skal være hans støttepædagog, og stå til rådighed når han har hende. Jeg synes jeg skal tage mere hensyn til ham og ikke til hende, som om han har sig selv mere i fokus end hende. 

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg vil så gerne have en fast aftale på plads, så jeg kan lægge planer og ikke skal tage hensyn til ham.
Må jeg gerne bare sige at nu bliver det på min måde og er du utilfreds med det kan du klage  til statsforvaltningen.
Må jeg sige hun ikke må sove hos ham før han kan have hende uden at kontakte mig.
Må jeg sige at han slet ikke må kontakte mig med mindre hun er kommet til skade og de er på skadestuen.
Hvad har jeg af muligheder hvis han ikke overholder aftalen. f.eks. kommer uanmeldt eller ikke overholder aftaler.

Nå det blev en lidt lang smøre. Håber det giver lidt mening, jeg vil rigtig gerne have min datter får et godt forhold til sin far, men det kan ikke blive på bekostning af mit liv, eller hendes for den sags skyld.

What to do?

Venlig hilsen
M

Renée's svar:

Kære M

Det lyder som en svær situation, hvor grænserne flyder lidt for meget til, at du kan føle dig tilpas i den. Min holdning er, at man altid har lov til at sætte personlige grænser for kontakt, uanset hvem man gør det i forhold til. For hvis man ikke gør det, risikerer man at overtræde sine egne grænser og det fører aldrig noget godt ..........





Du er ikke logget på.

For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her


Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tilbyder rådgivning telefonisk, online og møde i forbindelse med skilsmisse/samlivsophør.

  • Samværs ordninger
  • Bopælsspørgsmål
  • Skilsmisse
  • Hjælp til kontakt til Familieretsshuset.

 Ring til mig på telefon;
+45 42 22 03 30 mellem 9 og 17 på hverdage.



Copyright 2009 - 2023 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook

Rolex Replica Watches swiss replica watches https://www.bestclock.cc