Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Deleordninger - Deleforældre - Skilsmisse - Samarbejde og meget mere - Forum


Forum

Forum forside Søg

Ikke logget ind
:: Forum » Bonusbørn og - forældre » Svært i rollen som bonusmor
Skrevet af Beskeder
Ann83

Indlæg : 6
Skrevet : 28-02-2017 16:45:49  

Hej alle
Jeg er 'bonusmor' til min kærestes 2 børn, hvilket jeg synes er en større opgave, end jeg lige havde regnet med fra start. Jeg er selv mor, og jeg havde nok en forestilling om, at vi da sagtens kunne blive en alternativ familie. En familie er vi nok også, men jeg føler alligevel ikke den samhørighed, som jeg forbinder med det at være familie. Det skuffer mig - måske jeg blot er mest skuffet over mig selv - for jeg føler ofte, at grunden til, at vi oplever problemer som sammenbragt familie er på grund af mig. Jeg mener min kæreste er også 'bonusforældre' til min datter, men han formår på en eller anden måde at tage tingene mere som det kommer, uden at have de store forventninger til, hvordan vi skal være en familie. 

Når vi har samvær med min kærestes børn, hvilket ikke er særlig ofte. Det svinger lidt for tiden, nu de er blevet ældre og selv lægger planer i weekenderne. Men når de er her, eller vi eksempelvis har dem i en hel skoleferie, så føler jeg mig så meget udenfor den samhørig far og sønner har. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre af mig selv. Selvfølgelig har jeg min datter, men hun føler ikke eksklusionen på samme måde. Så som regel ender det med, at jeg blot sørger for at lave ting for mig selv eller sammen med min datter i de dage drengene er her. Jeg føler dog også som om, at jeg melder mig lidt ud af hele fællesskabet, når jeg blot går over i sofaen med mit 
Zpagetti garn og strikkepinde for at sidde og strikke for mig selv. Jeg kan godt forstå, at når drengene endelig er hos deres far, at så skal de også have tid til blot at være sammen de 3, men når det er på denne måde, så misser jeg også at lære dem at kende. Jeg føler ikke rigtig at jeg kender dem, selvom jeg de efterhånden har været i mit liv en del år. Hvordan oplever I andre bonusforældre det? Nogle gode råd, og skal man bare give plads og acceptere, at vi aldrig bliver den fasttømrede familie, som jeg gerne vil have det? 

« Forrige   1 / 1   Næste »

Anbefal delebarn.dk

delebarn.dk - Barnet i focus

Del på Facebook



Copyright 2009 - 2019 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook