Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Min nye kæreste har lige fået barn med sin eks. Jeg må ikke deltage i samværet.


Renée

Voya

Danmarks største samling af råd om delebørn


Spørgsmål:

Hej

Jeg skriver til jer, da jeg står i en meget ulykkelig situation. Jeg har ikke kunnet finde andre med erfaringer fra noget der minder bare en smule om det jeg står i, så der er ikke rigtig nogen gode råd eller hjælp at hente nogen steder.

Historien er: For nogle måneder siden møder jeg en dejlig mand fra min hjemby via en datingside. Vi er jævnaldrende og har mange fælles interesser. Vi skriver lidt sammen og jeg får hans nummer og ringer ham op. Vi taler sammen som om vi har kendt hinanden altid og jeg har sjældent moret mig så meget over telefonen med nogen, som med ham, og da slet ikke en jeg ikke kender. vi beslutter at tage ud og spise sammen - han henter mig, og vi har en dejlig aften. vi slutter af med kaffe hjemme hos ham, og her fortæller han så, at han tidligere var gået fra sin kæreste, som han har kendt godt et års tid, da følelserne ikke var som de skulle være..... det viser sig at hun i slutningen af deres forhold er blevet gravid. Dvs at den mand jeg lige har mødt skal være far for første gang få måneder efter at jeg har mødt ham.....Jeg tænker længe over hvad jeg skal sige, og taler med ham om de ting der kommer til at ske i hans liv - han har ikke delt sine tanker med nogen, da familie og venner klart mener at barnet er grund nok til at gå tilbage til eksen, også selv om han ikke elsker hende. Jeg tager hjem fra første date, med tanken, det her skal jeg bare IKKE være en del af, hvilket jeg meddeler ham dagen efter. Vi bliver dog enige om at vi godt kan være venner, og så må vi se senere om der er grobund for mere. Han har dog gjort indtryk på mig og jeg har også lidt ondt af ham, da han jo ikke rigtig taler med nogen.

Efter nogle dage inviterer han på kaffe på cafe, og jeg siger ja, og vi begynder stille og roligt at lære hinanden lidt at kende - vi kan tale om alt og svinger rigtig godt sammen. Vi falder for hinanden og har været sammen siden og bor nu også sammen - hverdagen fungerer perfekt og han er en fantastisk bonusfar for mine to teenagepiger - den store bor hos os, og hun er rigtig glad for min kæreste - den lille har vi hver anden weekend og løse dage efter hendes behov og hun er rigtig glad for ham. Pigernes far synes, han er er en god mand og når det nu ikke skulle være min eks og mig, er han for at det blev ham der skulle være en del af mit og pigernes liv, da han anser ham for at være en god mand. Så samarbejdet om pigerne med min eks fungerer rigtig godt - alt i alt en skøn lille familie med en harmonisk hverdag.

Hans eks har han næsten ingen kontakt med - hun svarer ikke på telefonen og kun sporadisk på sms osv. Det viser sig at hans eks er en pige jeg har gået i klasse med en del år tilbage – vi har aldrig haft ret meget sammen og har heller ikke talt sammen siden vi forlod skolen. Nu kom dagen så hvor barnet blev født Min kæreste tog ned og se ham samme dag - jeg var med i bilen, men ventede pænt udenfor. En meget akavet situation følelsesmæssigt for mig. Efter hun er kommet hjem med drengen, er der stadig dårlig kontakt med hende og når de taler sammen taler hun ikke særlig pænt til ham. Han behersker sig, men bliver ked af det. Hun ønsker ikke at han skal have ret meget kontakt med sin søn og da slet ikke at han en dag, skal til samvær hos os. Mig har hun intet pænt at sige om, da jeg ifølge hende har ødelagt hendes chancer for at få ham tilbage. Hun har også bestemt sig for, at jeg absolut ikke må være en del af noget som helst ang. barnet – hverken nu eller i fremtiden. Hun ønsker heller ikke besøg af hans familie, medmindre han vil være ved hendes side som par. Han har fået lov at besøge drengen 45 min da han var 14 dage gammel og det er de eneste 2 gange han har set ham. Lige nu venter vi på at de kan komme i statsforvaltningen og få fastsat noget samvær, så vi ved hvad vi har at forholde os til, men ventetiden er desværre ca 35 dage.

De dårlige vibrationer som især er rettet mod mig, gør, at mine tanker om hende og barnet til tider er meget mørke og det er svært at udvise nogen form for begejstring i den sammenhæng. Jeg er ikke bange for at miste min kæreste, men det føles dog også mærkeligt og gør ondt, hvis han skal vedblive at komme til samvær i hendes hjem. Før eller siden vil den lille dreng blive en del af mit liv også, uanset hvordan vi vender og drejer det. Det hele er noget rod, og følelserne kører op og ned for os alle. Hvordan overlever jeg og vores forhold i dette Cirkus??

Knus den berørte



Renée's svar:

Puha, ja, følelser kan virkelig fylde rigtig meget i vores liv, og de kan ikke mindst drive os rundt i manegen, så vi ikke altid kan finde ud af, at navigere i verden. Om det er følelser der drejer sig om vores børn, om andres børn, om vores kærlighedsforhold eller følelser der er relateret til vores selvværd eller arbejdsplads etc - de fylder bare og der er......



Du er ikke logget på.

For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her


Rådgivning  i forbindelse med skilsmisse.

Uanset om du lige er blevet skilt eller det er længe siden tilbyder jeg hjælp/ rådgivning vedr;
Hvad er bedst for vores barn/børn?
Vedrørende bopæl / forældremyndig /samvær.
Samt hjælp  til møde i Statsforvaltningen.

KONTAKT: 

For yderligere oplysninger;
Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tlf. hverdage 9 -16 
42220330

eller mail mig;
hanne.s.jensen@me.com




Copyright 2009 - 2015 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook