Spørgsmål:
Kære Renée
Jeg skriver idet jeg er meget bekymret for mine børns reaktioner i forbindelse med min ex-mand har meddelt vores tvillinger på 11 år, at hans nye kæreste gennem 6 måneder nu flytter ind.
Vi blev skilt for godt 2 år siden og har siden da haft en 7-7 ordning, som har fungeret godt. Vi bor 5 min fra hinanden og tæt på børnenes skole og venner. Vi har indtil nu haft et fint samarbejde, ofte fællesspisning, fælles jul og fødselsdag for børnene. Vi har aldrig haft behov for kontakt til myndigheder, advokat eller lign.
Jeg har haft en kæreste i 2 år, som selv har 3 børn, men vi bor ikke sammen, da hverken mine eller hans børn - efter vores vurdering har været parate. Vi er dog ind imellem sammen med alle børn og det fungerer efterhånden rigtig godt. Mine børn har været meget forbeholdne overfor min kæreste den første periode, men har langsomt etableret tillid til ham og vi er nu nået til et punkt, hvor mine børn selv beder om at få ham og hans børn med til deres fødselsdag.
Min ex-mand har ind imellem været lidt på tværs overfor min kæreste, ved fx at blande sig i om jeg fik børnene passet, hvis jeg skulle til et arrangement med min kæreste, nægtet at jeg kunne få børnene med til - efter hans mening - ikke vigtige arrangementer osv. Jeg har prøvet at ignorere det og har altid været imødekommende overfor hans ønsker om at få børnene med til familiefødselsdage osv. Nu har han så ved juletid selv fået en kæreste, og jeg har fortsat været imødekommende, dvs passet børn når de skulle noget og børnene har overnattet hos mig, da hun havde fødselsdag for at de kunne få en dag alene - hun har ikke selv børn. Men alt i alt har vi kunnet løse de små problemer der har været undervejs, tydeligvis til vores sønners store gavn og de stortrives i skole og socialt.
Nu har deres far så meddelt at denne kæreste - som jeg har mødt en enkelt gang, og hun virker bestemt sød - flytter ind og mine drenge er gået helt i dørken over det. De græder, råber, er vrede, siger at de vil slå hende ihjel, prikke øjnene ud på hende, kalder hende kælling osv. Truer med at flytte herhen og andre ting. Den ene har været så knust at en lærer har henvendt sig. Når de falder til ro forklarer de, at de jo slet ikke kender denne kæreste endnu, at de kun har været sammen med hende meget lidt (har fx hverken tilbragt en weekend eller ferie med hende) og i forvejen synes de, at hun er der alt for tit, når de er hos deres far. De synes det er en fremmed, der flytter ind og de tigger og beder deres far om at ombestemme sig, hvilket han afviser. Jeg har prøvet at komme i dialog med ham uden det store held. Han har skrevet til mig, at det ikke påvirker børnenes hverdag nævneværdigt og at hans bud er at de falder til ro med det over tid.
Mit spørgsmål er hvordan denne "tvangssammenflytning" vil påvirke børnene? Jeg kan egentlig godt forstå at de ikke er nået til et punkt, hvor de føler de kender hende efter så kort tid. Da de havde fødselsdag for nylig ville de udover familien fra begge sider gerne have min kæreste og hans børn med, men de modsatte sig kraftigt at min ex-mands kæreste deltog. Da jeg gerne vil vise loyalitet overfor min ex-mand og hans kæreste fik jeg overtalt dem til at invitere hende med, men de er meget forbeholdne og synes tydeligvis at de farer for hurtigt frem.
Jeg forstår jo godt at man kan have lyst til at flytte sammen med en kæreste, jeg har det jo på samme måde selv, men bliver meget ked af det på mine børns vegne over det som er ved at ske fordi de protesterer så hårdt og truer med alverdens ting. Min ene søn er meget optaget af "at børn da må have nogle rettigheder" og han har både spurgt om han kan få hjælp af sin klasselærer og andre voksne som han har tillid til i bare desperation.
Jeg har foreslået min ex-mand om de ikke kan vente med den sammenflytning til børnene er mere klar, kæresten bor lige rundt om hjørnet så de har gode muligheder for at se hinanden. Jeg mener at børnenes accept og tillid ikke kan forceres og at det kan komme til at påvirke dem negativt at blive presset ind i et bolig-setup de har så stærk modvilje mod. Er det mine børn, som er unormalt sarte? Og så til det juridiske, hvad er mine chancer for at få lavet vores 7-7 ordning om med mere tid hos mig? Det er mig som har bopælen på børnene. Kan vi få noget mægling, jeg vil for alt i verden undgå at der går jura og sagsforløb i den?
Mvh C
Renée's svar:
Kære C
Jeg tænker ikke dine børn er unormalt sarte, slet ikke. Jeg tænker bare de reagerer helt normalt på, at der sker forandringer i deres liv, sådan som børn gør. Især når de ikke selv har noget at skulle have sagt kan en stor forandring som, at skulle bo sammen med fars nye kæreste, virke meget overvældende på børn. De fleste børn har faktisk ikke lyst til, at flytte sammen med fars eller mors nye kæreste, og hvorfor skulle de også have lyst til det?
Når det er sagt, så tænker jeg samtidig, at der ikke....
Du er ikke logget på.
For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.
Det er gratis at
oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.
I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:
Hvis du allerede har en profil, kan du
logge på her