Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Han er ikke god ved børnene og vi kan IKKE samarbejde...


Hanne

Voya

Danmarks største samling af råd om delebørn


Spørgsmål:

Ja, jeg skriver nok til alle rådgiverne..

 

Min baggrund. Jeg har 4 børn, min datter på 21, en søn, K på 11, og så de to, det drejer sig om, L og S, på hhv 8 og 3 år. - de to sidstnævnte har samme far...

i 2001 mødte jeg deres kommende far,jeg var 29, han 21, det var kærlighed ved første blik, 4 måneder efter vores første møde var jeg planlagt gravid, og efter 6 måneder blev vi gift. Det holdt i 6 år, og Sander kom til i 2007. De første år, var deres far og jeg soulmates, men efterhånden voksede vi fra hinanden. Han var meget hård ved de tre store, både fysisk og psykisk, især det sidste. Min datter der da var 13 år stak af tre gange pga ham, han ødelagde ting på hendes værelse, kastede i kådhed en kniv i benet efter hendes veninde, og jeg havde fat i ham flere gange fordi han var meget voldsom over for dem. Talte meget ned til dem.(far har selv været udsat for stærk psykisk og fysisk vold både af sin far og storebror, faktisk indtil han mødte mig)  Alligevel fik vi S, men da S var 6 måneder valgte far at forlade os. . Vi boede på midtsjælland, og far flyttede til Amager. For at drengene kunne være tæt på deres far (og den store, K, tæt på sin far der hele tiden boede på Amager) valgte jeg så også, at flytte til København. Væk fra min familie, og min bror der boede med sine jævnaldrende børn lige over for. Skulle jeg aldrig have gjort. Efter kort tid med 500 meters afstand mellem far og mor, flyttede far sammen med ny kæreste til Vesterbro. Hende må jeg ikke møde...(er egentlig heller ikke interesseret i det, kun for drengenes skyld)

 

I løbet af det år,(2008) fik B en lillebror, hans forældre blev skilt, vi flyttede, han startede i skole.. et hårdt år for ham. Vi blev så også enige om, at B skulle gå 0 klasse om, og det har uden tvivl været det rigtige. For at B kunne komme ind på den ønskede skole, påstod far, at adressen skulle være hos ham i København (vi var ikke flyttet fra midtsjælland endnu) Og jeg gav ham så adressen på den store. Så nu er jeg samværsforældre, mod mit ønske.

 

Så nu kan jeg ikke have B mere end 7 dage. Drengen går nu i 1. klasse, og er permanent sendt i z-klassen, en støtteklasse, hvor der er flere diagnosebørn, fordi de ikke ved, hvad de ellers skal gøre med ham.... Vi har en privat psykolog på "sagen" PPR og Socialforvaltningen er også underrettet, for B har massive problemer, er meget kuldret, har lavt lavt selvværd, siger selv, at da han var 5 år skete det værste i hans liv - og han kunne lige så godt have været død. For to år siden fortalte han mig, at hans far havde taget kvælertag på ham. Jeg fortalte det på fritten, og de indkaldte far til en samtale, men jeg ved ikke hvad der er sket siden.

 

 Men løbende har B fortalt, at far råber, er voldsom, skubber, rusker lillebror osv. både til mig, til sin storesøster, til mormor.. Men det virker som om, skole og frit ikke tror på mig, for de er meget meget fascinerede af ham, han er utrolig god til at sige de rigtige ting, men jeg ved, det er fis og blålys, det var mig der stod for alt med ungerne den sidste tid vi var sammen, han var meget væk i weekenderne, enten for at arbejde, eller for at spille musik med sit band. Han lyver  for lærerne og pædagogerne, og de labber det i sig.

 

Samtidig har vi en dreng, der ikke trives. Han er bange, meget negativ, når han er i skolen, de kan ikke rumme ham. Helt normalt begavet, og ellers utrolig kvik, sød, empatisk, bare ikke når han er i skolen, der knækker filmen fuldstændig for ham..

 

Vi har været i statsforvaltnigen et par gange. Den ene gang trak jeg mig, for jeg ville ikke have, at B skulle "afhøres" af en dommer, om hvor han ville være. Men når han nu mistrives (og nu jeg har sat mig lidt mere ind i tingene)  og hans historier om, at far er voldsom, gør, at jeg vi være bopælsforældre, og have ændret samværet til fx fre-søn/man hver 2 uge og så måske en overnatning. For 7/7 fungerer kun for de forældre, der samarbejder. OG der er intet her.

 

Det gør så ondt, for den stores far og jeg har et perfekt samarbejde, vi er gode venner, kan sagtens være uenige, men vi er begge meget lydhøre over for K (11) ønsker og tanker, og retter os ind efter dette. OG havde samarbejdet med de smås far været lige så godt, havde der ingen problemer været, men han samarbejder ikke, og er ikke god ved drengene.Jeg har prøvet mange gange at bede far om at sætte en halv times tid af og lige komme ind og drikke en kop kaffe, se ungernes værelse, m. m. men det er det blevet til en eneste gang, hvor han nægtede at tale til mig, sad permanent med ryggen til mig, osv...har rakt hånden ud i 2,5 år om at vi skulle samarbejde, men det går ikke. Jeg får ikke besked, sedler mm fra skole og børnehave, så har fortalt dem, at hvis der er noget jeg skal vide, så må de selv sørge for at underrette mig..

Har jeg nogen mulighed for at få bopælen på den store, og få ændret samværet? HVad kommer der til at ske? Far vil have, at når vi alligevel er i statsforvaltningen ang. bopæl med den store, at vi også skal tale om samvær med S, far vil have ham 7/7, og jeg tror desværre, som reglerne er idag, at det er fars ønsker, ikke børnenes tarv, der vejer tungest. Har jo (heldigvis/desværre) ingen beviser for, at far er grov og hårdhændet over for børnene (ud over Bs mistrivsel i skolen) så det er jo mine ord mod hans.. min store datter vil så gerne ind et sted, de vil høre på hende, og fortælle om, hvordan det var at have ham som papfar, det har ikke været sjovt. Jeg har fået rigtig mange ting af vide, efter jeg blev skilt fra ham..

 

Jeg er så fortvivlet, som sagt, havde han været god ved børnene, og havde vi haft et ordentligt samarbejde, havde der ikke været nogle problemer ved en deleordning, (selvom jeg mener, S er for lille) men som det er nu.... det skader børnene, og vil måske skade dem for livstid. De har flere gange ringet fra skole og frit på skiftedagene, hvor han har det rigtig skidt, han siger selv han ville ønske, det kunne hedde 3/3, men det bliver nok også for forvirrende. Jeg ville som sagt ønske, det kunne hedde 3/11 eller 4/10 hos mig, da drengene simpelthen har brug for ro og stabilitet i deres liv.

 

Har også overvejet at sige, at B kunne være hos mig hver 2. weekend kun, men så skal han undvære sine brødre yderligere, og han og storebror og storesøster er meget tæt knyttet, og de savner hinanden forfærdeligt, når de ikke er sammen hos mig.

 

Har i nogle gode råd, jeg kan bruge til noget, og tror i, Statsforvaltningen vil dømme S til deleordning?

 

Undskyld, det var lidt rodet, men det kører rundt i mit hovede for tiden. Vi skal i Statsforvaltningen for 2. gang til 2. samtale om 14 dage. til sidste samtale dukkede far ikke op, han havde glemt det.

Venlig hilsen N



Hanne's svar:

Kære N

Ja du skriver rigtig nok du har store problemer. Jeg vil dele dine spøsgmål lidt op fordi jeg synes du har flere sager i din egen sag.

Der er;
1. Samvær/deleordningspørgsmålet 
2. bopæl på drengen.
3. Social sag vedr. drengens trivsel hos far.

Allerførst om samvær og deleordning. Du må fremføre i statsforvaltningen om du vil starte en bopæls sag  og begrunde hvorfor – så må samværet/ deleordningen jo .....





Du er ikke logget på.

For at se hele Hanne's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her


Rådgivning  i forbindelse med skilsmisse.

Uanset om du lige er blevet skilt eller det er længe siden tilbyder jeg hjælp/ rådgivning vedr;
Hvad er bedst for vores barn/børn?
Vedrørende bopæl / forældremyndig /samvær.
Samt hjælp  til møde i Statsforvaltningen.

KONTAKT: 

For yderligere oplysninger;
Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tlf. hverdage 9 -16 
42220330

eller mail mig;
hanne.s.jensen@me.com




Copyright 2009 - 2019 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook