De hørte slet ikke efter i Statsfovaltningen, hvad gør vi så nu ?

Kære delebarn,

Efter en meget frustrerende dag i statsamtet for min kæreste, håber jeg at I kan hjælpe mig med ekstra input og viden.

Baggrundsviden:

Jeg er bonusfar til en dejlig dreng på snart 4 et halvt år (Herefter K). Min kæreste og hendes X har ikke været sammen siden K var lidt over et år. Jeg har været sammen med min kæreste siden K var 2 et halvt år. Min kæreste’s X forlod dem til fordel for en anden som har to børn – en på alder med K og en som er 2 år ældre.

Der er aftalt delt forældremyndighed med bopæl ved min kæreste og til at starte med var samværsordningen 7/7. Den blev dog for ca et år siden ændret til 9/5 ved os, da K blev stresset og forvirret – der var brug for en fast base.

I dag trives han fint og samarbejdet mellem forældre har fungeret nogenlunde OK.

Nu har vi så valgt at flytte adresse – ca 80 km fra K’s far (pt bor vi i samme by). Dette pga ønske om at komme tættere på begge vores familier og fordi min kæreste har fået hendes drømmejob – Et job man ikke kan få der hvor vi bor.

K’s far er født og opvokset i vores nuværende bopæls by mens både min kæreste og jeg er tilflyttere.

Vi meldte flytningen til K’s far godt før de 6 uger, da vi ikke ville holde noget skjult.

Som forventet har det resulteret i, at han har søgt om bopæl.

Nu har min kæreste så været i statsamtet til mæglingsmøde. Ved indkaldelsen havde man vedlagt de begrundelser, som K’s far havde angivet som årsag til ansøgning om bopæl.

I var meget uenige i flere af hans udsagn og noget var direkte løgn. Min kæreste kontakte statsforvaltningen for at høre om hun ikke også måtte skrive hendes version til dem. Svaret var, at det måtte hun godt men de ville nok ikke læse det inden mødet og at hun jo bare kunne fortælle det på mødet.

Vi forberedte os godt til mødet og min kæreste havde skrevet en masse ned som hun gerne ville sige til mødet – for at give hendes svar på de udsagn som K’s far havde angivet i hans ansøgning om bopæl samt andre ting som vi fandt relevante i forhold til K’s tarv.

Til hendes store frustration forløb mødet overhovedet ikke som forventet. Hun fik ikke ro og lov til at komme med hendes synspunkter uden hele tiden at blive afbrudt af K’s far, hvilket han fik lov til af sagsbehandleren / Statsforvaltningen – Som i øvrigt også viste meget mere interesse i at høre faderens sag end at få begges holdninger og synspunkter frem. Kort og godt min kæreste følte slet ikke at hun blev hørt og man viste ikke meget interesse i at høre hendes meninger og holdninger ift K’s tarv.

En anden ting var, at vi havde fået oplyst at en børnesagkyndig ville deltage i mødet. Det gjorde der bare ikke.

Enden på det hele blev at Statsforvaltningen indenfor 3 uger vil træffe en afgørelse om hvem der skal have den midlertidige bopæl indtil sagen kommer for retten.

Skal sådan et møde ikke giv tid og plads til at begge parter høres på lige fod?

Skal der ikke deltage en børnesagkyndig til mødet, når vi nu er varslet om det ? (specielt mødets udfald taget i betragtning)

Er det korrekt at det er ene og alene den sagsbehandler som ledede mødet (der var kun en med til mødet), der skal beslutte hvem der skal have den midlertidige bopæl?

Hvad skal hun vurdere ud fra, nu hvor min kæreste ikke rigtig fik lov til at argumentere hendes sag ?

Lidt om K’s tarv.

Faderen hævder at ved at flytte K kommer han væk fra hans trykke base, hvor han går i børnehave, har hans familie (farmor/farfar) og sine to papbrødre som han leger godt med.

Det vil ikke være i K’s tarv at tage ham ud af dette.

Vi mener modsat at det ikke vil skade hans tarv. Ved at flytte kommer han tættere på min kærestes familie og min familie (…og han efterlyser mere samvær med dem). Han skal starte i skole om små to år, så vi mener at det netop nu er det rette tidspunkt at flytte på – inden han begynder at få for mange relationer, fritidsinteresser og ikke mindst skole start.

Desuden skal han være storebror om ca 7 måneder J så han får en halvbror ved os, som vi tror han meget gerne vil være en stor del af.

Vi ved godt at ligegyldig hvad det ender med, så kommer K til at lide et afsagn, da han kommer til at se enten hans mor eller far mindre. Men vi mener bestemt ikke, at det skader K’s tarv at vi feks flytter tættere på vores familier (Den ene familie er vel ikke bedre end den anden?)

Desuden har min kæreste altid haft den holdning at inden K startede i skole skulle han have en helt fast base – ikke for meget frem og tilbage. Der skulle være tid og overskud til at passe skole, interesser og venner.

Det hele handler selvfølgelig om K’s tarv men kunne godt tænke mig at høre hvordan du – rent juridisk – mener vi er stillet? Har tidligere fået fortalt, at der skal meget til, før at man ændrer på bopæl – også midlertidig indtil sagen er afsluttet ved retten. Men er en flytning meget?, så længe det ikke påvirker barnet væsentligt i forhold til en god hverdag?

Vi er virkelig kommet i tvivl efter en dag i statsamtet…..???

Håber I kan bidrage med af få lidt afklaring på ovenstående…

På forhånd tak

Den bekyrmrede bonusfar

Du er ikke logget på.

For at se hele Hanne's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her