Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Førstehjælp til ekstramødre


Anmeldelse af Førstehjælp til ekstramødre

Førstehjælp til ekstramødre af Janne Leth Førgaard

”Vores egen” Janne har skrevet denne bog til alle som er kæreste med nogens far. Janne har brugt sit eget liv og virke som inspiration til denne bog, og det er hun kommet rigtigt fint fra.

I bogen bliver man ført igennem hjælp til selvhjælp omkring ekstrabarnet, de forbudte følelser (bare de snart tager hjem til deres mor), forholdet til mandens (h)eks, højtider og ferier, manden, parforholdet og frirummet til at være dig selv.
Det gør Janne ved hjælp af små opgaver, forslag til løsningsmodeller, historier med inspiration og så hendes helt generelle viden på områderne. Og hendes viden er stor og inspirerende for os læserne.

Janne skriver omkring det at irettesætte ekstrabarnet – og det gør hun med en sjælden evne til at fremstå troværdigt og med selvrespekten i behold… Læs f.eks. her;

  • Jeg vil gerne have du taler pænt til mig…
  • Sådan taler man ikke til mig….

Ingen tvivl om hvad barnet bedst forstår.

Jeg er glad for at denne bog er kommet på boghandlernes hylder. Jeg er sikker på at rigtigt mange vil få glæde af at læse bogen. For som bekendt hjælper det altid når man ved at andre har det ligesom en selv og så er det i virkeligheden ikke så svært eller mærkeligt – Sådan er det for børn og sådan er det for voksne.

Denne bog beskriver meget ærligt de følelser en ekstramor ofte kan sidde med og, endnu bedre, så kommer den også med rigtig gode bud på, hvad man kan gøre med de følelser. Nogle af dem bliver ligefremt blåstemplet, f.eks. er det helt normalt at elske sit eget barn på en helt anden måde og det er også OK at syntes at (h)eksen er dum, men samtidigt huskes du på at når du peger fingre ad en – ja så peger der tre fingre mod dig selv.

En rigtig god bog, som jeg håber finder plads under mange ekstramødres juletræer i år !

Helle Laursen Petersen, delebarn.dk




Copyright 2009 - 2023 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook

Rolex Replica Watches swiss replica watches https://www.bestclock.cc