Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 En helt almindelig patchworkfamilie


Anmeldelse af En helt almindelig patchworkfamilie

En helt almindelig patchworkfamilie.  Af Sannie Terese Burén – Forlaget Lerche ISBN 978-87-995736-0-8

En helt almindelig patchworkfamilie er en personlig fortælling om familie og identitet i en foranderlig verden.

Sannies bog om hendes egen noget brogede familie er rejse tilbage i tiden…. Ja faktisk en rejse tilbage i Sannies tid, men det er også en rejse i forskellige familiemønstre, fortielser og mange forskellige måder at leve på.

For nyligt har jeg været på workcamp omkring familierelationer, både blodsbeslægtede og ikke. I denne bog får vi understreget hvor vigtige de tætte relationer er og hvor svært det kan være, at forliges med relationerne når de ikke virker og er som man tror. I bogen sættes der store spørgsmålstegn ved ”den normale” opfattelse af familien.

I bogen fortæller Sannie, at hun betragter sin bonusdatter som en del af sin aller nærmeste familie, nogle vil finde det ”sært” – Jeg forstår det fuldt ud, mine 2 bonusdrenge er også en del af min aller tætteste familie – og uanset hvad der kommer til at ske vil de altid være det. Der rykkes altså godt og grundigt op i familiebegreberne og måden vi relaterer til hinanden.

Jeg blev overrasket og grebet undervejs i bogen, stoppede op og reflekterede over flere ting i min egen ”rygsæk”. Er du klar på at blive udfordret, forundret, nysgerrig, harm og rørt, skal du så absolut købe denne bog.

Du vil højst sandsynligt sidde tilbage med en stor lyst til at dykke ned og forske videre i din egen slægt og dens historie. God fornøjelse med bogen, du fortryder ikke……

Helle Laursen Petersen, delebarn.dk

 



Copyright 2009 - 2023 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook

Rolex Replica Watches swiss replica watches https://www.bestclock.cc