1. Afstem forventningerne med X-en
Afstem forventninger med eksen, og bliv enige om hvad og hvordan I fordeler tiden, før I involverer børnene i jeres ønsker og planer.
2. Mærk efter hvad du har lyst til
Mærk efter hvad du kunne tænke dig før du gør andet, så du har en ide og nogen klarhed over hvad det er du gerne vil i ferien, og spørg så børnene om hvad de kunne tænke sig. Er der ting alle har lyst til – ting I er enige om?
3. Lad børnene ”trække vejret”
Sørg for at børnene ikke går direkte fra den ene ferie til den anden – læg gerne pauser imellem rejser el. ferieophold, så de lige får tid til at trække vejret.
4. Tag børnene med på råd
Spørg børnene om de overhovedet har lyst til endnu en rejse, før du booker billetter til noget som helst. Og hvis den ene forældre vil til udlandet, kan den anden evt. vente til året efter, således at børnene ikke skal rejse hele ferien.
5. Slap af og nyd livet
Lad gerne tiden være langsom, fyld ikke for mange aktiviteter ind i dagene. Alle har rigelig at se til i hverdagen, og de fleste trænger til langsomhed og stille dage når de endelig har ferie.
6. Glem PC´en
Tag ingen computere med, hvor i end skal hen. Lad ferien være en tid, hvor i ikke gør det i plejer. Computere har det med at stjæle vores tid, især vores tid med hinanden. I delefamilier er tiden med barnet ekstra kostbar.
7. Lyt efter børnene vedr. nye kærester
Hvis børnene udtrykker ønske om tid alene med en forælder, altså uden nye familiemedlemmer, så vær lydhør overfor disse ønsker. Tænk på at hverdagen hurtigt kommer igen, og så er der mange weekender hvor man kan være sammen med sin nye kæreste.
8. Vær rummelig
Lad ikke småting som spisevaner og forskel i feriepenge for de forskellige børn ødelægge feriehumøret. Børn og familier er og bliver forskellige, det er altid bedst at være rummelig overfor de forskelligheder.
9. Forbered aktiviteter
Medbring masser af ideer til fælles ting man kan lave, spil, kort, etc, men vær fleksibel hvis de ikke alle kommer til at blive brugt – ideer er jo bare ideer, planer kan ændres og når man er på ferie, skal det gerne være lyst præget, uanset hvad man foretager sig. Men det er godt at have noget med, at ville noget med hinanden.
10. Drop hverdagen
Bare hyg jer – lad reglerne blive derhjemme og hverdagen passe sig selv for en stund, alt det man altid skal rette sig ind efter løber jo ingen steder, selvom man slapper af for en kort bemærkning. Mange delebørn kan være på overarbejde i hverdagen hvor de skal passe ind i to forskellige familiers regler og normer – når de er på ferie, vil det være dejligt for dem, helt at slippe for den slags plagsomme ting.