Spørgsmål:
Hej Renée
Jeg har en søn på otte år der lukker sig inde og virker ked. Han har en meget kort lunte og stamper tit i gulvet, når han får et nej, eller slår, hvis han ikke lige kan få lillebror på seks år og bonusbror også på seks år til at makke ret. Han fungerer godt i skolen, men skal have ting at vide flere gange.
Han virker ofte, som om han er i en helt anden verden. Han har absolut ikke svært ved de lektier han har for – virker nærmest som om det keder ham. Hvis man taler til ham og forventer et svar, så sker dette ofte først efter, man har spurgt to, tre eller fire gange.
Han græder ofte over at mor og far ikke bor sammen mere, men vil ikke undvære hverken bonusmor eller bonusfar (mor og far har ikke været sammen i over tre år). Han har sagt til sin far, at der ligesom altid mangler noget i hans liv, mor, når han er hos far, og far, når han er hos mor.
Ønsker at tage tingene i børnehøjde
Vi er begge gift igen er og er alle fire rigtigt gode venner og alle indstillet på at tage tingene i ”børnehøjde” og gøre det der skal gøres for, at de to får en lykkelig barndom. Ingen emner er tabu, og vi taler godt sammen omkring de problemer, vi oplever med vores otte-årige søn. Han kan i perioder fokusere meget på ting som gør ham ulykkelig, f.eks. savner han sin farmor. Han har dog aldrig kendt hende, idet hun døde i 1978, da var hans far 14 år! Så kan han græde sig i søvn over det.
Han er helt anderledes end lillebror, der er en sprudlende 6-årig med gåpåmod som en okse. Jeg ved godt børn er forskellige, men tænker om der er noget, man kan gøre for at hjælpe mere ”synlig glæde” ind i storebrors liv. Han har i øjeblikket svært ved at give slip på mig, når han skal sove hos far bare en enkelt dag, selvom han forguder sin far. Hvordan støtter jeg ham i, at det er okay at have det, som han har det, selvom det piner mig, at han virker ked og ulykkelig? Er det et tegn på, at han mangler ”opmærksomhed” fra mig? Hvordan takler man den uden, at lillebror føler sig udenfor? Vores hverdag kunne godt være mindre stressende, men lige pt. har jeg ikke løsningen på dette.
Kærlig hilsen
En mor
Renée's svar:
Kære "mor"
Jeg synes det lyder, som om du, din eksmand og jeres nye partnere har gjort, og stadig gør det godt for jeres børn. I har fundet ud af at blive venner og snakker endda fint sammen alle sammen, hvilket i sig selv er noget af en bedrift. Men selv om alle de voksne har fundet sig til rette med, at verden blev forandret, så kan det for børn godt være en sorg for livet.....
Du er ikke logget på.
For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.
Det er gratis at
oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.
I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:
Hvis du allerede har en profil, kan du
logge på her