Han er 5 år og bliver meget vred, slår, råber og ødelægger ting

Kære Delebarn

Jeg skriver i håb om et par gode råd til at ændre en situation med min 5-årig søn. Han bliver meget vred, slår, råber og ødelægger ting og er slet ikke til at komme i nærheden af mens det er værst. Dvs jeg gør selvfølgelig alt det jeg kan for at støtte ham i hans vrede, men synes jeg er ved at løbe tør for "idéer". For at forstå sammenhængen er det sådan at hans far og jeg blev skilt for 2½ år siden og jeg har gjort alt for at far og søn skal bevare et forhold, men far er der kun når jeg organiserer det og det er absolut forbundet med udfordringer eftersom vi ikke skiltes på den bedste måde. Dog har jeg fra starten valgt at uanset situationen så skulle vi opføre os ordentligt når vi var sammen og det gør vi også.

Far er bare ikke særlig opsøgende selv, men jeg ved han elsker sin søn højt og de har det godt sammen den ene gang om måneden de ses (ca). Søn er startet i SFO og det har været rigtigt svært for ham, da jeg valgte en skole der lå tæt på mig istedet for tæt på hans far, hvor hans venner fra børnehaven skal gå. Så han startede "alene" og det var meget meget hårdt med gråd og kamp hver morgen. SFO personalet trådte dog ekstra til og det går absolut bedre nu, venneflokken vokser. Jeg ved derfor godt at min søns vrede som er optrappet de sidste mdr (med SFO) nok har sine rødder i at han føler sig svigtet.

Han er god til at sætte ord på følelser og siger også i sine vredesudbrud, at ingen elsker ham og, at jeg er ligeglad med ham og at han bare vil dø. Det er barske ord men han har en evne til at citere film, bogreplikker, så det er ikke altid han helt ved hvad han siger. Hans vrede er dog voldsom og meget ægte. Jeg står for skud og han slår, river, sparker alt det han kan og er rimelig stærk, så jeg får en del mærker. Han prøver at "vise"mig at han er rigtig dum og få bekræftet at jeg ikke elsker ham, så jeg fortæller ham roligt at jeg elsker ham, at det er iorden at han er vred men at han ikke må slå. Han bliver endnu mere vred og ødelægger ting og jeg er vedholdende og holder mig på afstand men i nærheden, så han ved at jeg er der. Det får ham dog til at angribe mig i bogstaveligste forstand og han griber hvad han kan på vejen. Der prøves virkelig grænser.

Det skal nævnes at hans far er dominerende og derfor "bare" kan nøjes med et blik på sønnen og så stopper han øjeblikkeligt, og selvom det er ikke er så ofte de ses, får jeg et endnu værre "angreb" når han har været hos sin far. Jeg har prøvet at holde om ham og tale stille til ham - det gjorde ham total hidsig. Sat ham på sit værelse og bedt ham slå på en bamse istedet - resulterer i at han løber ud hele tiden, og jeg kan sætte ham tilbage igen og igen og igen. Jeg har prøvet at "slås" med ham for sjov, hvor vi ruller rundt på sengen og det giver mig en masse slag i ansigtet. Sågar har jeg holdt hans hænder og bedt ham meget bestemt om at stoppe med at slå og så har han blot skreget vildt højt. Uanset hvad - ender det med en "kamp" på en times tid - og så kalder han og siger undskyld.

Jeg godtager hans undskyldning men har konsekvenser som jeg står ved. Nemlig at han ikke skal spille Nintendo spil i to dage (ikke at han spiller hver dag - slet ikke, men det er den eneste konsekvens jeg kan se har en virkning). Det bevirker selvfølgelig at han så VIL spille dagen efter og så starter kampen igen omend han dog prøver at beherske det lidt.

Hvad pokker gør man ved sådant et "vredt" barn - der bare har så mange følelser som han ikke kan takle. 

--

Kære A.

Pyha, det lyder da bare rigtig hårdt. Og ja, hvad gør man ved sådan et lille dejligt og vredt barn? Først og fremmest gør man vel det jeg kan høre du gør i rigt mål allerede, nemlig elsker ham som han er. Dernæst tænker jeg, du nok skal ind og markere lidt stærkere hvem du er og hvad du finder ok og hvad du finder behageligt.

Du har prøvet rigtig mange ting allerede, for at stoppe ham i at slå på dig, du har forsøgt at lege det, forsøgte at holde ham, forsøgt at give ham alternative steder at slå etc. Alt sammen rigtig gode ideer, men desværre har de ikke haft den ønskede virkning. Det jeg tænkte der måske kunne hjælpe og være en ide er, at du lige for nu blander din eks, hans far......

Du er ikke logget på.

For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her