Gør jeg min søn en bjørnetjeneste?

Kære rådgivere.

Tak for en god brevkasse, der nuancerer og bidrager med gode råd når man pludselig skal gøre alt det rigtige.

Jeg har nu brug for jeres sparring vedrørende den eksisterende deleordning jeg har med min søns far.

Min søn er 3,5 år, og har siden min ex og jeg flyttede fra hinanden for 2 år siden været ligeligt fordelt imellem os. Vi var stadig kærester, og prøvede at få tingene til at lykkes.

Vi har en 5-2 ordning, og det var mig der tilskyndede at det var en god løsning i sin tid da jeg mente min søn havde krav på lige meget samvær med henholdsvis mor og far.

For 1 års tid siden måtte jeg så sige at jeg havde mistet kærligheden, og at jeg ikke ønskede at fortsætte vores parforhold.

Siden da er tingene eskaleret voldsomt.

Der er et økonomisk udestående, som han bliver ved med at kræve jeg skal tilbagebetale omgående på trods af at jeg afdrager 3000 kr. om måneden, og har måtte tage et ekstra arbejde for at kunne betale ham. Han har i perioder chikaneret mig med op til 100 opkald og 100 sms om dagen. Han sviner mig til på sms og i tlf. og har gjort det adskillige gange foran vores søn.

Senest har han truet mig på livet, og truet med at brænde mit hus ned, og jeg så mig til sidst nødsaget til at måtte anmelde ham. Jeg ved det er afmagt, og han har aldrig været fysisk truende over for mig, men det har haft store psykiske konsekvenser for mig, og er endt med en midlertidig sygemelding.

Jeg fik en kæreste i maj måned, som selv har 2 drenge, og det fik tingene til at eskalere yderligere. De bliver også svinet til, og jeg frygter for hvordan han omtaler dem og jeg når han har min søn.

Jeg indkaldte ham til børnesagkyndig rådgivning i statsamtet for knap en måned siden. Her forlod han efter 10 minutter mødet i vrede, og den børnesagkyndige sagde hun overvejede at lave en underretning på ham og anbefalede mig at få ændret samværet.

Jeg føler jeg har prøvet alt, spurgt om han vil deltage på et prep kursus, familierådgivning og appelleret til at han skiller tingene ad og prøver at tage udgangspunkt i vores søn trivsel. Dette har han intet ønske om at deltage i.

Han mener ikke vi behøver at samarbejde og ønsker ingen kontakt med mig, medmindre det er helt konkret om børnehaven eller andet. Som tingene er nu har vi ingen kontakt, og jeg har intet indblik i min søns trivsel i de dage han har ham.

Det skal siges at jeg tror han agerer som en god far for vores barn når de er sammen, og jeg ved hvor glad min søn er for ham. Han er et robust barn der er glad, og velfungerende. Dette bekræfter også bare min ex i at tingene fungerer som de er nu, uden nogen forståelse eller indsigt i hvad det kan betyde på den lange bane, og de konsekvenser det kan have at han bor i 2 parallel verdener uden nogen bro imellem.

Han nægter at tage telefonen hvis jeg ringer og vil sige godnat, selv om jeg har aftalt det med vores søn. Hertil skal det siges, at det har jeg ikke gjort længe, da jeg ikke har ville optrappe konflikten. Men i fredags gav min søn selv udtryk for at jeg skulle ringe efter Disney, da jeg afleverede ham i børnehaven om morgenen. Og så kan jeg sidde tilbage med følelsen af ikke at have overholdt en aftale med min søn, samt bekymringen for om der er sket noget.

Der er selvfølgelig et hav af aspekter i det her, men han har aldrig taget en fridag med ham, holdte ikke noget sommerferie, og ønskede ikke at have ham i  nogle dage i de 3 uger jeg havde ham, på trods af at vi bor tæt på hinanden og jeg sagde jeg synes det var lang tid for vores søn at undvære ham.

Hele det første år da vi boede sammen valgte han at arbejde hver anden uge i udlandet, og har aldrig været ham der tog ham til lægen eller lignende.

Nu er jeg løbet tør for muligheder og håndsrækninger, og har brug for at høre fra en af jer, om I mener at jeg bør søge om ændret samvær?

Jeg har længe fredet min ex, og holdt på at det var vigtigt at de brugte meget tid sammen, men jeg er også nået til den erkendelse at forholdene måske bevirker at jeg kan være med at skade mit barn, når konflikten er så betændt som den er. Frygten for min ex reaktion hvis jeg bliver bevilliget en ændring af samværet er dog altoverskyggende. Det ville det ultimative nederlag for min ex, og er bange for om det får en klap til at gå ned.

Håber I kan give mig et råd.

Den rådvilde

Du er ikke logget på.

For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her