Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Far på deltid

 

Renée Toft Simonsen - Psykolog på delebarn.dk

 

Hent "Far på deletid" her:

 i Word-format
 

 i PDF-format 

Om Trine Rølle og Trine Demant's speciale "Far på deletid"

”Stefan: Selvom vi er skilt, skal vores barn være helt, og det kan det kun blive, hvis man er fælles om at samarbejde. Man kan sagtens leve to forskellige liv, men barnet er blevet revet over. De to dele holdes sammen ved, at hver forælder tager del i slæbet, så barnet ikke oplever, at der er udsving i, hvad det må og ikke må. At der er en kerne op igennem, og det er jo det, det hele går ud på at lære at samarbejde om. Det er derfor, man også må lære at give og tage. For hvis man ikke vil give, og man ikke vil tage, så slipper man grebet og får et barn, der begynder at revne i to dele. Det handler simpelthen om at bevare barnet helt, og det gør man ved at samarbejde, samarbejde og samarbejde.” (fra specialet, far på deletid)

I Specialet ”Far på deltid”, skrevet af to antropologer, Trine Demant og Trine Rølle, kan man bl.a. læse om hvordan det opleves, at være far på deltid, og man kan læse om hvilke tanker fædre har omkring det, at samarbejde med deres barns mor, som i f.eks. citatet ovenover. Specialet er skrevet ud fra empiriske feltstudier, d.v.s. ud fra personlige interviews med 13 forskellige deltidsfædre. Rølle og Demants ærinde er, at udforske fædrenes familieforestillinger og praksisser efter samlivets brud, og samtidig udforske praksisser omkring dannelsen af faderskabet, udenfor parforholdet og uden et fælles hjem. Med andre ord, har deres hovedinteresse været på, hvordan fædre på deltid skaber et hjem og en familie for sig selv og deres børn.

Rølle og Demant tager ikke stilling til, hvad der er godt eller skidt for barnet, i forhold til f.eks. deleordninger. De tager ikke udgangspunkt i barnet, og har ingen mening om hvorvidt det er godt eller dårligt for barnet - f.eks. at pendle mellem to hjem, kun at se deres far hver anden weekend, eller undvære mor hver anden jul. I specialet fokuserer de udelukkende på fædrenes fortællinger og erfaringer, og det bliver således fædrenes hverdagsliv, og familieforestillinger der er specialets omdrejningspunkt.

For de fædre der deltager i undersøgelsen, begyndte det hele med en forelskelse og en følelse af samhørighed, hvor skilsmissen jo så repræsenterer det modsatte, nemlig opbruddet, opløsningen af det fælles hjem. Det opløste hjem bliver det synlige tegn på, at nu er kærligheden hørt op, og fælles synes at være, en forståelse af, at det efterfølgende tager tid at opbygge en identitet som delefar. Nogle af fædrene betragter bruddet som en krise, der i en periode bragte dem ud af fatning og truede deres identitet, men som efterfølgende har givet dem nye muligheder, også i forholdet til deres børn, de taler således ind i en udbredt forståelse af at personlige kriser, kan føre til psykisk modning og indsigt. En anden ting fædrene i undersøgelsen synes at have til fælles er, at de alle taler om ønsket om, at være 100 % tilstede i deres børns liv, hvilket de sikkert deler med de fleste delemødre?

Faktisk kunne jeg ikke lade være med at tænke under læsningen, at mange af de tanker og forestillinger, de vanskeligheder og udfordringer de 13 fædre beretter om, i grunden ikke synes så forskellige fra kvinders tanker og forestillinger, vanskeligheder og udfordringer i forbindelse med at skulle være deleforældre. Et eller andet sted efterlod specialet mig, med en følelse af, at vi fædre og mødre har mere til fælles når det gælder forældreskab, end der skiller os ad. Ikke at det var specialets sigte at gøre opmærksom på dette, eller på andre kønsmæssige ligheder eller forskelle. Men det slog mig alligevel som et interessant fænomen, at vi mænd og kvinder, i store træk, tænker mange fælles tanker omkring det at være deleforældre, hvilket også understreges af et vigtigt citat af Giddens:  ”Forældres forbindelse til deres børn er et livslangt skæbnebestemt forhold. Det kan i modsætning til parforholdet ikke opløses. Opløser man som forældre sit parforhold, er man stadig bundet sammen via børnene.” (Giddens, 1992)

Specialet ”Far på deletid” bliver man unægtelig klogere af at læse. Klogere på delebørn og deleordninger, og klogere på nogle af de tanker og følelser der er forbundet med at skulle forsætte et fælles forældreskab, efter et samlivs brud. Specialet tager mange ting op der er forbundet med at være deleforældre, fra far rollen, til tøj og tøj indkøb, til tasken der symboliserer to forskellige hjem, til hvem der tager ansvar for hvad og hvordan det påvirker os, til familieforståelser, sociale konstruktioner, loven, deleordninger, nærvær når man er sammen og savn når man ikke er det etc. etc. og det kan derfor med fordel, læses af såvel delefædre som delemødre.

Specialet er samtidig virkelig et flot stykke arbejde udi kortlægning og undersøgelse af et lille hjørne af delefamilier og delebørns vilkår, i en moderne og hektisk verden. Det er samtidig, efter min mening, ikke mindst en nødvendig kortlægning af de vilkår, tanker og sociale konstruktioner som delefamilier lever under, da viden om disse – herunder ikke mindst viden om hvilke betingelser de nye familieformer trives bedst under - kan være med til at hjælpe os til også fremover, at tage os ordentligt og respektfuldt af vores børn.

Renée Toft Simonsen


Copyright 2009 - 2023 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook

Rolex Replica Watches swiss replica watches https://www.bestclock.cc