Spørgsmål:
Hej Hanne.
Jeg har skrevet til rådgivningen tidligere, og vil igen benytte mig af din ekspertise af denne vej.
Jeg har et meget konfliktfyldt forhold til mine børns far.
Forhistorien helt kort;
Jeg er bopælsforælder, far bor langt væk med ny kæreste. Han har haft samvær hver 2. weekend, hvor et barn er blevet hjemme i et halvt år, uden at far har gjort noget for at få barnet med igen.
Selvom jeg har prøvet at opfordre ham til det, har han ikke reageret.
De andre børn begyndte at melde fra til samvær-ville simpelthen ikke med ham når han hentede. Jeg oplevede ham til tider aggressiv og vred og en gang kom mit barn hjem med blodudtrækninger på sin overarm-og fortalte, at far havde klemt rigtig hårdt.
Vi har været til konfliktmægling ved sf, hvor vi skrev under på en del af en samværsaftale- det vi kunne blive enige om. Der gik ikke engang en uge før han sprang fra den aftale, på trods af, at løsningsforslaget var hans, og at det klart var til børnenes fordel.
Han mailede sit forslag til en ny aftale, hvor han (efter min mening) ser børnene så lidt som muligt. Tager dem med på tur, ikke til sin bolig, og uden overnatning, uden samvær i ferier osv.
Jeg føler jeg har arbejdet rigtig meget for, at han skulle få lyst til at tage det barn med på samvær som ikke har været med det sidste halve år-og kan ikke kæmpe for det mere. Jeg lavede skriftligt den nye aftale, efter hans ønsker, og vi skrev under.
Allerede nu, efter få uger, bryder ham denne aftale.
Herefter har jeg modtaget den ene sms efter den anden om at jeg har tvunget ham til denne ny aftale og har taget hans samvær fra ham, om at jeg har givet børnene instrukser på hvordan de skulle opføre sig når de var sammen med far og kæresten. Han skriver gang på gang hvor vammel og dum jeg er, skriver jeg skal rådne op, at jeg er en latterlig syg kælling, og at en dag finder børnene ud af hvem jeg er, og meget mere.
Jeg kan mærke, at det er hårdt for mig, og for børnene. Jeg har rigtig svært ved at se på ham når han henter, når han lige har skrevet noget meget grimt til mig. Vi har længe ikke vekslet et eneste ord ved afhentning.
Jeg oplever ikke at børnene savner deres far, selvom de kun ser ham lidt.
Jeg er slet ikke ude efter, at han skal tage mere ansvar for børnene og have mere samvær igen. Jeg havde håbet, at hans eget forslag med meget lidt samvær ville ligge en dæmper på konflikterne, hvilket jeg desværre ikke oplever.
Mit spørgsmål til dig er; hvad skal jeg dog gøre, for at gøre det bedste for mine børn?
Mvh den dejlige, omsorgsfulde mor!!
Hanne's svar:
Kære ”Omsorgsfulde mor”
Børnenes far har ret men ikke en pligt til samvær – og han er nok ret ustabil ud fra hvad jeg læser du skriver.
Han må søge S.F. om samvær hvis han ønsker at fastholde en eller anden kontakt med sine børn.
Jeg synes du skal tale med......
Du er ikke logget på.
For at se hele Hanne's svar skal du være betalende VIP bruger.
Det er gratis at
oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.
I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:
Hvis du allerede har en profil, kan du
logge på her