Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Far har fået ny kæreste og vil derfor have vores 4 årige datter flere dage. Meget dårlig ide synes jeg.

Hanne

Voya

Danmarks største samling af råd om delebørn


Spørgsmål:

Hej.

Min ex og jeg er uenig om samværet for vores 4 årige datter. Vi har været fra hinanden i to år og tre måneder.
I det første pr var ordningen 4/10 fordi hans arbejde gjorde at han ikke kunne hente og bringe til hverdag. Herefter fik han nyt arbejde og vi fik udvidet samværet til onsdag-mandag og torsdag-fredag i den uge hvor hun er ved mig i weekenden.
Egentlig startede det med at hun blev afleveret hjemme ved mig søndag aften fordi hun kunne sove noget længere mandag morgen hjemme ved mig.

Nu har min eks fået en kæreste og da hun kan aflevere mandag morgen så blev det, uden diskussion bestemt fra hans side at nu aflevere han mandag morgen.
Ordningen som den er i dag er 6/8 og jeg er mest fortaler af 5/9. Min ex har tidligere givet udtryk for at det kan være stressende at skulle gøre klar om morgenen og nå at handle ind lave mad osv. Men nu har han fået en kæreste som han kan støtte sig op af og nu vil han pludselig have 7/7.

Han mener nuværende ordning med torsdag-fredag er stressende og forvirrende for vores datter fordi hun spørger til hvem der henter og hvor mange dage skal jeg sove og er begyndt at tælle dage på fingrene. Jeg mener bestemt ikke det er stressende for hende. Hun er en stærk, udadvendt og glad pige der ikke har givet udtryk for hun er ked af det eller noget. Det eneste hun har udtrykt overfor mig er at hun helst vil være ved mig. Jeg har talt med børnehaven og der er hun meget vellidt og en glad pige, og de kan ikke mærke på hende om hun er forvirret eller fortvivlet.
Jeg er bopælsforældre og også den der er mest knyttet til vores datter. Vi har et meget specielt forhold, meget tætte.

Når hun har været oppe ved sin far er hun udkørt og træt og vil bare gerne være hjemme og slappe af. Jeg har også kæmpet med at hun vil sove inde ved mig når hun kommer hjem fra sin far, jeg må ikke vige fra hendes side. Når vi sover sammen er hun meget omklamrende og bange for at jeg går.

Jeg er af den opfattelse at det for vores barn er den bedste løsning vi har nu og alternativt skal ordningen skæres til ned 5/9 for at hun har en fast base og det er det sted hun helst vil være, hos mig.

Min eks bringer 7/7 på banen nu, fordi han nu har en hjælper og kan overskue situationen ved at have hende halvdelen af tiden. Før han fik kæreste brugte de meget tid ved hans forældre hvilket jeg har opfattet som om det var lettere for ham at hans forældre tog over. Han får hende også passet mere end jeg gør og prioriterer meget anderledes end mig. Når han har hende skal han absolut ud og cykle, måske det var bedre at blive hjemme og hygge med hende frem for at prioritere sig selv først. Han valgte også i sommer at tage syd på med sin kæreste uden vores datter hvor jeg prioriterede en rejse sydpå med vores datter bare os to.

Det fylder meget at han er så egoistisk og ikke tænker på vores datters behov. Vi har en aftale om at snakke sammen om det, vi plejer normalt at kunne finde ud af en løsning sammen, men jeg er bange for at denne her aftale kan blive svær at lande. Derfor er jeg også indstillet på at gå til statsforvaltningen hvis nødvendigt.

Kan I hjælpe mig med råd. Ser frem til at høre fra Jer.

Hilsen en fortvivlet mor.

Hanne's svar:

Kære ”Fortvivlet” mor, 

Når jeg læser dine spørgsmål og dine oplysninger om jeres datters reaktioner, så lyder det nu til at hun er belastet af samværet og har måske brug for en ekstra dag/døgn hos dig. Det er også anstrengende for et barn at skal ...............





Du er ikke logget på.

For at se hele Hanne's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her


Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tilbyder rådgivning telefonisk, online og møde i forbindelse med skilsmisse/samlivsophør.

  • Samværs ordninger
  • Bopælsspørgsmål
  • Skilsmisse
  • Hjælp til kontakt til Familieretsshuset.

 Ring til mig på telefon;
+45 42 22 03 30 mellem 9 og 17 på hverdage.



Copyright 2009 - 2023 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook

Rolex Replica Watches swiss replica watches https://www.bestclock.cc