Spørgsmål:
Hej med jer..
Jeg er far til M... på 9 år. Han bor i Jylland og jeg bor i København. Ordningen er at jeg tager til Jylland hver anden torsdag og overnatter sammen med M... hos mine forældre. Om fredagen efter M... har været i skole, tager vi til Kbh eller bliver i Jylland, hvis der er nogle familiearrangementer eller andet.
For et stykke tid siden skete der det, at M... var alene på skaterrampen i Jylland, mens jeg skulle hente en kagemand, da han havde fødselsdag og vi skulle have gæster hjemme hos mine forældre. M... kommer i mellemtiden til skade og slår læben og en tand. Han får hjælp af en mor på stedet, og jeg kommer til efter ca 20 min, det er sket. M... tager det rimelig roligt, og jeg trøster ham og vi taler om det. M... mor skriver nogle dage efter, at jeg har optrådt meget uansvarligt ved at efterlade ham alene der. Hun er overbevist om, at det sted myldre med hashrygende unge. Jeg har dog været der så mange timer, og jeg kan ikke finde alle de kriminelle unge, der skulle være der. Tværtimod er jeg meget positiv overrasket over, hvor medmenneskelig og tolerant skaterkulturen er.
Nå men jeg får svaret tilbage, at jeg prøver at give M... noget mere selvstændighed og ansvar, og ham og jeg øver lidt i, at han får lov at være alene på rampen i små korte tidsrum på ca en halv time ad gangen. Jeg skriver også, at jeg synes det er synd at han skal sidde og rådne op på et værelse i rødvinskvarteret hjemme hos hans mor, og det provokerer M... mor og hendes mand i en sådan grad, at næste gang hvor M... skal afleveres hos hans mor af mig, siger M... mors mand sarkastisk : "Nåh M... var det godt at komme hjem til rødvinskvarteret? " Og det forstår M... ikke betydningen af. Jeg bliver efterfølgende meget vred, og skriver til M... mor, at hvis han har noget at sige, kan han gøre det direkte til mig. Han skal ikke tale til mig igennem M....
Det får efterfølgende M... mors mand til at kime mig ned og skrive ret truende sms'er til mig om hvor forfærdelig jeg er og jeg skal bare nævne tid og sted osv.
Efterfølgende har jeg tænkt, at jeg simpelthen ikke vil udsætte M... for at to store voksne mænd skal stå og skabe sig og være barnlige og slås osv. Derfor har jeg skrevet at bringen og aflevering fremover må ske hos mine forældre og af hans mor og mig. M... mor mener naturligvis at jeg er for grov og har krænket dem osv. Jeg er bare så indstillet på, at holde det hele til, at det handler om M..., og jeg gider ikke forholde mig til alt det andet. Jeg synes dog, jeg er bekymret for at denne mand, optræder utilregnelig og med et temperament, der virker til at svært for ham at styre. Det bekymrer mig på M...' vegne.
Hvad skal jeg gøre ?
Håber i kan hjælpe mig.
Med venlig hilsen
MA
Renée's svar:
Kære MA
Alle de følelser du beskriver i dit brev, er jo så forfærdelig menneskelige. Vi har dem alle sammen, vrede, bekymring, skuffelse, aggression etc. Det der er hele humlen omkring følelser er, at vi skal være opmærksomme på at de er der, vi skal acceptere, at de er, holde til at andre har dem og at vi selv har dem. MEN vi skal også være utrolig opmærksomme på ..........
Du er ikke logget på.
For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.
Det er gratis at
oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.
I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:
Hvis du allerede har en profil, kan du
logge på her