Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Spillet SkilsMissen

Boganmeldelse

Den 14. oktober 2011 lancerede morogfarskalskilles.dk ”SkilsMissen” – et spil om skilsmisse i børnehøjde.

Økonomi- og Indenrigsministeriet, statsforvaltningerne og Familiestyrelsen lancerede i 2007 hjemmesiden morogfarskalskilles.dk. En hjemmeside for børn, hvis forældre skal skilles eller er gået fra hinanden. Nu er morogfarskalskilles.dk klar med et nyt tiltag – computerspillet SkilsMissen.

“Hver gang vi har talt med børn om vores hjemmeside, har et gennemgående tema været, at de gerne selv vil være en aktiv del af livet på hjemmesiden. Og især muligheden for at spille computerspil er blevet efterspurgt. Det får de nu mulighed for med SkilsMissen”, siger Line de Fries Gjesing, kommunikationsmedarbejder i Økonomi- og Indenrigsministeriet.

I spillet styrer spilleren katten ”SkilsMissen”. SkilsMissen går på Kattemiet for at lære at hjælpe børn, som har problemer grund af forældrenes skilsmisse. SkilsMissens mission er at give børnene gode råd til, hvordan de kan få det bedre. Der er ikke rigtige eller forkerte måder at tackle børnenes problemer på, men SkilsMissen – og dermed spilleren – bliver belønnet forskelligt, alt efter hvor velegnet et råd, barnet får. Det kan f.eks. være at snakke med en ven, eller at drille sin nye papmor. ”Det er på børnenes præmisser. Og det er altså ikke kun søde og rare tanker, der farer igennem hovederne på ungerne”, siger Line de Fries Gjesing, og hentyder til en episode fra en fokusgruppe, hvor en 5. klasses elev med et skummelt smil på læben sagde, at man da godt lige kunne få lyst til at vælte sin papmor ud over Møns Klint engang imellem. Spillet er en utraditionel, humoristisk og lærerig vinkel på det alvorlige indhold, der ellers findes på morogfarskalskilles.dk.

FAKTA:

  • Spillet henvender sig primært til børn i alderen 8-12 år – men man må selvfølgelig også gerne spille SkilsMissen, selvom man 7 eller 15 år, og bor sammen med både sin mor og far. De gode råd kan måske bruges til at hjælpe en ven eller veninde.
  • Arbejdsgruppen bag hjemmesiden morogfarskalskilles.dk består af tre medlemmer fra statsforvaltningerne, to fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, en fra Familiestyrelsen samt ekstern konsulent Anne Mette Holstein.
  • Spillet er udviklet af læringsspiludviklerne Duck and Cover Games



Kristoffer 10 år anmelder Online-spillet
SkilsMissen:

Jeg syntes at det er et sjovt spil. Man lærer hvordan andre børn måske kan have det, med at deres forældre er skilt. Det er let at forstå og ikke svært at komme i gang med.

Det bedste:
Det er sjovt og hvis man godt kan lide det, kan man bruge mange timer på det! Det er sjovt at klæde SkilsMissen helt vildt mærkeligt på.

Det værste:
Baggrundsmusikken er ikke særlig god og måske er jeg lidt for stor til at spille det. Jeg spiller Minecraft og Terraria – Det syntes jeg er rigtigt sjovt.

Med venlig hilsen
delebarn.dk

Anbefal delebarn.dk

delebarn.dk - Barnet i focus

Share On Facebook



Copyright 2009 - 2023 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook

Rolex Replica Watches swiss replica watches https://www.bestclock.cc