Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Gode oplevelser med dit delebarn

 
Børn i byen - bornibyen.dk

 

Gode oplevelser med dit delebarn

Af Mette Stepnicka, redaktør på bornibyen.dk

Kreative workshops, en svømmetur eller tårnbestigning. Mulighederne er mange, når udflugten med dit barn skal planlægges. Børn i byen guider dig her til hyggelige oplevelser, I kan være sammen om.

København

Statens museum for kunstStatens Museum for Kunst

Hvis I er til kunst og kreative sysler, er Statens Museum for Kunst bestemt et besøg værd. I weekenden er der gratis omvisninger for børn ifølge med en voksen. I børneværkstedet kan I slå jer løs med ler, papir, limpistoler og pensler, og der er kunstnere til at hjælpe og vejlede. Læs mere her.

 
Byens legeplads

København har et væld af forskellige legepladser – indendørs og udendørs, bemandede og ubemandede, byggelegepladser, kunstlegepladser og naturlegepladser. Flere af dem en nyrenoverede og har masser af legeredskaber. Udforsk nogle af dem af, I ikke plejer at besøge. Du kan finde dem her.

 

Post & Tele Museum

Museet har i februar åbnet særudstillingen ”Ind i frimærket”. Her kan børn udforske frimærkerne indefra, klatre i grene og boltre sig i et hav af isblå plastikkugler. I kan også tegne jeres helt eget frimærke, som I bagefter får tilsendt et helt ark af. Entré og aktiviteter er gratis. Læs mere her.

 

Brede værk - IndustrimuseetIndustrimuseet Brede Værk

Brede Værk er en udstilling om den industrielle revolution. Det lyder måske lidt tørt, men det er det langt fra. Der er nemlig masser af aktiviteter for børn. Prøv det hårde fabriksarbejde, eller tag en tur på stylter i gården, hvor der også er andet ”gammeldags” legetøj til fri afbenyttelse. Entré og aktiviteter er gratis. Bemærk: Brede Værk er lukket i vinterhalvåret, men åbner igen 16. april 2011. Læs mere her.

 
Biblioteker og kulturhuse

Der foregår mange sjove sager på byens biblioteker og kulturhuse. Teater, koncerter, workshops og meget mere. Hold øje med dit lokalområde og byens øvrige biblioteker og kulturhuse.

 

Nationalmuseet

I Børnenes Museum, som er en del af Nationalmuseet, kan børn lege historien ind. Man kan klæde sig ud som middelalderprins, rejse med den imaginære tidsmaskine tilbage til vikingetiden eller se, hvordan man spiste, sov og arbejdede i 1400-tallet. Der er også tegnebord, farver og historiske børnebøger, der sikkert giver anledning til mange spørgsmål og snakke. Det hele er gratis. Læs mere her.

 

DGI-byen

De fleste børn er vilde med en tur i svømmehallen, og i DGI-byen er der både kurbad og flere forskellige bassiner at vælge imellem. I forbindelse med skoleferier og mærkedage som for eksempel fastelavn er der særlige børneaktiviteter i Vandkulturhuset. Læs mere her.

 

  

Århus


ARoS

ARoS er et rigtig godt udflugtsmål, hvis I både vil hygge jer sammen og lære noget nyt. Museet har nemlig både junioromvisninger for større børn og rejser på Fortælletæppet, der fører mindre børn rundt på museet. I Juniorværkstedet kan I slippe kreativiteten løs, for der er ofte workshops med afsæt i museets udstillinger eller højtider som fastelavn, påske og jul. Læs mere her.

 

Steno Museet

Er dit barn lidt af en mini-Einstein, så vil et besøg på Steno Museet helt sikkert være et hit. Her er der nemlig masser af tekniske dippedutter og dingenoter fra vores videnskabelige og medicinske kulturhistorie. I skoleferierne forvandles museet til et eksperimentarium, hvor børn kan udforske, teste og prøve kræfter. Hvordan kan man egentlig holde balancen på sin cykel? Og kan man flyve ved hjælp af et spejl? Læs mere her.

 

Biblioteker og kulturhuse

Også i Århus er der masser af børneaktiviteter på byens biblioteker og kulturhuse. Teater, koncerter, workshops og meget mere. Og meget af det er gratis. Hold øje med dit lokalområde og byens øvrige biblioteker og kulturhuse.

 

Byens legepladser

Århus har mange forskellige legepladser, hvor I sikkert kan få timevis til at gå. Her er både udendørs legepladser og indendørs, så der er ingen undskyldning for at aflyse udflugten, selvom regne skulle sile ned. Udforsk nogle af dem af, I ikke plejer at besøge. Du kan finde dem her.

 

Århus Domkirke

Kridt skoene, tag en dyb indånding, og gå hele vejen til toppen af tårnet på Århus Domkirke. Fra domkirketårnets 42 meters højde kan I nyde den fine udsigt over byen, kraner og olietanke ved havnen og Marselisborg i det fjerne. Hvis du har større børn, kan tårnturen kombineres med en rundvisning i domkirken. Læs mere her.

 

Den gamle by i ÅrhusDen Gamle By

Det er og bliver en hyggelig oplevelse at traske rundt blandt de fine, gamle huse og stikke næsen indenfor i gamle boliger, butikker og værksteder. I kan også møde mennesker i historiske dragter i forbindelse med museets ”levende udstillinger”. I skoleferierne er der masser af aktiviteter for børn. Læs mere her.

  






Find flere ideer til sjove aktiviteter på Børn i byen.



Copyright 2009 - 2023 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook

Rolex Replica Watches swiss replica watches https://www.bestclock.cc