Spørgsmål:
Kære Delebarn.dk
Min datter på 11 år bor 50/50 hos hendes far og jeg. Det er ikke med min gode vilje, men tingene blev presset så meget til sidst, at jeg måtte give efter, fordi min datter på dengang 8 år begyndte at lægge afstand til mig og få næsten hadefølelser for mig, fordi hendes far delte hans behov for at se hende mere med hende.
Jeg har fuld forældremyndighed over hende, men det har ikke været noget som jeg ser som ”et kort på hånden”. Jeg har hele tiden ment at vi skulle være forældre sammen, uanset om vi er sammen eller ej.
Faderen har efter min mening svært ved at finde grænsen for, hvor meget man kan indvie børn i.
I øjeblikket går det helt i hårdknude, når vi skal tale sammen.
Ved specielle begivenheder plejer vi at skiftes til at have hende, alt efter hvordan det passer ind. I år har jeg ytret ønske om at have hendes sanks Hans aften, men hendes far var af en anden mening. Han sagde at han havde lagt planer allerede, men det vidste jeg var usandt.
Han er af den mening at hun så må vælge! Jeg har sagt at det skal hun ikke, så vi lader bare være at holde Sankt Hans med hende. Men han vil på ingen måde respektere at jeg trækker mig, så hun ikke skal stå med valget. Han mener at hun skal lære at vælge?!?
Da vi så alle 3 var samlet forleden, da hun skulle hjem til ham, vælger han at gøre som det passer ham igen og sige til hende at hun skal vælge. Jeg havde allerede inden sagt til min datter, at hun skulle holde Sankt Hans hos hendes far, fordi der allerede var lagt planer.
Vi blev godt og grundigt uenige, da vi blev alene igen og han ville endnu engang diskutere emnet med mig. Han kan slet ikke se, at hun som barn ikke skal stå med valget imellem Mor og Far. Han mener at det er de praktiske ting hun skal lære at sortere i. Jeg er af den mening, at man splitter barnet ad. Vores datter er i forvejen enormt behagesyg overfor hendes far og hun udtrykker overfor mig, at hun bliver ked af det og ikke kan vælge. Jeg siger til hende, at det skal hun heller ikke og at det gør jeg. Men hvad pokker skal jeg så gøre, når faderen trodser mig på den måde?
Han afsluttede samtalen med at sige, at jeg skulle prøve at åbne nogle pædagogiske lærebøger?
Hvad pokker skal jeg stille op i alt det her?
Håber på svar.
Mvh.
Renée's svar:
Kære ?
Jeg kan i det her spørgsmål ikke gøre andet end at give dig fuldstændig ret. Jeg synes ikke på nogen måde det er en god ide, at bede børn vælge mellem deres far og mor, det gør dem....
Du er ikke logget på.
For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.
Det er gratis at
oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.
I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:
Hvis du allerede har en profil, kan du
logge på her