Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Mig og min papfamilie








 

 

Boganmeldelse

Anmeldelse af Anja Hitz' bog: "Mig og min papfamilie"

Mig og min papfamilie er en ny illustreret børnebog om det at være bindeleddet mellem en mor og en far, der har valgt at gå hver sin vej og om nutidens sammenbragte familie.
 
Bogens målgruppe er alle børn fra de kan læse. Selvfølgelig er den bedst for delebørn og børn, der kender til at bo i en sammenbragt familie. Bogen handler om Rose på 11 år. Roses verden ændres dramatisk da hendes mor får sig en kæreste med 5 børn. Fra da af vendes Roses verden på hovedet, men ikke alt er så skidt som det umiddelbart kan se ud til fra starten.

Bogen kommer omkring mange emner, som kan være svære at få taget hul på: Mor eller fars nye kærester, de ”nye” søskende, mor og fars samarbejde, følelserne for de nye bonusforældre plus mangt og meget mere som det kan være rigtigt sundt at få talt om. Denne bog kan være startskuddet til en god dialog med dit barn.

Anja Hitz' bog er en gave til delebørnene. Der findes ikke så meget litteratur i ”børnehøjde” og den kan så absolut anbefales til alle børn. Også de børn, der ikke selv er delebørn. Alle kender nogle og der er ikke mange skoleklasser hvor der ikke findes delebørn. Bogen er inspirerende og viser en fin vej igennem det, til tider, snørklede vejnet vi delebørnsforældre ”kører på”.

Læs mere om Anja Hitz og hendes andre udgivelser på www.anjahitz.dk

Anmeldt af adm. direktør Helle Laursen Petersen, delebarn.dk

delebarn.dk - Barnet i focus

Del på Facebook



Copyright 2009 - 2015 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook