Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Er det normalt at hun ligger og græder i søvne natten efter weekendsamvær?

Renée

Voya

Danmarks største samling af råd om delebørn


Spørgsmål:

Hej

Jeg og min ekskæreste har en dejlig datter på 9 måneder. Vi flyttede fra hinanden da vores datter var 7 måneder.

Inden vi flyttede fra hinanden var vi begge meget sammen med vores datter og var fælles om at tage os af hendes behov. Dette lod sig gøre bl.a. fordi jeg havde orlov to dage om ugen i tre måneder og min ex går hjemme dagligt. Efter jeg startede fuldt arbejde igen startede vores datter i dagpleje da hun var 6 måneder gammel. Det går rigtig fint i dagplejen, og hun er rigtig glad for det.

Vores datter har i dag bopæl hos mor og vi har aftalt samvær hvor hun er hos mig hver weekend fra lørdag formiddag til søndag eftermiddag, samt at hun er sammen med mig onsdag eftermiddag/aften i mors lejlighed. Endvidere ringer hendes mor og jeg og siger godnat til hende i telefonen de aftner hun ikke er hos os. Derudover er jeg ude ved dem for at hjælpe til, hvis min ex eksempelvis er syg, det har været ferietid eller lignede. Dvs. jeg den seneste måned har været derude 1-2 eftermiddage/aftener om ugen ud over hvad vi har aftalt.

Vi oplever generelt at vores datter er en glad pige, men min ex fortæller det ofte sker, at hun græder i søvne om natten efter en weekend. 

Min ex har nogle gange forsøgt at vække hende, men uden held. I stedet har hun trøstet hende ved at lægge en hånd på hende.
Efter sidste weekend fortalte hun at det denne gang havde taget næsten en hel time før hun holdt op og faldt til ro igen.

Både min ex og jeg er bekymret for hendes reaktion, selvom vi også har hørt at det er normalt med en reaktion efter samvær. Men skulle det da være normalt at hun ligger og græder i søvne natten efter weekend samvær?

Vi har snakket om hvad vi kan gøre for at hjælpe hende, men er i tvivl om hvordan vi griber det bedst an.
Vi har bl.a. snakket om eventuelt at ændre samvær i weekenden så vores datter bliver afleveret hos mor søndag formiddag. Vores datter har et rigtig godt og trygt forhold til både hendes mor og far i dag, og det ønsker vi også at bevare i fremtiden, så jeg har ikke umiddelbart lyst til at reducere samværet.
Vi har også snakket om, at jeg skal blive ude hos dem søndag eftermiddag/aften indtil hun bliver lagt i seng, så hun har både mor og far hos sig søndag eftermiddag/aften.

Hvordan kan vi hjælpe vores lille datter? Jeg håber du kan komme med nogle gode råd.

Derudover har jeg et andet spørgsmål.
Min ex fortæller at vores datter generelt har svært ved at falde i søvn, når hun bliver lagt. Hun ligger og skriger og brokker sig en halv times tid inden hun falder til ro i sengen.
De seneste tre uger har min ex lagt vores datter til at sove i hende seng indendørs, både om aftenen og i løbet af dagen, fordi de er flyttet til en lejlighed på 1. sal.
Min ex har forsøgt at ligge hende i barnevognen i løbet af dagen i stedet, men fortæller at så er reaktionen endnu værre.
En aften jeg var ude ved dem hørte jeg hvordan hun skreg, da hun blev lagt i seng.
Jeg oplever ikke denne reaktion når jeg ligger hende til at sove. Hverken om aftenen eller i løbet af dagen.
Om aftenen når jeg ligger hende i sengen oplever jeg at hun ligger og roder rundt, pludrer og leger med sit sovedyr en halv times tid inden hun falder til ro.
Når hun skal sove i løbet af dagen går jeg en tur med hende i barnevognen. Her ligger hun og roder lidt rundt i 5 minutters tid, og sover efter 10-15 minutter.
Dagplejemoren ligger hende uden problemer i barnevognen, når hun skal sove til middag.

Er det okay at hun ligger og skriger og brokker sig i så lang tid, når hun bliver lagt, eller hvad kan vi eventuelt gøre ved det?

Jeg håber du har nogle gode råd til os.
På forhånd tak for hjælpen.

Med venlig hilsen L



Renée's svar:

Kære L

Ja, jeg tænker det er helt normalt for et lille barn på 9 måneder, at græde og brokke sig over at skulle sove. Små børn er meget forskellige, nogle af dem spiser glad og gerne hele tiden, mens andre skal nødes til at tage en mundfuld konstant gennem et helt måltid. Nogle børn sover hurtigt og nemt, mens andre kan græde og protestere I timevis. Jeg har selv haft 3 børn og de har været.....



Du er ikke logget på.

For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her


Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tilbyder rådgivning telefonisk, online og møde i forbindelse med skilsmisse/samlivsophør.

  • Samværs ordninger
  • Bopælsspørgsmål
  • Skilsmisse
  • Hjælp til kontakt til Familieretsshuset.

 Ring til mig på telefon;
+45 42 22 03 30 mellem 9 og 17 på hverdage.



Copyright 2009 - 2023 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook

Rolex Replica Watches swiss replica watches https://www.bestclock.cc