Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Deleordninger - Deleforældre - Skilsmisse - Samarbejde og meget mere - Forum


Forum

Forum forside Søg

Ikke logget ind
:: Forum » Bedsteforældrene » Bedsteforældrene.....
Skrevet af Beskeder
Røsnæsvej

Indlæg : 114
Skrevet : 20-02-2011 18:03:20  
For nyligt dumpede der en mail ned i min postkasse.... Den var fra en bedsteforældre der er rigtig ked af at hun ikke ser sine børnebørn så meget som hun gerne vil...

Det gav anledning til en masse tanker her på delebarn.dk - Det emne vil vi meget gerne være med til at sætte fokus på. Det første vi gør er at oprette denne "tråd" her i forummet og give alle jer bedsteforældre en mulighed for at skrive til hinanden, dele erfaringer og gode ideer...

Vi vil gøre hvad vi kan for at skaffe artikler, lov"stof" og andet relevant information....

Håber I vil tage godt imod "Bedsteforældrenes forum"
scharnberg

Indlæg : 1
Skrevet : 03-02-2012 13:10:49  
Lyder rigtigt godt.
almind

Indlæg : 2
Skrevet : 28-01-2014 10:52:19  

Åh, jeg håber, at jeg kan holde en sober tone, men er bare nødt til at lukke mine frustrationer ud og høre jer, om vi er helt galt på den med vores bedsteforældre -uoverensstemmelser. Og ja, det er en noget rodet sag.

"Kort fortalt"

Jeg bor samme men min kæreste, 3 dele børn fra hans tidligere ægteskab og min lille datter. Min kæreste har tre SKØNNE børn på 6,9 og 10 år, som han dele 7/7 med ekskonen.

I november gik ekskonen fra sin kæreste gennem 3 år - for 6. gang, fik overfaldsalarm, polititilhold og flyttede ud til sine forældre. Søsteren hjalp (for 6. gang) med at finde et hus og istandsætte til hende. Der var psykologer, krisecenter osv. indblandet.

Imens truede ekskæresten hende med diverse ting - ja ligefrem af kidnappe bør, få hende likvideret med mere. 

Ekskæresten er ikke ret glad for de to store børn, og venner og veninder til ekskonen har flere gange henvendt sig til os for at presse på for, at vi fik børnene flyttet væk derfra. Selv ekskæresten ringede til os og sagde, at vi skulle skynde os at få fat i de børn, da hun ikke var i stand til at tage sig af dem (hun er psykisk ustabil og har forsøgt selvmord, og skåret i sig selv foran en af børnene) Vi var meget pressede i den periode, men vi valgte at lave en aftale med børnenes mor om, at vi til sidst fik ungerne, mens kaoset stod på, så de ikke skulle være en del af det.

3 uger efter går ekskonen desværre tilbage til sin kæreste, og familien har meget svært ved at acceptere denne beslutning pga. hans opførsel over for hende og i særdeleshed børnene. Ekskonen forventer fuld forståelse fra familien og forlanger, at ekskæresten nu skal være en integreret del af hendes familie. Det får bedsteforældre og søster til at sige "Nej, tak", men at deres datter og søster naturligvis er velkomne uden kæresten. Dette vil ekskonen ikke accepterer, og hun afskærer derfor al kontakt til sine forældre og søster indtil de vil efterkomme kravet. 

Vi bor kun et par kilomenter fra bedsteforældrene, som er nogle dejlige mennesker, der kun vil børnene det bedste. Børnene har været meget ved deres bedsteforældre, der betyder så meget for dem. I og med at de ikke længere bliver inviteret til børnenes fødselsdage, og at børnene ikke må se deres familie, har vi inviteret dem i stedet, når vi holder børnefødselsdag, og det går bare så fint. Min kæreste er meget tæt med ekskonens søster og mand, hvorfor vi også har været derude og holde fødselsdag, for at børnene stadig er en del af den side af familien.

Det har efterfølgende skabt en kæmpe stridighed. Jeg er måske naiv og tænker, at det er en god løsning at børnene stadig kan se familien uden at ekskonen behøver at tale med dem.

Men da ekskonen ved, at hun kun kan ramme bedsteforældre og søster ved ikke at lade dem se børnene, må vi ingen kontakt have med dem.

Vi har nu aflyst al kontakt med familien, da vi har tre børn, som i 2 minutter bliver lykkelige over at skulle se deres familien, men tre sekunder efter bliver dårlige og får ondt i maven, da de ved, at mor bliver rasende over det.

Vi er så kede af, at børnene bliver brugt som værktøj i denne strid, og at de ikke kan få lov at få de værdifulde minder med deres familie, så nu blander vi os modvilligt udenom.

For at hælde benzin på bålet, så er ekskonen igang med at give os et dårligt ry over for skolen m.fl. for at sikre, at vi vil stå dårligt i forhold til en forældremyndighedssag. Vi har nemlig sagt til hende, at hvis hun og ekskæresten (nuværende kæreste) igen får skabt et så dårligt og ustabilt klima for børnene, er vi nødt til at finde en anden løsning, end den vi har brugt hidtil.

Sidste nyt er, at hun har fortalt skolen, at vi bruger børnene og deres bedsteforældre som værktøj til at skabe splid og en ustabil hverdag.

Åh, hjælp... Er det rigtigt af os at afskære al kontakt til børnenes familen - vi gør det kun fordi vi kan se, at børnene inddrages i en voksenverden, som de slet ikke skal tage del i. For grundlæggende synes vi, at det er forkert at fratage børnene en del af deres familie, som de er så tæt knyttet til. Men det nytter ikke, at de er bange for at fortælle deres mor om det.

Og vi har prøvet at mægle mellem familiemedlemmerne for børnenes skyld.
8

Indlæg : 25
Skrevet : 28-01-2014 14:23:06  
Puha sikke en situation, I står i. Det er jo helt forfærdeligt. Hvor er det synd for børnene.

Mht. moren, så tænker jeg lidt at hun er igang med at forme jer til den, hun selv er ved at sprede alle de rygter om jer. Det gør hun vel for at dække over sin egen tragiske situation?? 


Hvis der har været psykologer, krisecenter osv. inde over tidligere flytninger, så tænker jeg, at det er noteret nogle steder? Derfor synes jeg ikke, at I skal være nervøse for en eventuel retssag, da dette vil blive hevet frem.

Måske I kunne tage en snak med børnenes lærerer på skolen og fortælle, at der er meget dårlig kommunikation imellem de voksne. I behøver ikke at kaste med mudder efter moren, men bare fortælle, at I har det lidt svært og at det går ud over børnene. Jeg er helt sikker på, at skolen sagtens kan gennemskue moren, og derfor også ved, hvad der er rigtigt og forkert i denne her sag. 

Mht. bedsteforældrene og resten af familien, så synes jeg at den er svær at give råd til. Det er jo virkelig synd for børnene, hvis de skal skjule noget for moren, men omvendt så er det også enormt synd, at de skal afskærmes fra deres familie, fordi moren er sur på dem. Hvad med at de udelukkende kom hjem til jer på besøg og at I ikke tog hjem til dem? Det kan måske give lidt ro for børnene, da de ikke aktiv gør noget for at se dem. 

Håber det bedste for jer. Held og lykke :-)


« Forrige   1 / 1   Næste »

Anbefal delebarn.dk

delebarn.dk - Barnet i focus

Del på Facebook



Copyright 2009 - 2019 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook