Spørgsmål:
Kære delebarn.dk
Jeg sidder med en stor frustration og en række spørgsmål vedrørende udgifter i forbindelse med deleordning.
Min situation er således, at min eks og jeg sammen har to piger på henholdsvis 5 og 2½ år.
Vi gik fra hinanden i november 2008, og har haft en samværsordning der lød på 10/4 (overnatninger).
Min eks har søgt om bortfald i betaling af børnebidrag, da han ønskede flere samværsdage med pigerne. Vi har for nyligt modtaget afgørelsen fra Statsforvaltningen, om at fars betaling af børnebidrag bortfaldt med virkning pr. 1. oktober 2011, idet ordningen nu lyder på 8/6 og at han opfylder sin forsørgelsespligt.
Dette har jeg ingen indsigelser imod.
Dog ønskede han flere dage med pigerne da det var lykkedes ham, at ændre sine arbejdstider, så han kunne hente pigerne fra institutioner og dermed være sammen med dem flere sammenhængende dage. Jeg har efterfølgende erfaret, at dette ikke er sandt, men at det derimod er kæresten der henter pigerne.
Derudover påstår han, at fordi pigerne har bopælsadresse hos mig, og jeg modtager børnepengene hver 3. måned, skal jeg afholde ALLE udgifter så som overtøj, flyverdragter, vinterstøvler, sandaler/sko, frisør, fritidsaktiviteter, briller til vores ældste pige samt institutioner. Og at overtøj og sko/støvler skal følge pigerne når de skal hjem til ham!
Kan det virkelig passe, at han kan afskrive sig ethvert økonomisk ansvar som far, blot fordi han har pigerne overnattende et par enkelte ekstra nætter??
Det skal siges, at jeg er i et revalideringsforløb gennem kommunen og modtager offentlig ydelse, og får derfor fuld friplads til begge piger.
Jeg ønsker på ingen måde at være smålig, men der er desværre bare en række ting der gør, at jeg føler mig nødsaget til bringe selv de små detaljer på banen.
Den nye deleordning er som sagt trådt i kraft, men er det at "opfylde sin forsørgelsespligt" når han søger om mere tid med pigerne, og så ikke ser dem i en periode på 22 dage fordi han skal på koloni i efterårsferien (9 dage)?
Mvh. og på forhånd tak
T
Elisabet's svar:
Kære T
Når Statsforvaltningen bedømmer, om samværsforælderen opfylder sin forsørgelsespligt, ses der dels på, hvilken samværsordning, der praktiseres og dels på, om samværsforælderen betaler for nogle af de ting, som børnene har brug for i dagligdagen.
Det vil være min umiddelbare opfattelse, at faderen ikke opfylder.....
Du er ikke logget på.
For at se hele Elisabet's svar skal du være betalende VIP bruger.
Det er gratis at
oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.
I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:
Hvis du allerede har en profil, kan du
logge på her